Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Læs min bog, hvis du tør til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læs min bog, hvis du tør

Kommenter Hold mig opdateret

JEHOVAS VIDNER: At give et sagligt bud på Jehovas Vidners økonomi på verdensbasis er ikke muligt, skriver Poul Bregninge, forfatter til bogen om Jehovas Vidner "Dommedag må vente", til en læserdebattør, som har givet et bud

Indlæg fra læserdebatten:

Poul Bregninges artikel er god, men fremkommer ikke med noget egentlig nyt, som vi ikke vidste i forvejen.

Jeg savner måske lidt om sektens økonomi, det er jo helt klart ledelsens motivation - 5 milliarder kroner i overskud opstår ikke ved en tilfældighed, det kræver jo en helt klar målsætning og en benhård strategi. At kalde foretagenet for en religion er jo helt klart et af de smarte træk i organisationen.

Ved at få et sådant pyramideselskab registreret som religion, opnår man faktisk rigtig mange fordele i et hug:

1. Man sparer skat i de fleste lande da religiøse foreninger er skattefrie - ud fra den betragtning at religionsudøvelse er deres hovedaktivitet.

2. Man kan få registreret sit firma som 'filantropisk' - og det giver også skattefrihed for et eventuelt overskud, da det vel også forventes, at man bruger samme overskud til velgørenhed eller hjælpearbejde her og der.

3. Man har gratis arbejdskraft i alle de leverestående funktioner (blandt dem, som man har bestemt, skal være de troende lag i pyramiden). Hos Jehovas Vidner er alle 'sælgere' på gaden og ved telefonerne ulønnede, alle ansatte i trykkerierne er ulønnede, og så videre.

Det er klart, at i ledelsen kan man ikke forlade sig på religiøse fantaster, så DER må man have rigtig hardcore ledere.

4. Alle de ulønnede personer bliver ALLIGEVEL betalt for deres ydelser - men først når Jehova kommer med sin store krig - og ledelsen ved jo godt, at det aldrig sker, så denne 'betaling' skal aldrig indløses.

Det er faktisk et skidesmart set-up. Hvis man er skrupelløs nok, kan det ikke gøres smartere. Man har endda haft held til at bilde medlemmerne ind,
at 'der er ingen enkeltpersoner som får del i overskuddet' - så økonomisk misundelse findes åbenbart ikke - ihvertfald ikke i de 'troende fårs lag' (sådan betegner de jo sig selv).

Ifølge en statistik fra 2002 er frafaldet i Danmark dobbelt så stort som tilgangen - så de regner måske med at deres nye 'brochure' kan begrænse frafaldet. Vi kender ikke succeskriteriet for, hvornår brochuren har betalt sig hjem - for vi ved jo ikke, hvor megen indtjening et gennemsnitsmedlem bidrager med pr. år.

En forsigtig gennemsnitsbetragtning udregnet fra deres overskud divideret med antal medlemmer siger et årligt overskud på knap 2.000 kr. pr. medlem. Hvis man så kender udgiften til trykning af brochurer, kan man hurtigt finde break even punktet.

Denne del af historien har Poul Bregninge slet ikke omtalt i artiklen - har han det i bogen? Måske kan han selv kommentere det hvis jeg nu tipper indlægget - jeg prøver.

Kurt

Svar:

Kurt mener ikke, at min artikel "Verdens undergang er stadig nær" bringer noget egentlig nyt, "vi" ikke vidste i forvejen. Hvor meget forestiller Kurt sig egentlig, at man kan nå at berøre i en relativt kort artikel? At give et sagligt bud på Vagttårnsselskabets og/eller Jehovas Vidners økonomi på verdensbasis er, så vidt jeg kan bedømme, ikke muligt. Så tror jeg, man skal trække på kilder i FBI eller andre amerikanske efterretningstjenester.

Jeg mener, jeg i min bog, "Dommedag må vente" (som udkom 15. maj i år), kommer ind på Vidnernes økonomi, men dog uden på nogen måde at komme til en så sensationel konklusion, som Kurt bringer til torvs. Ekstrabladet forsøgte for et par år siden at aftvinge Watchtower Society nogle informationer desangående, men bladet blev totalt afvist i Brooklyn, New York og måtte vist nok opgive at komme dybere ned i denne substans.

Ingen andre har, så vidt jeg ved, fået adgang til oplysninger desangående, så hvor Kurt har de fem milliarder fra kunne være interessant at få opklaret. Hvorfra har du dine oplysninger, Kurt?

Dine betragtninger er ellers meget interessante og muligvis relevante, men jeg må alligevel karakterisere dem som noget fritsvævende. Kurt spørger mig: "Denne del af historien har Poul Bregninge slet ikke omtalt i artiklen - har han det i bogen? Måske kan han selv kommentere det, hvis jeg nu tipper indlægget - jeg prøver".

Lidt fattigt, ikke Kurt! Bogen kan stadig fås i boghandelen. Så hvorfor tøver du? Jeg bringer mange andre synspunkter frem, som skulle kunne få dig op af stolen! Læs den, hvis du tør - og i øvrigt har råd! Men du kan narurligvis også låne den på biblioteket, hvor den vil være at finde de næste fyrretyve år!

I artiklen forsøgte jeg at kommentere og belyse spørgsmål omkring den nyligt verdensomdelte brochure om "falsk religion". Det emne måtte jeg derfor begrænse mig til. Men i min bog kommer jeg da ind på økonomien ud fra forskellige vinkler, så derfor kan jeg kun opfordre Kurt til at læse den.

Men også her måtte jeg begrænse mig til bogens hovedemne: Dommedagsmotivet som drivkraft for Jehovas Vidners internationale aktiviteter. At heller ikke Kurt kan overtale sig selv til at købe min bog er bare ærgerligt, for så kunne han ved selvsyn konstatere, at jeg dog har mange andre sensationelle vinkler på Jehovas Vidners internationale, aktiviteter, der er nok så interessante. Deres hemmelige økonomi har kun få topfolk adgang til.

Men hvad afhænger bevægelsens økonomi af? Svar: Den konstant meget nære dommedag, Harmagedon, som stadig er "nærmere end du tror", så derfor drejer det sig om at afsætte brochurer, blade og bøger, så Watchtower Society ikke går rabundus i de kommende år, hvor flere og flere af medlemmerne vil opdage, at Vagttårnsselskabets dommedagspropaganda udelukkende hviler på rendyrket falskneri med Bibelens tekster.

Hvad afsætningen at de utallige produkter kan indbringe, har jeg ingen anelse om, men det kører da øjensynligt rundt! Det tragikomiske her er - bemærk dette, at det i høj grad er de "indfangede" og af skræmmepropagandaen fastholdte medlemmer, der betaler gildet. I hvert fald i Danmark, hvor Vidnerne ikke må afsætte Vagttårnets produktion ved dørene, men sandsynligvis selv finansierer gildet. Men lønnen vinker jo også forude! Et evigt liv på en paradisisk jord er trods alt værd at kæmpe for, selv om jeg med min bog beviser, at det hele kun er demagogisk og bedragerisk retorik.

En anden debattør end Kurt spurgte mig i dette medie, jeg tror, det var i juli måned, hvorfor jeg ikke havde interviewet bevægelsens egne medlemmer. Det har jeg naturligvis forsøgt, men det mislykkedes - bortset fra de få ledende medlemmer, der blev konfirmeret til at måtte tale med mig.

Dette gælder landslederen Jørgen Larsen selv samt Torben Thøger Andersen i Bagsværd. Hvis den pågældende debattør gad læse min bog, ville vedkommende vide, at jeg allerede i forordet gør rede for disse vanskeligheder - og i øvrigt takker de ovennævnte Vidner for deres medvirken.

Vidnelederne siger jo selv, at der intet nyt er i min bog, som "Vidnerne ikke ved i forvejen" (Erik Jørgensen). Så frygt ikke for at blive udstødt, fordi du læser bogen.

Med venlig hilsen

Poul Bregninge
Forfatter til bogen "Dommedag må vente"

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​