Store bededag

For 11-årige Rebekka Larsen er hver dag bededag. Hun går i 5. klasse på Faster Skole i Astrup, og på folkeskolen i den vestjyske landsby er bøn en del af dagens orden. Skolen, der tæller 130 elever fordelt fra 0. til 7. klasse, har som en af få folkeskoler holdt fast i traditionen med daglig morgensamling med fadervor. En lærer beder for, og alle beder med. Rebekka er så fortrolig med bønnen, at hun nogle dage beder, uden at hun tænker på de ord, der kommer over læberne.

? Det kan godt virke lidt mystisk at kalde en mand, man ikke har set, for far, men jeg har hørt så meget om ham, så man næsten vil sige, at jeg kender ham, siger hun.

Når hun efter en ferie er tilbage i den lyse fællessal mellem vennerne, har det daglige morgenritual været savnet.

? Det er noget, som det er rart at vende tilbage til. Det giver en koncentration. Vi plejer at stille taskerne i klassen og måske snakke lidt, inden vi mødes. Drengene kan godt være urolige, men de bliver mere koncentrerede, når vi har sunget og bedt, siger hun.

Skoleleder Inger Marie Kristensen er klar over, at det er et stykke danmarkshistorie, børnene på Faster Skole holder i live, når de mødes til bøn. I 1975 fik Danmark en ny folkeskolelov, hvor oplæringen i kristendom forsvandt som et grundelement i skolens formål. Siden er det ganske få folkeskoler, som har holdt fast i morgenbøn.

? Folkeskolen er en kulturbærende institution, og vi har vores rødder i en kristen tradition. Kirke og skole hænger ikke længere sammen, men her på skolen har det været naturligt fortsat at bringe den dannelse videre, som er forbundet med salmesang og fadervor. Alle er klar over, at de beder med på en kristen bøn, men det har aldrig været et problem, siger Inger Marie Kristensen.

Danskerne og bøn

Skønt der er langt mellem skoler som Faster Skole, står fadervor stærkt hos danskerne, viser en undersøgelse, Epinion A/S har foretaget for Kristeligt Dagblad. 914 danskere over 18 år er blevet stillet spørgsmålet: "Sker det, at du beder fadervor?" Ja, svarer 47 procent.

Tilslutningen til bønnen er størst blandt kvinder, hvor 67 procent svarer ja til, at det sker, at de beder fadervor. Og jo ældre man er, desto større er sandsynligheden for, at man bruger bønnen.

Ifølge den nye undersøgelse beder over halvdelen af alle danskere. For otte ud af 10 af dem, der beder, er fadervor med i bønslivet. At så mange bruger fadervor, overrasker religionssociolog Pål Repstad, der er professor ved Høgskolen i Agder i Norge. Han har stået bag flere undersøgelser af trosliv.

? Vi taler meget om religiøs individualisering i vores tid, og det kunne tale for, at folk i høj grad konstruerede egne bønner. Den udtalte skepsis mod at underkaste sig autoriter taler også mod, at man underkaster sig en fast formular som fadervor, siger Pål Repstad.

? At så mange bruger en nedarvet bøn, er tegn på en vis forankring i traditionen. Det er overdrevent af religionsforskere at tegne et billede af troende, som ønsker at konstruere deres religiøse liv fra scratch, siger han.

Fadervor

Fadervor er hentet fra Bibelen. Bønnen er en del af Bjergprædikenen, der ifølge evangelierne er en af Jesu største taler. Bønnen er gengivet både i Matthæus- og

Lukasevangeliet, og den fik tidligt en central plads i kristendommen.

I skriftet Didaké fra omkring år 100 opfordres troende til at bede fadervor tre gange dagligt, hvilket af kirkehistorikere ses som en forløber for klosterbevægelsens tidebønner. Fadervor fik også tidligt en central plads i gudstjenesten, det er kun de ord, præsten siger ved indstiftelsen af nadveren, man med sikkerhed ved, har været i brug længere.

At otte ud af 10 bedende bruger fadervor, ser lektor i systematisk teologi Bent Flemming Nielsen som et udtryk for, at bønnen er folkets bøn. Og det har den været i den kristne del af verden siden middelalderen, mindst i 1200 år. Flere kilder beskriver således, hvordan det var en forudsætning, at voksne kunne fadervor og trosbekendelsen, hvis de skulle stå faddere ved en barnedåb.

