Islam er, målt i antal af tilhængere, den andenstørste af de 5 store verdensreligioner, kun overgået af kristendommen. Islam har cirka 1,3 milliarder tilhængere fordelt over hele verden og er i vækst. Men islam er ikke en ensartet størrelse. På samme måde som kristendommen rummer flere forskellige kristne kirker og trossamfund, er der forskellige grupperinger i islam.

Islam domineres af to hovedretninger, sunni (cirka 90 procent) og shia islam (cirka 10 procent). I mange muslimske lande er de to retninger ofte i strid med hinanden. Overordnet siger man, at sunni er den ortodokse retning, som dominerer i blandt andet Saudi-Arabien, mens shia er den mere liberale form for islam. Virkeligheden er noget mere kompliceret, idet de to retninger kan variere meget alt efter, hvilket land de praktiseres i. Derudover findes der mindre undergrupper som ahmadiyyaer og alevier. Disse grupper opfattes dog mange steder som selvstændige religioner med rod i islam.

Islam i Europa

Der lever cirka 25 millioner muslimer i Europa. Kun Albanien kan kaldes et decideret muslimsk land. Herudover findes en stor muslimsk befolkning i Bosnien. I resten af Europa er muslimerne religiøse mindretal. Nogle af disse holder fast på deres kulturelle og religiøse sædvane, mens andre forsøger at integrere en vestlig livsstil. Man taler om en regulær euroislam. Euroislam er efter vestlig tankegang den ideelle form for islam. En form for islam der er integreret og moderne. Euroislam er ofte repræsenteret af unge muslimer, der er født i vesteuropæiske lande. Disse unge er kritiske overfor forældregenerationens livsstil og udfordrer islams traditioner, idet mange unge finder ?deres egen vej? inden for islam. Der er mange forskellige udtryk for fænomenet euroislam, eftersom det berører såvel nationalitet, politik og religion.

I Danmark lever cirka 170.000 muslimer. Langt de fleste er mennesker med anden etnisk baggrund, men mange etniske danskere er begyndt at konvertere til islam.

Udbredelse og religiøse forhold

Der lever i dag cirka 328 millioner muslimer i Afrika, hvilket udgør 40 procent af den samlede befolkning. Afrika er således den verdensdel med den relativt største muslimske befolkning. De fleste nordafrikanske stater er muslimske. Herudover findes en række stater, hvor fordelingen mellem islam og andre religioner er mere lige eksempelvis Etiopien, Tanzania og Nigeria. Dette betyder ofte indbyrdes stridigheder mellem såvel religiøse som etniske grupper. I Nigeria er 50 procent muslimer, 40 procent kristne og 10% animister. Ifølge Nigerias forfatning er der religionsfrihed, men i praksis er både familie- og straffeloven i visse delstater, underlagt Sharai-lov. Dette har blandt andet resulteret i retssager mod, kvinder, der har fået børn uden for ægteskabet. Ifølge Sharia-loven skal disse kvinder stenes til døde. Men da dette er i konflikt med Nigerias forfatning, er det vanskeligt at eksekvere dommene i praksis.

I Egypten er 90 procent af befolkningen sunni-muslimer. Herudover findes der mindretal af kristne, jøder og shia-muslimer. Iflg. Egyptens forfatning sikrer religionsfrihed i landet, men dette begrænses i nogen grad af regeringen.

I Tyrkiet er 98 procent af befolkningen sunni-muslimer. Tyrkiet, som ønsker optagelse i EU, er principielt en sekulær stat med religionsfrihed. Dog er der visse restriktioner. Man forsøger at bekæmpe islamisk fundamentalisme og har forbudt religiøs hovedbeklædning, så som tørklæder. Det er således ikke tilladt at bære tørklæde i den offentlige sektor.

