Manden ? hvis navn er Ibrahim El Houdaiby, og som skal køre mig til et sted i Kairo, hvor Det Muslimske Broderskab har deres hovedkvarter ? fortæller med dæmpet stemme, at vi er nødt til at være lidt forsigtige, da han som aktiv i Broderskabet ofte bliver skygget af regimets folk.
Det Muslimske Broderskab i Egypten oplever lige nu det, som mange kalder dets "storhedstid". Broderskabet blev etableret i 1928 og har som græsrodsorganisation og politisk bevægelse aldrig haft mere vind i sejlene.
På trods af, at Broderskabet formelt set er illegalt i Egypten, taler folk forholdsvis åbent om deres forbindelser til bevægelsen. For eksempel ved alle, at Broderskabets tilhængere satte sig på 88 ud af 458 stole i det egyptiske parlament ved sidste valg, selvom de stillede op enkeltvis.
Broderskabet har også sat stærke fingeraftryk på de egyptiske fagforeninger og har blandt andet flertal i landets journalist- og advokatforbund.
I det egyptiske civilsamfund spiller Broderskabet en nøglerolle ? bevægelsen står i spidsen for både hospitaler, velgørenhed, skoler og sociale aktiviteter og er samtidig stærkt repræsenteret på flere af landets universiteter.
Broderskabet er samtidig omgærdet af mystik, og mange frygter, at Broderskabet vil afskaffe demokratiet og skabe en totalitær islamisk stat, hvis de en dag kommer til magten.
Men som situationen er lige nu, så er det altså Broderskabets medlemmer, der oplever arrestationer og chikane som en del af hverdagen.
Efter en halv time gennem Kairos tunge trafik når vi frem til Broderskabets hovedkvarter ? en tilsodet bygning et stenkast fra Nilen.
? Så længe vi ikke er anerkendt af de egyptiske myndigheder, må vi leve lidt spartansk, siger Ibrahim undskyldende.
Vi kommer ind i en lille lejlighed med neonrør i loftet. En model af en moske står på et bakkebord, og er par plakater er klistret op på de afskallede vægge. Ibrahim går ind og melder vores ankomst, og efter et øjeblik får jeg lov at træde ind i et lille kontor. Bag et tungt læsset skrivebord sidder en lille trind og smilende mand. Hans kuglerunde øjne lader mig vide, at det vil blive opfattet som en fornærmelse, hvis jeg rækker hånden frem for at sige goddag.
Mohammad Habib har siden 1994 været næstformand for Det Muslimske Broderskab, og på det seneste er han begyndt at give flere og flere interviews til vestlige medier.
? Vi er nødt til at gøre noget for at forsøge at ændre vores image. I tror jo alle sammen, at vi er en farlig undergrundsbevægelse, siger han og griner hjerteligt.
? Vi føler faktisk, at folk i Vesten misforstår vores budskab. Mange mennesker er bange for, at vi vil skabe en totalitær islamisk stat, men fakta er, at vi frygter Taleban-bevægelsen og al-Qaeda mere, end I gør. Vi er meget kritiske over for autoritære regimer, så derfor vil vi naturligvis ikke skabe sådan et, siger han.
Hans tæer vipper op og ned i de grå strømpesokker, mens omhyggeligt formede arabiske gloser strømmer ud af hans mund. Ibrahim sætter sig på det yderste af en stol og koncentrerer sig om at oversætte.
I Broderskabet oplever I en stigende popularitet lige nu. Hvad er jeres vigtigste mål?
? Som moderat organisation er det vores mål at få folk til at vende sig mod et fredeligt, reformorienteret islam. Men så længe vi er undertrykt, bliver vores argumenter svagere, og der er stor fare for, at folk bliver skubbet i armene på mere radikale former for islam. Vores vigtigste mål lige nu er derfor at få afskaffet den undtagelsestilstand, som har hersket i Egypten i 25 år. Vi vil have genindført retten til at have politiske partier, vi vil have frie og fair valg, og vi vil have presse- og organisationsfrihed.
Hvilken rolle mener du, at Broderskabet spiller i arbejdet for reformer i Egypten?
