Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Genteknologi og menneskeværd
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
Er afvisningen af forskningen i genteknologiens muligheder ikke et udtryk for tilsidesættelse af de liv, som med teknologien evt. ville kunne reddes?
Jeg har hørt dig i radioen, hvor du udtalte dig kritisk i forhold til gensplejsningsteknologien. Som jeg forstod det var din begrundelse, at denne teknologi let fører til en glidebane, hvor mennesket sætter sig i Guds sted og selv skaber "det perfekte liv", hvorved man jo så implicit definerer det ikke-perfekte og dermed mindre værdige. Er det rigtigt tolket? Hvis det er, så er mit spørgsmål, om ikke afvisningen af forskningen i genteknologiens muligheder også er et udtryk for tilsidesættelse af de liv, som med teknologien evt. ville kunne reddes -- og at vi altså derved på forhånd har sagt, at de liv ikke er så meget værd, at vi vil tage omkostningerne ved at redde dem? Det gælder både dem, som har sygdomme som fremtidens genteknologi ville kunne give helbredelse samt de mange tusinde som kunne reddes fra sultedøden ved større og bedre fødevareproduktion.
Kærlig hilsen
GT
Kære GT.
"Gensplejsningsteknologi" er et ord, som kan dække mange forskellige ting, som man derfor ikke engros kan være hverken for eller imod.
Personligt har jeg ingen indvendinger - tværtimod - mod at bruge ny teknologi, der kan hjælpe alvorligt syge mennesker eller sætte mad på bordet til dem, der sulter. Efter min opfattelse er det også et etisk krav, vi må stille til os selv og til hinanden, at vi i videst muligt omfang hjælper de syge og de sultne.
Men jeg stiller i hvert fald to krav (og også flere, som pladsen her bare ikke tillader at gå i dybden med), nemlig 1) at den anvendte metode i sig selv skal være etisk acceptabel, og 2) at det videnskabelige grundlag for metoden skal være så sikkert, at man ved, hvad man gør, og ikke ender med at skade mere, end man gavner.
Hvad det første angår, er jeg især optaget af, at anvendte metoder ikke tilsidesætter respekten for menneskets værdighed, fx. gennem en eller anden form for tingsliggørelse af menneskelige fosteranlæg. Eller at metoderne ikke i realiteten tager magten og selvbestemmelsen fra de lande og bønder, man angiver at ville hjælpe.
Hvad det andet angår, vil jeg især advare mod aktiviteter, der kan sammenlignes med at ville reparere et fint lille damearmbåndsur med den største mekanikerskruetrækker, du kan finde - sådan én til lastvognsmotorer. Eller sagt med andre ord: Vi skal have en rimelig sikker viden om både virkninger og bivirkninger - og dét både på det korte og det lange sigt, før vi går i gang. Der er derfor særlig grund til at være på vagt over for génmanipulationer, der påvirker de arveanlæg, som vil gå videre til efterfølgende generationer.
Alt det kunne der siges meget mere om - og det er der også blevet. Kig fx. på Etisk Råds hjemmeside etiskraad@etiskraad.dk eller på den særlige BioTIK-hjemmeside, så snart den kommer; den forventes at gå i luften i løbet af november måned.
Med venlig hilsen
Erling Tiedemann
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
