Thomasevangeliet giver åndelig indsigt

Engang tidligere har jeg stillet et spørgsmål vedr. Thomas Evangeliet. Svaret du gav mig dengang var meget vedkommende. Tak for det.

For nylig har jeg læst en bog af Gary R. Renard, som hedder Gud Er, og denne bog kaster nyt lys over Thomas Evangeliet og også over Kursus i Mirakler, som jeg har haft stående i en tid i reolen, men som jeg har fundet svær tilgængelig at arbejde med på egen hånd.

Gud Er er en bog kanaliseret ned af to mestre, som siger, at de har været Thomas og Thaddæus på Jesu tid.

Opgaven, som bogen tager på sig, er netop at gøre Kurset mere tilgængeligt samt at forklare ting omkring Thomas Evangeliet.

Nu til mit spørgsmål:

I Logion 13 i Thomas Evangeliet giver Jesus 3 hemmelige ord til Thomas.

Det har givet anledning til rigtig mange spekulationer om, hvad det dog kunne være for 3 ord, som kun Thomas kunne bære og forstå rækkevidden af.

I bogen Gud Er løser Thomas selv sløret overfor forfatteren og fortæller, hvad de 3 ord var:

1. Du drømmer om en ørken, hvor blændværk og plageånder er dine herskere, men disse billeder kommer fra dig.

2. Fader skabte ikke ørkenen, og dit hjem er stadig hos ham.

3. For at vende tilbage skal du tilgive din broder, for kun da tilgiver du dig selv.

For fuldstændighedens skyld (for de, som ikke kender noget til kurset) bør jeg nok nævne, at Kursus i Mirakler som kardinalpunkt har at alt, hvad vi mennesker oplever som virkeligt ikke er det.

Eneste virkelighed er Gud.

For at komme tilbage til vort eneste sande hjem er opgaven -- med Helligåndens mere end velvillige bistand - at lære at tilgive og blive ved med at tilgive, at forstå, at vi alle er ét, at ingen frelses uden at ens næste kommer med.

Jeg ville være meget glad for din kommentar til det skrevne og meget gerne til Kursus i Mirakler.

Jeg har fået forståelse for de tre ord, men vil alligevel meget gerne høre din mening. Tak på forhånd.

Kærlig hilsen fra
Esther.

Svar:

Kære Esther:

Tak for dit spørgsmål, som jeg ikke helt forstår som et spørgsmål om noget konkret, snarere beder du om mit syn på Thomasevangeliet og Kursus i mirakler i almindelighed.

Fra et traditionelt kristent synspunkt er disse to tekster, som du ved, ikke autoritative i nogen forstand.

Nogle vil endog finde dem spekulative og med et direkte gnostisk-kættersk indhold.

For mit eget vedkommende betragter jeg dem ikke som vejledende for min tro. Til gengæld betragter jeg dem heller ikke som vildledende. For mig er begge tekster et supplement, som jeg bruger med stor glæde på min vej.

Om Thomasevangeliet er ældre og mere autentisk end de kanoniske evangelier er ikke af større vigtighed. Og om Kurset er et diktat fra Jesus eller ej, er heller ikke afgørende. Hvad, der er af større vigtighed, er den ånd, de taler i og den virkelighed, de åbner for mig. Til gengæld kender jeg ikke meget til Gary Renard og den oplysning han har fået gennem sine to medier i bogen The Disappearance of the Universe.

Som sagt har Kurset givet mig megen god forståelse af, hvordan verden hænger sammen fra et åndeligt synspunkt. For øjeblikket mediterer jeg ofte på et ord fra kap. 12 (side 215 i den engelske udgave), som siger:

"Enhver kærlig tanke er sand. Alt andet er en appel om helbredelse og hjælp, uanset hvordan det kommer til udtryk."

