Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kvindesynet i kristendommen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvindesynet i kristendommen

Den irske popstjerne Sinead O'Connor har uddannet sig til præst og blev ordineret af en udbrydergruppe fra den katolske kirke.

6 debatindlæg Hold mig opdateret

Læs om, hvordan kvinden opfattes i kristendommen

Den historiske baggrund:

På gammeltestamentlig og Jesu tid var kvindesynet et ganske andet, end det er i dag. Kvinden var mandens ejendom og blev ikke betragtet som et selvstændigt individ. Hun havde som sådan ingen juridiske rettigheder.

Som barn tilhørte pigerne deres far, og efter de var blevet gift, tilhørte de deres ægtemand. Manden var familiens forsørger og overhoved, og kvinden havde ansvaret for familiens videreførelse og husholdningen.

Kvinden i Det gamle testamente:

Kvindens status og forhold til manden blev begrundet i de religiøse fortællinger. I Første Mosebog 2, 18-24 fortælles det, at kvinden (Eva) skabes som en medhjælp til manden (Adam).

Da Adam og Eva bliver smidt ud af Paradiset på grund af deres overtrædelse af Guds forbud, bliver de straffet. Adam skal kæmpe i sit ansigts sved for føden og Eva skal føde sine børn i smerte (Første Mosebog 3,16-19). Dermed mente man at se en guddommelig indstiftelse af kønsfordelingen.

Kvinden i Det nye testamente:

I Det nye testamente omtales kvinden og hendes rolle af apostlen Paulus, mens man må lede i Jesu gerninger, hvis man vil vide noget om hans kvindesyn.

Paulus' tanker om kvinder er præget af den jødiske tankegang, og det samfund, han lever i. Han citeres ofte for de udtalelser, der, efter vore termer, er diskriminerende overfor kvinder. Han siger blandt andet, at kvinder er underlagt manden (Efeserbrevet 5, 22-24) og at de skal være besindige og modtage undervisning i stilhed og ydmyghed (Første Timotheusbrev 2, 9-15). Han begrunder også kvindens status med, at manden (Adam) jo blev skabt først og derefter kvinden, så det er gudsbestemt at manden er over kvinden (Første Timotheusbrev 2, 13-14). Samtidig siger han dog, at vi alle er lige for og i Kristus (Galaterbrevet 3,28). Paulus' udsagn er blevet studeret indgående, og man har overvejet, om teksterne virkelig er originale. Er de i virkeligheden skrevet af en anden end Paulus, eller skyldes det, at Paulus jo var lov-tro jøde, før han blev kristen?

På den anden side kan man i brevene se, at kvinderne var meget aktive i de første kristne menigheder og havde en fremtrædende rolle. I Romerbrevet 16 omtales kvinder som menighedstjenere og ledere på lige fod med mænd.

Jesus' gerninger tyder på et mere tolerant kvindesyn. Han omgås og taler med kvinder, der af samtiden betragtes som urene. Det er både prostituerede kvinder(Lukasevangeliet 7, 36-50), kvinder der var fraskilte eller havde været utro (Johannesevangeliet 8,10), samt kvinder der havde menstruation, og derfor blev betragtet som urene (Matthæusevangeliet 9, 20-22).

Kirken:

Op gennem historien blev det Paulus' syn på kvinder, der kom til at præge kirken. I oldkirken havde kvinder dog større indflydelse og blev mere agtet end i den senere kirketradition.

Den katolske kirke har en stærk patriarkal tradition i sit embedsværk - med mandlige præster og paven som overhoved. Pavens autoritet gør, at denne kirkeretning til en hver tid har et centralt organ, der kan udtale sig om kirkens samlede holdning til kvinder. Begrundelsen for, at kvinder ikke kan blive præster, finder kirken i, at Jesus var mand og hans disciple var mænd. Det er derfor kun mænd, der har adgang til "det særlige præstedømme." Kvinder, der ønsker at tjene Gud, må derfor gå i kloster og blive "Kristi brud" ved at blive nonne. Kirken fastholder dog, at mænd og kvinder er lige overfor Gud (Første Mosebog 1, 27).

I flere andre kristne bevægelser, såsom Jehovas vidner, er der også restriktioner for, hvilke erhverv en kvinde kan påtage sig i kirkelige sammenhænge. Især i USA og Asien findes der mange kirker med regler for dette.

Læs om kvinder i den katolske kirke

Den protestantiske kirke har traditionelt delt kvindesyn med den katolske kirke. Efter reformationen (år 1525) blev "det særlige præstedømme" dog ophævet, og kvinder kunne nu, i teorien, også blive præster. Dette skete dog først i Danmark i 1947, hvor dette blev vedtaget ved lov. Stadig er der dog præster og medlemmer af den danske folkekirke, der ikke anerkender de kvindelige præster.

Den protestantiske kirkes holdning til kvinder udenfor kirken varierer meget. Det skyldes, at folkekirken ikke har ét organ, der kan udtale sig på hele kirken vegne, og det er derfor svært at sige, hvilken holdning "kirken" har. Generelt kan man dog sige, at folkekirken i Danmark har fået en liberal holdning til kvinder og deres mulighed for at varetage embeder i kirken.

Forskellen på kvindesynet i katolicismen og protestantismen

Kvindesynet i den protestantiske kirke

I dag:

Der findes mange strømninger indenfor kristendommen, der beskæftiger sig med kvinder i Biblen og teologien.

Én af disse retninger er den feministiske teologi, der lægger vægt på kvindernes rolle i deres bibeltolkning. For eksempel læses Ruths Bog med iver, og der forskes i Maria Magdalenes rolle i Det nye testamente.

Maria Magdalenes rolle har været omstridt i mange århundreder. Sidst er det kommet til udtryk i Dan Browns bestseller "The Da Vinci Code" og alle de bøger der er fuldt i kølvandet på denne.

Læs mere om bogen

Læs om et af de hemmelige selskaber, der optræder i bogen

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Kvindesynet i kristendommen

Davse Bamse, publiceret d.22/08 18:30 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kvindesynet i kristendommen
Jeg savner lidt kvindesynet i de andre religioner. Jeg fandt et link i den ene side til jødedommen. Men hvad med de andre?
Del Link

Re: Kvindesynet i kristendommen

Jerry, publiceret d.22/08 22:53 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kvindesynet i kristendommen
Hej! Davse Bamse(hm! sikke et profilnavn?)

Du henviser til en artikel, som indledes med underrubrikken:

"KVINDESYN: Læs om, hvordan kvinden opfattes i de fem store religioner: Jødedommen, kristendommen, islam, buddhismen og hinduismen."


Og når man så læser denne artikel, så synes den at KUN beskæftige sig med kristendommens opfattelse - den katolske, den jødiske og den protestantiske.

Jeg kan ikke finde et eneste ord i den artikel om buddhismen, islamismen og hinduismen.

Du skriver:

" Jeg savner lidt kvindesynet i de andre religioner."


Du får dit savn opfyldt:

De er alle fyldt med den opfattelse, at kvinden er underlagt manden, sådan nærmest på linje med får, geder og køer. (Dog kender jeg ikke nok til buddhismen til, at jeg tør udtale mig om dens kvindesyn.)

Kristendommens gud giver endog retningslinjer for, hvordan man skal sælge sine døtre som slaver.

Nåh, men det er en lang historie om kvindeundertrykkelse - meeen, hvis nødvendigt må jeg vel finde materialet frem endnu en gang.

Men du kunne fx kigge lidt på Boggers indlæg om islams kvindesyn - du skal bare goggle på ordet Bogger.

Jerry
----------------------------

Min forlængst afdøde svigerfar udtalte det sådan:

'Næst efter hunden er kvinden menneskets bedste ven'.

Skulle vist nok opfattes som en vits - men synes som værende en god karakteristik af fundamentalistiske religiøse mænds syn på deres - i egen indbildning - af guden ophøjede ret til modbydelig undertrykkelse af kvinder.

PS: Til Charlotte K. Vestergaard, hvis du skulle læse dette indlæg.

Hvorfor fortæller du, at du vil fortælle om kvindesyn i - også - islam, buddhismen og hinduismen - når du overhovedet ikke nævner deres kvindesyn i artiklen.
Del Link

Re: Kvindesynet i kristendommen

Tænk nu efter, publiceret d.23/08 00:30 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kvindesynet i kristendommen
Jesus behandlede kvinder med repekt, som man behandler mennesker med respekt.

Kvinden blev jo også skabt fordi hun skulle vandre med Gud.

Både Adam og Eva gik og hyggede sig på lige fod.

Men der er mange der sagtens kan sidde og finde noget de kan kritisere, og så tvivl om i Bibelen, men hvis der er god vilje tilstede, så er der ikke ikke de probleme.

Læs ikke Bibelen som fanden læser Bibelen, det gavner kun ham
Del Link

Re: Kvindesynet i kristendommen

Agnostikeren, publiceret d.24/08 02:50 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kvindesynet i kristendommen
Paulus får rigtig jordet kvinderne i hvertfald - var jeg kvinde ville jeg tage skarpt afstand fra biblen alene på den baggrund - men sådan er der jo så meget skidt i den antologi. En guddoms ord kan det i hvertfald ikke være!
Del Link

Re: Kvindesynet i kristendommen

Sir Servus, publiceret d.24/08 06:10 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kvindesynet i kristendommen
citat:
Nåh, men det er en lang historie om kvindeundertrykkelse - meeen, hvis nødvendigt må jeg vel finde materialet frem endnu en gang.

Du mener vel: Det er en lang historie om frigørelsen af kvinder og børn fra mænds dominans, og den er end ikke gennemført endnu, og den bliver det heller aldrig. Ser du, når man spørger en kvinde om noget, der er vanskeligt at svare på, kan hun ikke svare, men ser på sin mand for at få ham til at svare for dem begge. Hun har ingen selvstændig mening om noget, men skal lige hen i støttegruppen for at få hjælp til at få en mening.







Del Link

Kvinderne i det nye testamente

Slettet bruger, publiceret d.02/11 18:58 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kvindesynet i kristendommen
Jeg forstår stadig ikke hvad der menes om kvinden i det nye testamente???
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock