Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Hvordan forstår vi det uforklarlige?
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
Hvordan forstår vi det uforklarlige?
Jeg har fulgt Åndernes Magt på TV Zulu og undrer mig noget over de mange overnaturlige fænomener, man præsenteres for. Jeg mener, at hvis der findes en Gud, så må det opfattes som den kraft eller livsenergi, som er baggrunden eller ophavet til alt eksisterende. Efter "Big Bang" har udviklingen så fulgt en delvist tilfældig, delvist uomgængelig udvikling med årsag og virkning, som her til allersidst har ført til, at der nu eksisterer mennesker. Men at Gud, tidligere eksistenser eller andre overnaturlige fænomener kan gribe ind eller kan vælge at gribe ind i den almindelige naturens orden virker underligt og u-troligt på mig. Kan det være rigtigt, når man f.eks. i Åndernes Magt ser en mand blive helbredt for dobbeltsyn ved at nogen bad til Gud om at gribe ind? Eller er det bare bluff? Findes der mon en naturlig videnskabelig forklaring?
Venlig hilsen
Den nysgerrige tvivler.
Niels Henrik Gregersen svarer:
Kære nysgerrige tvivler!
I mit svar til dig vil jeg gerne sige 2 ting.
For det første må Gud tænkes som naturlovenes skaber og ikke som deres konkurrent. Hvis vi først begynder med at tale om Gud, dér hvor vi ikke kan forstå, hvad der foregår, så forudsætter vi, at Gud er det irrationelle. Men er barnets fødsel ikke et under og en Guds gave, selvom vi kender en del til genetikken? Og hvad nu hvis Gud selv ikke blot er en "kraft", men også en "fornuft", en bevidsthed? Det er sådan set en pointe i kristendommens tale om, at "I begyndelsen var Logos" (Johannes 1). Heldigvis er kristendommen ikke ene om at tænke sådan.
For det andet er det spørgsmålet, om der er noget der hedder "den almindelige naturens orden", som du skriver. Hvad nu hvis vores begreb om naturlove er statistiske tilnærmelser til en virkelighed, som er langt mere fleksibel, end vi normalt antager. Det gælder måske ikke for tyngdekaften, men det gælder nok om mange andre "lovmæssigheder", f.eks. genetikkens og psykologiens.
I øvrigt kan man godt sige, at der findes mere mellem himmel og jord, uden af den grund at tro på ånder. Jeg synes det er klogt at være skeptisk, og det er ikke det samme som at være tvivler i religiøs forstand.
Du kan læse mere om det med Gud og naturlovene i bogen "Naturvidenskab og Livssyn", som jeg har udgivet (fås på biblioteket).
Niels Henrik Gregersen,
professor og nysgerrig skeptiker
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
