Integrationen tog 600 år

Jeg har fået til opgave at skrive om jødedom i London:

Hvem er de, hvad er deres immigrationshistorie, hvilken sociale status har de, hvad er deres erfaring med at arbejde og bo i London, hvad er deres forhold til andre, og hvordan er deres økonomiske forhold.

Mit problem er bare, at jeg ikke kan finde noget som knytter jøder specielt sammen med London.

Jeg kan finde en meget om den jødiske tro men ikke om, hvordan det er i forhold til London.

Kan du hjælpe mig med at finde noget materiale?

På forhånd mange tak

Med venlig hilsen
Astrid

Svar.

Der har sikkert været jøder i London før, men det første skriftlige vidnesbyrd om deres tilstedeværelse i byen går tilbage til det 11. århundrede. Der fortælles om jøder, som kom sammen med William Erobreren, og efterfølgende er der beretninger om et jødisk kvarter i London.

Deres historie i London ligner historien om jødiske samfund andre steder i
Europa fra dengang.

Der var mange fordomme over for jøder og som andre steder, fik de ikke mulighed for at deltage i samfundet på lige fod med andre, men var henvist til at bo i særlige kvarterer og kunne ikke have samme arbejde som andre. Men én ting havde de lov til, nemlig at udlåne penge.

Et hverv som naturligt nok ikke gjorde dem særligt populære blandt andre. De var jo så dem, de andre stod i gæld til og det gjaldt ikke mindst adelige familier.

I 1275 forbød den engelske konge, Edvard den 1. jøder at tage renter for
deres udlån, hvilket jo naturligt ødelagde deres forretning og dermed deres
måde at ernære sig på.

Nogle år forinden var en større gruppe jøder blevet anklaget for møntforfalskning og var blevet henrettet ved offentlig hængning.

I 1290 blev jøder bortvist fra England. Dog fortsatte i hvert fald mindre grupper af jøder med at bo der men i skjul og ofte under dække af at være
andet end jøder.

Der skulle gå omkring 350 år, inden jøder igen fik tilladelse til at bo i England. Det skete i forbindelse med at puritanerne kom til magten ledet af Oliver Cromwell. Det var i deres både politiske og ikke mindst religiøse interesse at give jøder tilladelse til at slå sig ned i landet.

Fra omkring 1655 var der en stadigt stigende immigration af jøder til England, og langt de fleste slog sig ned i London. Fra da gik det fremad for jøder i England. De var i starten også udsat for diskrimination og undertrykkelse, men det var bedre end mange af de steder, hvor de kom fra.

I 1700 fik landet sin første jødiske ridder, i 1701 åbnes den første
sefardiske synagogen i London om end den blev bygget, så den ikke kunne ses
fra gaden, og i 1705 åbnes det første hebraiske trykkeri; i 1831 får
Londons jøder deres frihed og betragtes ikke længere som 2. klasses borgere,
og i 1837 bliver Moses Montefiori slået til ridder, og i 1874 får England sin
første jødiske statsminister, nemlig Benjamin Disraeli.

Der bor i dag omkring 280.000 jøder i London ud af en samlet jødisk
befolkning i England på omkring 350.000.

Oprindeligt boede de fleste i Londons East End, men i dag er mange flyttet ud af byen til områder som Golders Green og Stamford Hill. Ikke mindst det jødiske kvarter i Stamford Hill er et udpræget ortodoks jødisk kvarter, hvilket kan aflæses på påklædningen, men også i hele en måde hvorpå livet i kvarteret leves.

Londons jødiske befolkning er velintegreret i byens sociale og forretningsmæssige liv lige, og der findes en række særlige jødiske
community center, som varetager særlige jødiske interesser.

Adskillige museer i London fortæller i dag det jødiske samfunds historie i
byen.

Det gælder det nyindrettede jødiske museum, Sigmund Freuds hus, hvor
han levede efter at være flygtet fra Wien til sin død i 1939 og så Holocaust
udstillingen på Imperial War Museum. Under bombardementet af London under 2. verdenskrig gik det hårdt ud over det jødiske kvarter i byen.

En anden måde at komme til at kende byens jødiske befolkning og dens historie er den årlige Jewish Heritage Day, som fejres i september måned.

Bodil Skjött
Cand. theol.