| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
En ny meningsmåling fra Sonar viser, at flere og flere danskere identificerer sig som kristne. Hvad skyldes denne udvikling?
Svar: Det skyldes formentlig et ønske om at få defineret sit kulturelle tilhørsforhold. Der er intet, der tyder på, at flere og flere går i kirke. Der er således - som det tegner sig lige nu - tale om flere danskeres identifikation af sig selv som "kulturkristne" og ikke som "kirkekristne".
Efter terrorangrebene den 11. september og endnu mere efter bombningerne i Afghanistan er kulturmodsætningen eller måske ligefrem kulturkonflikten mellem islam og kristendom blevet stadig tydeligere. I en sådan modsætnings- eller konfliktsituation er det forståeligt, at man har brug for at genbestemme og genopdage sine egne kulturelle rødder. Og det vil jo for de fleste "gammel-danskere" være den kristne kultur.
Niels Jørgen Cappelørn
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende