Kosmologi

Verdens indretning i tid og rum

Kosmologi er læren om (græsk logia) universets (kosmos?) indretning. Som lære er kosmologi ofte relateret til en ideologi og et verdenssyn, men den religiøse kosmologi har også altid et mytisk og rituelt perspektiv, der relaterer verdensindretning til en religiøs praksis. Kosmologi hænger derfor også sammen med menneskeforståelse, antropologi.

Verden ser ud som den gør, fordi der har været en begyndelse, der satte det hele i værk, en kosmogoni. Samtidig har menneskers forestillinger om kosmos en forbindelse til eskatologien, forestillingen om verdens og tidens endelige afslutning.

Flere verdener

Kosmos? geografi kan se forskellig ud, afhængigt af den enkelte religion og kultur. Hos nogle finder man et todelt univers, hvor den fysiske verden med mennesker og dyr lever adskilt fra en anden verden, der typisk er karakteriseret ved at være uden for umiddelbar sansning. Det kan f. eks. være en underverden, som hos visse eskimoer eller i visse japanske forestillinger. Hos andre finder man en tre-deling med en gudeverden, en menneskeverden og en verden, der enten ligger midt imellem disse eller som huser andre væsener. Vi kender f. eks. gudernes verden, Asgård, menneskenes verden, Midgård, og jætternes verden, Udgård, i nordisk mytologi. Inden for denne type kan man også indordne visse jødiske, kristne og islamiske forestillinger om en himmel, en jord og et helvede. Endelig findes der kosmologier, der har multiple verdener. Især indenfor indiske religioner har man idéer om mange himle, verdener og eksistensformer, hvor specielle guder, himmelske væsener og/eller bevidsthedstilstande hører til.

For at have en vis sammenlignelighed blandt de mange forskellige måder at anskue religiøse kosmologier på, kan man simplificere det ved at tale om, at der grundlæggende er to verdener; en dennesidig verden, som er håndgribelig og sanselig for mennesker, og en anden verden, der er karakteriseret ved det modsatte ? uanset, hvor mange dele og aspekter, den måtte bestå af. En sådan begrebslig afgrænsning indbefatter også de kosmologier, der kun opererer med ét kosmos ? men som alligevel har underforstået, at ikke alt i dette kosmos er umiddelbart begribeligt for mennesker. Det gælder f. eks. mystiske traditioner fra Østen, hvor idealet er at få samlet det store makrokosmos med individets eget mikrokosmos.