Der er jo en umiddelbar sandhed i et sådant ord, og det hjælper mig til at holde fokus og forstå mine egne og andres motiver, så jeg kan vise barmhjertighed frem for fjendtlighed. Fjendtlighed opstår altid der, hvor vi ikke forstår sandheden om en ting. Og fjendtlighed skaber forvrængning og lidelse.

Et andet ord fra Kurset, som netop har med forvrængning at gøre, og som jeg ofte vender tilbage til, er dette:

"Verden, som vi ser den, er et spejlbillede af vores eget interne værdisystem de dominerende ideer, ønsker og følelser i sindet. Projektion skaber perception. Først ser vi ind i os selv og bestemmer, hvad det er for en verden vi gerne vil se, hvorefter vi projicerer denne indre verden ud på den ydre og skaber derved den sandhed, som vi ønsker at se. Vi bekræfter dens sandhedsværdi gennem vores tolkning af det vi ser.

Når vi bruger denne form for perception til at retfærdiggøre vore egne forvrængninger vores vrede, vores trang til at angribe, vores mangel på kærlighed i hvilken som helst afskygning det måtte være vil vi begynde at se verden som ond, destruktiv, fuld af misundelse og fortvivlelse. Alt dette må vi lære at tilgive ikke fordi vi ønsker at være gode eller storsindede, men fordi det vi ser ikke er sandt.

Vi har skabt en illusorisk verden gennem vore forvrængede forsvarsmekanismer og ser derfor noget, som ikke er der. Efterhånden som vi bliver os vores fejlagtige opfattelse bevidst, lærer vi også at se forbi den og tilgive..." (fra indledningen side XI).

Endelig nævner du logion 13 i Thomasevangeliet, hvor Jesus skulle have givet Thomas tre ord, som de andre disciple ikke måtte få del i.

Vi kan spekulere over, hvilke tre ord der var tale om, men ordene var jo netop hemmelige. Om mediet gennem Gary Gerard har afsløret disse tre ord for dig, skal jeg ikke kunne sige. Men dette logion og Thomasevangeliet i det hele taget står i en initieringstradition, hvor initianden der blev ført til oplysning (gnosis) om verden, fik nogle hemmelige ord af mesteren, der gav mening for ham personligt og åbnede hans øjne for den åndelige virkelighed bagom den fysiske.

De tre tydninger af ordene, som du nævner, er en mulighed. Men kun hvis de giver mening for dig og åbner dine øjne for virkeligheden.

Det første ord taler om, at verden er en illusion, så længe vi skaber den ud fra vore projektioner. Denne form for perception er selve lidelsens grundstof, og vi vil blive forfulgt af dens plageånder, så længe vi holder fast i illusionen.

Det andet ord taler om vores oprindelse, inden vi oplevede syndefaldet og blev splittet i vores dualistiske natur, der gør illusioner mulige. Ordet henvender sig til vores oprindelige selv, gudsbilledet i os, og kalder det frem af sin dvale.

Det tredje ord kalder os til at leve ud fra dette selv, for kun herfra er tilgivelse og barmhjertighed mulig. Når vi lever herfra, lever vi ikke længere i illusioner og derfor heller ikke i lidelse.

Den oldkristne initieringsproces (som stort set er glemt i dag) havde til formål at føre den kristne gennem forskellige faser af selverkendelse og gudserkendelse til apolutrosis (forløsning, hvilket nogenlunde svarer til de vediske traditioners moksha, udgang af lidelsens uendelige kredsløb).

Gennem åndelig vejledning fra en mester blev initianden ført til sandhedserkendelse og den frihed, hvor det "ikke længere er mig, der lever, men Kristus lever i mig."

Hvis de indsigter du får gennem Thomasevangeliet, Kurset, eller Gerard, fører dig til dette punkt, kan de være vigtige vejledere og vejskilte på vejen hjem til det, du er i ham og altid har været i ham.

Med kærlig hilsen

Benny Alex
Maler, grafiker og forfatter