Fadervor og dåb

? Dåben bliver forstået som det sted, hvor man bliver medlem af menigheden og dermed får adgang til at bede fadervor. Reformatoren Martin Luther udbyggede det folkelige kendskab til fadervor i sine katekismer fra 1529, og langt op i det 20. århundrede er skoleelever blevet undervist i hans gennemgang af fadervor, påpeger Bent Flemming Nielsen.

Engang var det kun præsten, der bad fadervor på menighedens vegne, men de seneste cirka 20 år har det ændret sig. I dag beder kirkegængerne mange steder bønnen i kor sammen med præsten, når der er barnedåb.

? Generelt er menigheden blevet mere inddraget, og det kommer også til udtryk i fadervor som fællesbøn. Men teologisk set gør det ikke nogen forskel, om man beder med højt eller ej. Men vi kan bede fadervor sammen uden at overskride tærsklen til det private, fordi bønnen er et ritual, vi træder ind i. I den fastlagte form ligger en beskyttelse af den enkeltes inderste private liv.

Bøn levende kristendom

Bent Flemming Nielsen ser befolkningens forhold til fadervor som et udtryk for, at der er en levende kristendom i Danmark.

? Kristendommen er som al anden religion knyttet tæt til bestemte ting, vi gør. Kristendommen er i høj grad til stede i form af ritualer og vaner, som vi gør med en selvfølgelighed. Når man lærer sine små børn at bede fadervor, ved de ikke, hvad de beder om, men de har god tid til at lære det resten af livet. Fadervor er en rummelig bøn, som kan rumme alle livssituationer, og den får karakter af en fast form, som vi kan tage til os. Indholdet melder sig i forhold til den situation, som vi er i. Det er af uvurderlig værdi, at kristendommen har en sådan bøn som fælles fundament, siger han.

Reinhold Sahner er sognepræst i et katolsk sogn i København, men de sidste uger har han også været præst på Husets Teater i København. "Fadervor" hedder forestillingen med den katolske præst på rollelisten. Stykket fokuserer på, hvordan man kommunikerer med Gud. Klædt i sin sorte præsteskjorte står Reinhold Sahner på scenen med sin rosenkrans og beder blandt andet fadervor.

? Nogle tror, de skal le, for det gør man i dansk teater, hvis der er en præst på scenen. Men det bliver ikke til en rigtig latter, for der er bomstille i salen. Nogle aftener kan jeg nærmest mærke den følelse af usikkerhed, som breder sig, mens jeg beder, siger han og understreger, at han ikke er med i stykket som skuespiller. Han beder, som han ellers ville gøre.

Erfaringerne fra teateret har styrket ham i troen på fadervor som en bøn, der kan samle.

Fadervor samler

? Det er en bøn, alle har et forhold til. Når jeg har samtaler med mennesker, beder vi næsten altid fadervor, fordi det er en fælles tilknytning, som udtrykker, at vi er Guds børn. I verdens optik kan der være stor forskel på mennesker, men hos Gud er der ikke forskel, og det bliver understreget, når vi beder fadervor, siger Rudolph Sahner.

Da teaterstykket havde premiere, var anmelderne delte i deres syn på stykket, og sådan har det også været med teatergængerne. Stykkets instruktør, Inger Eilersen, husker flere aftener, hvor nogle er gået i pausen, fordi de ikke brød sig om, hvad de var vidne til. Hun har selv arbejdet for at få stykket til Danmark, fordi, hun mener, temaet om bøn rammer et punkt, som ligger mange på sinde, men som der sjældent bliver talt om.

? Når man beder fadervor sammen, behøver man ikke at genopfinde, hvordan verden ser ud. Man får et fælles rum, som vi ellers ofte savner. Fadervor er den eneste fælles bøn, vi har, og ud fra den springer vores handlinger og livssyn, siger Inger Eilersen.

Fadervor over hele verden

Med sin rod i oldkirken er fadervor også udbredt over hele verden. "Pater noster qui es in coelis", beder italienerne. "Our Father in heaven", lyder det i den engelsktalende del af verden, mens franskmændene folder hænderne og siger: "Notre Père qui es aux cieux".

