Koranen understøtter Da Vinci

FILMANMELDELSE

Da Vinci Mysteriet har delt mig i to; på den ene side er selve det religionshistoriske emne omkring gnostikerne og den tidlige kristendom meget interessant - på den anden side tillader Dan Brown sig en kunstnerisk frihed, som afgjort sender bogen over i den mere fantasibetonede side af populærfiktion.

Det er der ikke noget galt i, så længe man forstår at afgrænse de to områder og nøjes med at vælge den ene side ad gangen, når man taler om de emner, der er indeholdt i Da Vinci Mysteriet.

Til gengæld er selve filmatiseringen et billigt, hastigt produceret makværk. Filmatiseringen af Da Vinci-Mysteriet er rent ud sagt en total fiasko; venligere kan det simpelthen ikke siges!

Sjældent har jeg set en så overfladisk og to-dimensionel skuespillerpræstation af ellers så professionelle skuespillere som Tom Hanks og Jürgen Prochnow! Jeg var hele tiden alvorligt bange for, at den næste scene ville frembringe Stephen Seagal eller Mads Mikkelsen i en eller anden hurtig birolle, så vi kunne få alle stjernerne til samme billetpris!

Kun britiske Ian McKellen formåede at skabe en smule liv i sin rolle som den udspekulerede Sir Leigh Teabing.

Pointerne i spændingshistorien er fyldt med klicheer og unuancerede stereotyper, lige fra navnet "Sophie Neveau" (ny viden) til det urgamle nummer med at smide sporings-elektronik i en forbikørende lastbil og gemme sig på toilettet. Den stædige kriminalbetjent, som kæmper mod indre dæmoner. Skumle italienske biskopper med tykke, mørke øjenbryn og mafiametoder i tasken.

Vi manglede bare at se nogen blive bundet til et jernbanespor! Og vi-snød-politiet-ved-at-hoppe-af-flyet-før-det-stopper-tricket er så billigt, at det gør ondt at se på. Melodrama kaldes det vist...

Nu siger man jo, at filmatiserede bøger sjældent præsterer samme nydelse på lærredet som på papiret, men i tilfældet med Da Vinci-mysteriet kan man rolig sige, at det, jeg så i biografen mest af alt lignede operationsbordet, efter at plastikkirurgen har været der. Vigtige scener er skåret ud, og replikkerne er intet andet end ekkoer af de analytiske samtaler, som bogen indeholder.

Det, som jeg kunne lide mest af alt ved at læse Da Vinci Mysteriet i bogform, var Dan Browns pædagogiske evne til at forklare hvert eneste trin i mysteriet ved hjælp af kunstanalyse og symbolhistorie. Disse to aspekter af hele mysteriet fik en så overfladisk plads i selve filmen, at jeg er bange for at biografgængerne vil miste en gevaldig pointe eller to.

Jo, vi fik da historien om det mandlige og det kvindelige symbol i form af pyramiden og gralen, men filmskaberne har nok undervurderet biografgængernes intelligens og troet, at mere symbolik ville få folk til at blive forvirrede - og det er jo netop Dan Browns kreative fortolkninger af de mange historiske symboler, som har gjort Da Vinci Mysteriet så troværdig og så interessant at læse.

Også mange af anagrammerne og de geniale symbolske puslerier har åbensynligt været for vanskelige at gengive på film.

Fx undrede min søn sig efterfølgende over, hvorfor filmen hed Da Vinci Mysteriet. Filmen nævner kun lige Da Vinci med et par sætninger, som den mand, der har malet "Den sidste nadver."

Dan Browns omhyggelige gennemgang af Da Vincis personlighed, hans snedige anvendelse af symbolikken og hans andre kunstværker i den forbindelse, er fuldstændig forsvundet i filmen.

Det eneste positive ved filmen er, at man i det mindste ikke har skåret historien om Nikæa-mødet i 325 bort, for så ville filmen slet ikke give nogen mening. Det er nok her, at det sværeste kritikpunkt ligger, når talen kommer på Da Vinci Mysteriet.

Personligt er jeg nemlig overrasket over, at Da Vinci Mysteriet har afstedkommet så meget postyr verden over, særligt i religiøse kredse, for jeg anser Da Vinci Mysteriet for at være en kritik af kirken som institution, oprettet af Konstantin i det 4. århundrede, og ikke som en kritik af religion i almindelighed.

Som muslim ved jeg jo godt, at Jesus (fred med ham) ikke var nogen guddommelig person. Han var et ganske almindeligt menneske, som af Gud blev pålagt at informere menneskeheden om sandheden. Jeg ved ikke, om han var gift eller ej, og for islam spiller det næppe nogen rolle, om en profet har haft børn eller ej.

Flere af de siddende "konger" i den arabiske verden påstår sig jo også blodsbeslægtede med profeten Muhammed (Guds fred med ham), og Da Vinci Mysteriets spekulationer om en merovingisk blodlinie er og bliver fantasi og kan ikke bevises.

Alene derfor er det spild af tid at hænge sig i påstanden om, at Jesus (fred med ham) skulle have efterkommere i Frankrig.

Derimod er de historiske kendsgerninger omkring Nikæa-mødet og den katolske kirkes fremfærd i forbindelse med bibelsk eksegese og de apokryfe bøger mere interessante.

De tidlige muslimer og de tidlige kristne har haft gode kontakter til hinanden, og det er da af stor interesse, hvad visse kristne tidlige skrifter og Koranen begge siger; nemlig at Jesus (fred med ham) ikke blev korsfæstet, som det senere blev et kristent dogme.

Der er ingen tvivl om, at den nuværende kristendom er en blanding af både jødedom, tidlige kristne retninger og tidlig paganisme, sådan som Konstantin den Store fastlåste den i det 4. århundrede.

Det er snarere denne "kætteriske" tanke om kristendommen som subjektivt dogme, der ærgrer den katolske kirke så meget. Muslimer kan næppe finde noget anstød deraf, da den tidlige kristendom som omtalt af Da Vinci Mysteriet jo er velkendt både i Koranens henvisninger samt i tidlige islamiske, historiske kilder.

Hvis man er alvorlig interesseret i den historiske kristendom og gnosticisme, Leonardo Da Vincis liv eller kunstanalyse burde man hellere læse (populær)videnskabelig litteratur om emnet.

Da Vinci-mysteriet er fiktion, og andet bør man ikke tage det for - hverken som kristen eller som tilhørende en af de andre monoteistiske religioner. Og filmen? Vælg hellere bogen!

Safia Aoude
Skribent, foredragsholder og underviser

Religion.dk har sendt forskellige anmeldere i biografen for at vurdere Da Vinci Mysteriet. Anmeldelserne samles løbende i dette tema sammen med med andre kommentarer til bogen og filmen. Du kan også sende en vurdering af filmen til debat@religion.dk eller skrive dine kommentarer i Læserdebatten