Antisemitismens væksthus

Intet andet sted i verden dyrkes antisemitisme og jødehad så åbenlyst som i de muslimske dele af Mellemøsten.

Med jævne mellemrum og som regel i bølger bringer arabiske og iranske medier grove antisemitiske karikaturer, holocaust-benægtende kommentarer og konspirationsteorier, der fremstiller jøder så hadefuldt, at selv Hitlers udtalelser blegner ved siden af.

De mange udtryk for jødehad i de arabiske medier er alt andet end tvetydige. Her spildes ingen tid med at forsøge at ytre kontroversielle holdninger godt skjult mellem linjerne. Tværtimod er tendensen i de arabiske mediers angreb på jøder og jødedom meget direkte.

Den syrisk producerede tv-serie "al-Shatat" (Disapora) er blevet vist i en række mellemøstlige lande. Serien blev blandt andet vist under ramadanen, der anses for at være absolut bedste sendetid, på Hizbollahs tv-kanal, al Manar. Her møder de arabiske tv-seere en jøde på jagt efter en kristen drengs blod til fremstilling af de særlige jødiske påskebrød ? matzot.

I snakken om mellemøstlig blodtørst er det den palæstinensiske Hamas-bevægelse, der fører an.

To uger efter bevægelsens valgsejr er en videooptagelse blevet offentliggjort på Hamas' hjemmeside, hvor en af bevægelsens aktivister lover at drikke jødernes blod til den sidste dråbe.

Men også al Manars børneprogrammer bruges til at sprede had mod jøder. I december 2005 viste al Manar et særligt børneprogram, der fremstiller jøder som pengegriske og onde mennesker. I slutningen af programmet bliver jøderne straffet af Allah for denne opførsel og forvandlet til svin og aber.

? Arabiske mediers antisemitisme er et meget omfattende fænomen, siger Ester Webman fra Tel Aviv Universitet.

? Der findes ikke lignende tilfælde, hvad angår omfang og tone, noget andet sted i verden, siger hun.

Forklaringen findes ifølge Ester Webman i arabiske mediers bevidste sammenblanding af anti-israelske følelser på det politiske plan og anti-jødiske følelser, der har deres rødder i den populære islamisme.

? Denne cocktail er særlig populær og enestående i de arabiske lande, og derfor er det også muligt at se den antisemitiske bølge vokse i takt med, at kritikken af Israel tager til, siger hun, og hentyder til starten af intifadaen for fem år siden som en af de største antisemitiske bølger i nyere historie.

Fra begyndelsen af intifadaen, hvor de arabiske landes kritik af Israel tog til, er en voldsom bølge af antisemitiske udtalelser og karikaturer blevet registreret af Ester Webman. I dag opfatter hun den klassiske antisemitisme med utvetydigt jødehad som en fast del af den kritik, der rettes mod Israel.

? Zionismen har fået status som den moderne jødedom. Derfor bruger de arabiske medier den klassiske antisemitisme, når de angriber Israel. Der er ingen forskel på jødedom, Israel som stat eller zionisme, siger Ester Webman.

På denne konto har talrige kommentarer og karikaturer, der blander anti-israelske og antisemitiske følelser, set dagens lys i løbet af de seneste år.

"Hvis du vil vide, hvem der i virkeligheden står bag enhver katastrofe og enhver terroraktion, så kig i retning af de zionistiske jøder", skriver Abd al Wahhab Adas, der er viceredaktør for den regeringsvenlige egyptiske avis al Ghomhurriya den 18. marts 2004. Han beskylder jøderne for at stå bag både 11. september-angrebene i USA og al-Qaeda-angrebet i den spanske hovedstad, Madrid.

"Det er jøderne, som med deres skjulte og beskidte hænder spiller ekspertens rolle med henblik på at såre araberne og muslimerne", skriver han.

? Det er netop blandingen af hadet mod Israel, den klassiske antisemitisme og konspirationsteorierne, der gør det let at sprede de antisemitiske budskaber i arabiske medier, fastslår Ester Webman.

Hun finder det vanskeligt at afgøre, hvor stor indflydelse de mange karikaturer og kommentarer har på den brede muslimske befolkning.

? Men det faktum, at tendensen i de arabiske medier fortsætter, viser os, at der er et bredt publikum af læsere til disse artikler. Og at tv-serier får bedste sendetid i ramadanen, er blot med til at styrke denne opfattelse, siger hun.

Men ligesom anti-israelisme og antisemitisme er en forvirrende cocktail i de arabiske medier, er det let at finde talrige selvmodsigelser i strømmen af antisemitisme. En stor del af de arabiske artikler benægter, at holocaust fandt sted, mens andre takker Hitler for hans effektive måde at dræbe jøder på.

"For anden gang, tak til Hitler og hans velsignede minde. På palæstinensernes vegne tog han hævn på forhånd over for de mest modbydelige kriminelle på denne jord. Vi har dog en enkelt klage mod Hitler, for hans hævn var ikke nok," skriver det egyptiske dagblad al Akhbar.

I et andet regeringsstyret egyptisk dagblad, al Liwaa al Islami, skriver klummeskribenten Rifaat Sayed Ahmad, at holocaust er pure opspind.

"Uanset hvilke beviser vi fremlægger, vil de europæiske politikere aldrig tro os," skriver Rifaat Sayed Ahmad i sin klumme. Som den iranske præsident, Mahmoud Ahmadinejad, argumenterer han for, at holocaust er en myte, og at den kun bliver holdt i live af den jødiske lobby og den dårlige europæiske samvittighed efter Anden Verdenskrig.