Koranen og andre betydningsfulde skriftlige kilder

Allah blander sig mere i teksten, end det ses at Gud gør det i det gamle
testamente. I denne sammenhæng vil kritikere bemærke, at Koranen blev
overleveret mundtligt til egentlige skrivere og at dette må være at betragte
som en kilde til fejl. Der er dog et betragteligt antal af beretninger hvor
Muhammad korrigerer fejl i Koranen ligesom han løbende som han modtager
åbenbaringerne modtager tilføjelser og direkte ændringer til det hellige
skrift.

Koranen er heller ikke fuld af årsagssammenhænge (kausalitet), som det ses i
den kristne bibel (Se f.eks. forskellen i beretningen om Adam og Eva i 1.
Mosebog i forhold til sura 2). Koranen er ikke et profant værk, men en måde
at opleve det guddommelige på. Hvis man undersøger Koranen nøje, vil man
opdage nogle mønstre på trods af den umiddelbart manglende sammenhæng.
Således kan hver enkelt Sura alt efter længde og indhold placeres i grupper,
der dækker over den periode Koranen blev til på. Der er tale om et større
puslespil, der som konklusion giver et fint billede af den troendes opgaver
og Allahs plan med den troendes tilværelse.

Kristne opfatter Jesus som inkarnationen af Guds ord, hvor muslimerne føler
at de besidder Guds ord i form af Koranen.

Af andre betydningsfulde skrifter og værker skal nævnes følgende:

1. Hadith. Da Muhammad var Guds profet måtte det han sagde og gjorde nødvendigvis være
et direkte udtryk for "det gode eksempel". Man taler i denne forbindelse
om "det profetiske eksempel" og altså noget som alle rettroende muslimer
måtte følge. Beretninger om "profetens sædvane" eller som man også kalder
det profetens sunna finder vi nedskrevet i de såkaldte hadith (flertal:
ahadith). Der eksisterer tusinde og atter tusinde af ahadith som stort set
kortlægger alle livets gøremål og begivenheder. En hadith kan dog svinge i
betydning alt efter hvor tæt den som har nedskrevet den har befundet sig på
den oprindelige kilde. Man kan som tommelfingerregel sige at jo tættere
nedskriveren har været på efterkommere af Muhammad jo større autencitet har
hadithen.

Man hører i debatten i Islam ofte det argument eller rettelig modargumentet: "At-det-ikke-står-noget-som-helst-sted-i-Koranen" som et udtryk for at der står ét i Koranen men at den troende muslim gør noget andet. Den enkelte handling eller tankesæt kan dog finde sin begrundelse i profeten Muhammads sædvane typisk nedfældet i en hadith og som sådan overhovedet ikke nævnt i Koranen.

2. Sira. Siraen kaldes også populært Muhammad-biografier. For at få et fuldt
udbytte af Koranen og for at forstå i hvilken historisk sammenhæng er det af
stor betydning at have et minimum af kendskab til Muhammads historie. Den
meste berømte forfatter til genren er Ibn Ashaq.

3. Af andre vigtige skrifter er såkaldte Koran-kommentarer også kaldet
tafsir og der er at betragte som uddybende kommentarer til svære tekststeder i
Koranen. Tafsir er en meget kompliceret analytisk proces hvor Koranen har
højeste autoritet men hvor man i forsøget på at anvende Koranen på moderne
livssituationer inddrager vidnesbyrd fra hadith-samlingerne og kommentatorerens egne holdninger. Bemærk i denne sammenhæng, at der hersker forskellige men ikke nødvendigvis kontradikterende retsskoler indenfor Islam og at tafsir som sådan ikke er at betragte som en eksakt videnskab.

4. Selv om fatwaen eller det religiøse råd ikke er at betragte som en
samling af skrifter ses der specielt på Internettet en stigende tendens til
at disse råd og vejledninger samles i egentlige databaser så folk selv kan
søge råd og vejledning indenfor deres aktuelle spørgsmål. Virtuelle
samlinger af fatwaer får således karakter af et om end elektronisk værk og
synes i stigende grad af have autoritativt karakter. Bemærk igen at den enkelte retsskole kan have forskellige holdninger til selvsamme spørgsmål. Et klassisk eksempel som gennemgås andetsteds på Religion.dk er spørgsmålet om hvorvidt man må indtage krokodille som rettroende muslim. Alt efter den enkelte retsskole angives der forskellige svar fra at det er tilladt til det er direkte forbudt spise.

5. Fativ Alev gør andetsteds i denne artikelserie opmærksom på, at muslimen
ifølge Koranen er forpligtet til at tro på Mosebøgerne, Davids Salmer og
Evangeliet som Guds åbenbarede skrifter. Imidlertid har mennesket forvansket
det guddommelige ord i en sådan grad af det oprindelige guddommelige indhold
er betragteligt formindsket og alene Koranen fremstår derfor i denne sammenhæng som
et værk, der ikke er omredigeret af mennesket.