Hvem er buddhister?

Mange japanere siger, at de ikke er religiøse. Alligevel går de hen på shintohelligdommen en gang i mellem for at købe en ny amulet, eller de kommer med millioner af andre japanere for at fejre nytår eller deltage i sommerens religiøse festivaler. De tager også på buddhistisk tempel for at besøge deres forfædres grav, og det er helt sikkert, at de selv en gang vil få en buddhistpræst til at afholde ritualer, når de dør, så de som gode buddhister kan få et godt efterliv.

Tilsvarende er der også flere danskere, der ikke kalder sig buddhister, men som bruger buddhismen. De mediterer, læser bøger om buddhisme, lever på mange måder efter buddhistiske idealer. Omvendt er der også mange asiater, der aldrig har prøvet at meditere og stort set intet kender til buddhistisk lærdom. De beder og ofrer til Buddha hver dag. Ingen ville nogensinde betvivle, at de var gode buddhister.

Buddhister er bare mennesker

Det kan være svært at identificere en buddhist. Bortset fra de karakteristiske munkeklæder og munkenes kronragede isser ser buddhister ikke specielt genkendelige ud. Som regel er de faktisk helt almindelige mennesker, der som én blandt andre af livets fænomener har taget religionen til sig. For nogle betyder buddhismen meget, for andre er det noget, man opdrages til, lige som ris og respekt for de gamle. Det er derfor også svært at sætte tal på, hvor mange buddhister, der findes.

Tilflugten

Mange vil sige, at en buddhist er en, der har "taget tilflugt" i buddhismens tre juveler, dvs at man bekender sig til Buddha, læren (dharma) og munkenes klostersamfund (sangha). Det er en slags "trosbekendelse", hvor man viser, at man ærer og respekterer buddhismens grundelementer - og at man selv forsøger at være en god buddhist. En anden rituel bekendelse til buddhismen er det at "tage forskrifterne". Man lover at forsøge at overholde fem leveregler for lægmandsbuddhisten, nemlig at man ikke vil slå ihjel eller skade andre væsener, stjæle, begå utroskab, lyve eller indtage alkohol. Disse "forskrifter" må man selv holde justits med, i modsætning til munkenes mere strikse regler, der kan indebære formaninger og i værste fald udstødelse af munkeordenen. Såvel munkenes indoptagelse i klosterlivet som lægmandens "konfirmation" ved at tage tilflugten fungerer som et overgangsritual, og man får ved den lejlighed et specielt buddhistisk navn, som bruges i religiøse sammenhænge. Ofte er både tilflugten og forskrifterne dog del af almindelige buddhistiske ceremonier som recitations-formularer, som man derfor siger mange gange i sit liv som buddhist.

Gråzone-buddhister

Men ikke alle buddhister har været initieret ved tilflugts-ceremonien, og ikke alle buddhister anerkender klosterbuddhismen. Især moderne lægmandsorganisationer har påpeget, at buddhisme også er for menigmand, og mange mener ikke, fordums munke- og præsteskaber hører til i en moderne verden. De forstår sangha i bredere forstand som det buddhistiske samfund, der måske i sig selv blot er del af en større religiøs sammenhæng, der igen er del af et bredere kulturelt fællesskab. Buddhismen har altid været blandet op med lokale religioner. I lande som Kina, Vietnam og Japan er det ofte svært at skelne, hvad der er "buddhisme" og hvad der er andre religionsformer. Vil man tælle alle japanere med som buddhister, fordi de fleste får præster på buddhisttempler til at sørge for ceremonier omkring døden? I så fald er der ca. 125 millioner buddhister i Japan. Hvis ikke, hvordan skelner man så? I virkeligheden er majoriteten af de, der ofte tælles med som verdens buddhister sådanne "gråzone-buddhister".

Vestlige buddhister

Vender man blikket mod Vesten, bliver billedet ikke mere entydigt. Mange har taget tilflugt til buddhismen, men endnu flere er i en eller anden forstand bare inspireret af buddhismen eller dyrker buddhistisk meditation, uden nødvendigvis at kalde sig selv for "buddhist". I mange lande kræves det, at man ikke kan være medlem af mere end en anerkendt religiøs organisation - herhjemme skal man melde sig ud af Folkekirken for at være medlem af en af de godkendte trossamfund. Mange forbliver kristne, men betragter sig som buddhister eller "bruger" aspekter af buddhismen.

Blød buddhisme

Disse definitionsproblemer er naturligvis ikke unikke for buddhismen. Men mange har påpeget, at buddhismen er en mere "blød" religion end fx kristendommen eller islam, der lægger mere vægt på doktriner og religiøs eller institutionel tilknytning. Man kan sige, at buddhismen i højere grad er en "praksis-vej", man selv går på, og som man selv er med til at definere bredden af. Det er på sin vis rigtigt, selvom også moderne buddhisme er afhængig af at få defineret deres medlemsskare for blandt andet at få den nødvendige materielle og økonomiske gevinst (også buddhistmunke skal brødfødes) som medlemskab (og skattefordele) giver.

Nogle tal

Peter Harvey opregnede nogle omtrentlige tal for buddhisters antal i forskellige lande, baseret på 1985-tal (der er ingen grund til at tro, at tallene er markant anderledes i dag):

Sydlig buddhisme (Sri Lanka, Burma, Thailand, Cambodia, Laos samt Theravada-minoriteter i andre asiatiske lande) tæller ca. 105 millioner, næsten halvdelen af disse fra Thailand.

Nordlig buddhisme (Tibet, Mongoliet, Nepal, Bhutan, vajrayana- minoriteter fra andre asiatiske lande) tæller ca. 25 millioner.

Østlige buddhisme (Kina, Korea, Japan, Vietnam, Taiwan, Hong Kong, Singapore, mahayana-minoriteter fra andre asiatiske lande) tæller 365 millioner. De estimerede 250 mio. i Kina og 40 mio. i Japan siger noget om problemerne ved sådanne optællinger - tallene kunne ligeså godt være både meget højere og meget lavere.

Buddhister i Vesten er endnu sværere at optælle, men nogle få millioner vil der være i lande som USA, Tyskland, England, Frankrig, Australien - og så 17-18.000 i Danmark (Borup 2005).

Kilder

• Peter Harvey, An Introduction to Buddhism: Teachings, History, and Practices, Cambridge, Cambridge University Press, 1990.
• Jørn Borup Dansk dharma. Buddhisme og buddhister i Danmark, Forlaget Univers, 2005.