Himmelske Jesus-film

? Fælles for disse tre film er, at de er båret af kunstneriske visioner, samtidig med, at de er gennemtænkte teologisk set, siger han.

**Nummer 1: Pier Paolo Pasolinis "Matthæusevangeliet" fra 1964 er filmatiseringen af ét bestemt evangelium; alle hændelser, alle personer og alle replikker findes i Matthæusevangeliet. Det giver den en helstøbthed, der er sjælden blandt Jesus-filmene. Filmen er i sort-hvid og betjener sig af en asketisk billedæstetik, der virker fremmedartet i dag, men samtidig styrker dens troværdighed. I filmen er Jesus portrætteret som humanist, men også som streng militant leder.

**Nummer 2: Martin Scorseses "The Last Temptation of Christ" fra 1988 er filmatiseringen af en roman af Nikos Kazantzakis. Den forholder sig frit fabulerende til de evangeliske beretninger og fokuserer på Jesu problematiske menneskelighed ? ikke mindst hans seksualitet. Jesus er fristet af at vælge livet med Maria Magdalene frem for at ofre sig for menneskeheden. Det er en storfilm i Hollywood-stil, men man mærker samtidig Scorseses personlige, religiøse engagement.

**Nummer 3: Mel Gibsons "The Passion of the Christ" fra 2004 er den katolske passionsmystik overført til film, som handler om Jesu sidste timer i live. Det giver et voldsomt forløb, hvor Jesu lidelser og menneskenes ondskab fuldstændig dominerer. Det sker i en film-æstetik, der primært er inspireret af de italienske spaghetti-westerns brutalitet. Men det er også en utrolig intens film, der vidner om Gibsons filmiske mesterskab.

schelde@kristeligt-dagblad