? Vi mener ikke, der kan være en ægte reformproces i Egypten uden Broderskabet. Vi har meget stærke bånd til det egyptiske folk, fordi vi er der for dem. Derfor kan man ikke lave reformer uden os ? men man skal heller ikke lave reformer kun med os.
Hvad er jeres politiske vision?
? Vi går ind for demokrati og pluralisme, og vi ønsker at skabe en demokratisk stat, der er bygget på islam. Det betyder, at landets love ikke må være i modstrid med islam, men det betyder også, at der skal være plads til forskelligheder.
Hvordan vil det komme til udtryk, at der skal være plads til forskelligheder?
? Hvis vi kommer til magten, vil det ske ved frie og fair valg, hvor andre også vil have mulighed for at stille op, hvis deres parti altså ikke er i modstrid med samfundets etiske værdier. Vores holdning er, at uenighed skal tolereres. Men det er vigtigt for mig at understrege, at der nok kommer til at gå nogle år, før vi kommer til magten.
Du siger, at I går ind for pluralisme, men du siger også, at I mener, at samfundet skal bygge på islamiske værdier. Hvad så med ytringsfriheden ? må man sige sin mening, hvis man ikke er enig med jer?
? Det er helt naturligt, at der vil være folk, som ikke er enige med os. Men vi vil ikke tillade, at der sker et brud på islams principper. For eksempel vil vi ikke tillade et parti for homoseksuelle, fordi det er i modstrid med vores religion og kulturelle arv. Efter vores mening er det uetisk og uacceptabelt at være homoseksuel.
Hvad så med andre minoritetsgrupper? I Egypten er der 6-8 millioner koptere, det vil sige ortodokse kristne. Hvilken status skal kopterne have, hvis I kommer til magten?
? Vi mener, at vores koptiske brødre er ligeværdige borgere, som vi deler både land og skæbne med. De skal selvfølgelig have lov til at praktisere deres tro og til at deltage i det politiske liv. Vi vil for eksempel ikke have noget problem med at acceptere en koptisk premierminister. Men han ville stadig skulle lede regeringen i overensstemmelse med islamiske principper.
Mens vi taler, bruger Mohammad Habib ofte udtryk som "i overensstemmelse med islamiske principper" og "kulturelle særpræg", og han undgår behændigt at gå alt for meget i detaljer med hver enkelt problemstilling. Sådan går det også, når talen falder på kvinders brug af slør.
? Det er en misforståelse at tro, at sløret er et udtryk for diskrimination. Vi mener, at sløret er med til at bevare kvindens identitet i globaliseringens tid. I øvrigt er det ikke kvinder, der bliver diskrimineret i den arabiske verden, det er civilsamfundene. Vi lever i autoritære samfund, og selvfølgelig er kvinder en del af den undertrykkelse, der finder sted. Men det er ikke religionen, der er diskriminerende, det er kulturen, siger han.
I slutningen af november skabte Egyptens kulturminister et ramaskrig, da han sagde, at det er synd og skam, når egyptiske kvinder dækker deres hår til med et slør. Udtalelsen førte til skarpe reaktioner fra Det Muslimske Broderskab, som mente, at kulturministeren burde gå af.
? Når man beder en kvinde om at tage sit tørklæde af, ser vi det som et udtryk for vesternisering. Vi opfordrer kraftigt kvinder i Egypten til at gå med slør, men jeg vil understrege, at vi aldrig vil tvinge kvinder til at gå med slør, hvis vi kommer til magten. Dialog er vejen frem, pointerer Mohammad Habib.
Han rejser sig og går hen til en vakkelvorn reol og henter en stak foldere. The Muslim Brotherhood Initiative, står der på forsiden.
? Vi erkender, at vi ikke er gode nok til at præsentere os selv, men vi synes heller ikke, der i Vesten bliver gjort nok for at forstå vores synspunkter. Kan du ikke give en folder til alle dine kolleger i Danmark, så der er flere der finder ud af, hvad vi står for, siger Mohammad Habib, inden han med et smil og et venligt nik sender mig ud i Kairos aftentrafik.
