Eskatologi

De sidste tider

Ligesom altings begyndelse fejres og forklares i myter og ritualer, har også de sidste tider en central plads i religionernes verdensbillede. Eskatologi stammer fra græsk (eskhatos og logoi) og betyder 'læren om de sidste tider'. Begrebet bruges som en samlebetegnelse for de forestillinger, man i religionerne har gjort sig om, hvad der sker ved verdens afslutning.

Ragnarok

Fra nordisk mytologi kender vi beretningerne om det store, kosmiske slag mellem jætter (kaosmagter) og guder (kosmosmagter). Slaget kaldes ragnarok, som betyder 'gudernes skæbne'. Alting synes at gå i forfald, jorden brænder, solen bliver sort, Fenrisulven bider lænken over og sluger efter dødskampen selveste Odin. I én udgave af myten fortælles også om, at verden vil genopstå, renset og frisk på ny, men dette er muligvis et senere element, der er lånt fra kristendommen.

Jødedom, kristendom og islam

Kristen eskatologi lægger sig tæt op ad forventningen om Kristi genkomst. Man forventer, at han igen ville komme for at bringe det glade budskab om en ny verden med de dødes opstandelse, evigt liv for de troende og dommen for de tvivlende. Det eskatologiske element, dommen, er en vigtig del af også islamisk og tidligere zarathustristisk eskatologi, hvor hvert eneste menneske til slut skal stå til regnskab for sine begåede handlinger i livet. Den jødiske eskatologi er forbundet med en dommens dag ved verdens undergang, efterfulgt af en tid, hvor den nye Messias, 'Den Salvede', en politisk og religiøs leder, skal komme og genoprette verdens fred og stabilitet og bringe det jødiske folk tilbage til Det Hellige Land. En speciel del af eskatologien udgør apokalyptikken (fra græsk; 'afsløring'), der er en idé og tekstgenre, der åbenbarer Guds hidtil skjulte planer for verdens undergang og genopståen.

Moderne teologi

Mange især kristne teologer har taget den historiske kontekst til sig og nyfortolket de gamle idéer om de sidste tider. For da den genopstandne Kristus alligevel ikke kom, hvad var så meningen med postulaterne? Mange har således tolket eskatologien som en lære om det enkelte menneskes sidste tider før dets indtræden i Guds rige. Eller man har afmytologiseret de gamle fortællinger og fokuserer i stedet på 'det evige liv' som noget, der foregår her og nu, som en eksistentiel livsværdi.

Østens religioner

I de østlige religioner regner man sjældent i begyndelser og slutninger, men derimod i tidscykler. Man taler i Indien om en kalpa, æoner af tid med et spand på millioner eller milliarder af år, der skal gå før verden ødelægges og skabes på ny. På samme måde taler man inden for buddhismen om perioder, hvor dharmaen gradvist går i forfald og verdens elendighed nødvendiggør, at en ny Buddha vil indtræde som frelser og lærer. I østasiatisk mahayana-buddhisme er der flere, der venter på, at den kommende Maitreya Buddha skal stige ned fra sin himmel for at komme mennesker i nød til hjælp. Selv om sådanne cykliske tidsforståelser altså er forskellige fra de lineære, der kun har en enkelt afslutning, er tankegange om de religiøse verdeners forfald, afslutning og genopståen alligevel sammenlignelige.