I Irak er 97 procent af befolkningen muslimer, de sidste 3 procent er kristne og jøder. Irak har ikke præstestyre, men lovgivningen er præget af sharai-lov. Officielt har landet religionsfrihed, men det fungerer på ingen måde i praksis. Især shia-muslimer er udsat for sanktioner

I Iran tilhører 90 procent af befolkningen shia-islam, som er landets statsreligion. Der er cirka 9 procent sunni-muslimer og under 1 procent jøder, kristne og Bahai. Bahai, der har sin oprindelse i Iran, diskrimineres groft, idet man anser dem for en sekt, der har forvansket islams lære. Kun rettroende muslimer kan beklæde offentlige embeder og har ret til højere uddannelse.

I Saudi-Arabien er sunni-islam den eneste lovlige religion. Der er forbud mod at konvertere til andre religioner med dødsstraf som konsekvens. Udøvere af andre religioner, herunder de 1 mio. shia-muslimer diskrimineres med hensyn til adgang til arbejde og uddannelse.

I den ikke-arabiske del af Asien er en stor del af befolkningen muslimer. I Bangladesh, hvor islam er statsreligion, lever cirka 110 millioner (83 procent) muslimer. I Indonesien er man forpligtet til at have en monoteistisk religion, det vil sige en religion med kun én Gud. Her er cirka 86 procent muslimer og 10 procent kristne.

I Indien, der traditionel opfattes som hinduistisk er 12 procent af befolkningen muslimer. Indiens forfatning sikrer religionsfrihed, men Indien er et land med en kompleks historie og mange religiøse stridigheder.

Pakistan har omkring 80 procent sunni-muslimer, 15 procent shia-muslimer. Derudover kristne, hinduer og ahmadiyyaer. Ahmadiyyaerne anerkender ikke, at Muhammed var den endelige profet, og regnes derfor for vantro og har forbud mod at kalde sig muslimer. Ahmadiyya-islam har en forening i Danmark.

Det vil være for omfattende her at omtale alle muslimske befolkningsgrupper, men der findes flere udførlige statistikker over muslimer i verdens lande.

Udfordringer for Islam i det moderne samfund

Der er mange udfordringer for enhver religion i et moderne samfund. Dette gælder også for islam.

Islam er først og fremmest en verdensreligion med talrige udtryksformer.

Islam er i flere tilfælde indblandet i væbnede konflikter rundt omkring i verden. Blandt andet Golfkrigene har betydet, at der blev sat spørgsmålstegn ved drømmen om en stabil verden efter den kolde krig. Netop på grund af, at det, i islamiske stater, ikke er muligt at skille nationalitet, religion og politik, er det en udfordring for islam ikke at blive synonym med vold, krig og terror.

I det hele taget må både islamiske samfund og den enkelte muslim tage stilling til begrebet modernitet og dets konsekvenser. Findes der en islamisk version af begrebet modernitet? Eller er det slet og ret et vestligt fænomen? Kan modernitet eventuelt give mening som globalt og multikulturelt fænomen?

I den vestlige verden søger muslimer at balancere mellem tradition og fornyelse. En balance som vi kender fra debatten om folkekirkens plads i det danske samfund. Dette stiller mange interne spørgsmål bandt muslimer. Hvordan stiller islam sig til eksempelvis genteknologi, fosterdiagnostik, økologi eller dyrevelfærd? Hvordan kan en familiekultur med autoritære forældre acceptere en ny selvstændig generation med egne meninger om religion og kønsroller?

Kan islam acceptere abort, feminisme eller homoseksualitet, som ifølge Koranen ikke er tilladt, men som mange muslimer alligevel anser for acceptabelt.

Det er en udfordring for islam at bevare sin særegenhed, men samtidig at være åben og tidssvarende.

Spørgsmål

1. Hvor mange muslimer lever i Europa i dag?
2. Hvad hedder de to hovedretninger i islam?
3. Hvad er euroislam?
4. Hvad er sharia-lovgivning
5. Hvilke udfordringer står islam over for i det moderne samfund?