Fadervor er oversat til mere end 1000 sprog, men hvad beder man egentlig om? Ifølge professor, doktor theol. Anna Marie Aagaard kommer fadervor rundt om de vigtigste sider i den kristne tro. Hun beskriver bønnen som den primære og samlende bøn for alle kristne:

? Fadervor handler om den Gud, vi kender gennem Jesus, som vi kan sige "du" til og far til, ligesom Jesus gjorde. Når vi beder fadervor, anerkender vi, at Gud er Jesu Kristi far, og at han er blandet ind i historien og i vores egen lille hverdag, siger Anna Marie Aagaard og fortsætter:

? Gennem bønnen aflærer vi vort eget krævende jeg og afgudsdyrkelsen af os selv og finder ind i en lovprisning af Gud. Bøn er at stille sig ind under Guds herredømme og takke ham for livet, siger hun.

Matthæusevangeliet om bøn

Vil man trænge ind i fadervor, skal man ifølge Anna Marie Aagaard slå op i Matthæusevangeliet kapitel 6 og læse bønnen i den sammenhæng, hvor Jesus siger den første gang.

? Fadervor kommer i en sammenhæng, hvor Jesus underviser om, hvordan vi skal leve som kristne, siger hun.

Den bøn, Jesus lærte, hedder ikke "Du min far", men har et kollektivt subjekt og taler om "os" og "vor". Og det er mere end en grammatisk krølle.

? Der er tale om en bøn, der modvirker individualiseringen. Når man beder fadervor, bliver man mindet om, at det også er andre end mig, som kalder Gud for far. Det er en samlende bøn, der forudsætter, at troens mennesker lever i sociale relationer karakteriseret af tilgivelse, siger hun.

Fadervor bruges i mange sammenhænge fra sogneaftner til morgensamlinger på skoler. For Anna Marie Aagaard er det vigtigt, at Fadervor bevarer sin tilknytning til kirken.

? Bønnen mister noget af resonansen, hvis den løsrives fra trosbekendelsen og gudstjenesten, hvor tilbedelsen af Jesu Kristi far er horisonten og konteksten. Skiftende teologiske systemer kan være vigtige, men bøn og trosbekendelse er det, som samler og som alle kristne er fælles om, siger hun.

Anderledes ser ritualforsker Jesper Sørensen, Queens University i Nordirland på fadervor.

Hver aften ved sengetid synger han "Elefantens vuggesvise" for sine børn. Han gør det uden at tænke over ordene. Skønt han ofte er et andet sted i tankerne, er det de rigtige ord, han synger, for ellers ville der lyde protester fra børnenes senge. På samme måde har mange det med fadervor, vurderer han.

? Det behandles samme sted i hjernen som bilkørslen. Det sker automatisk, og uden at man skal tænke over det, siger han.

Fadervor og andre bønner

Forskellen mellem den bøn, man selv formulerer, og fadervor er så stor, at det er en tilfældighed, at man kalder det det samme, mener han og forklarer, hvordan mennesker, der selv konstruerer en aftenbøn, aktiverer den såkaldte arbejdshukommelse.

? Du skal huske noget, og processen vil have en behagelig effekt, hvor du vil føle dig afslappet. Jeg ser det ikke som et resultat af bønnen, men som en følge af den aktivitet, som er foregået i hjernen, siger Jesper Sørensen.

Han beskriver fadervor som sprogligt besynderlig. Men netop det anderledes sprog i bønnen er en af dens fordele.

? Det er ikke indholdet i bønnen, som er interessant. Vi kan godt lide, at den ikke er for ligefrem. Fadervor fungerer som ritual og ikke som dogmatik. Forholdt vi os til den som en dogmatisk tekst, ville den have en splittende effekt.

Fadervor og nostalgi

? Der er nostalgi i bønnen. Når man beder den, er det lidt som at mødes med sine gamle gymnasiekammerater og opleve, hvordan en fællesskabsfølelse bliver genskabt. Fordi alle kan fadervor, kan bønnen bruges til at skabe fællesskab, selv om man ikke er enig i indholdet, siger han.

Jesper Sørensen ser ikke opbakningen til fadervor som en opbakning til kristendommen. Den norske religionssociolog Pål Repstad advarer også mod, at man tolker opbakningen til fadervor som en dogmatisk bekendelse til kristendommen.

Fadervor i dag

? I fadervor beder Jesus til sin himmelske far, men hvordan kan halvdelen af danskerne bede med på denne bøn, når det mest udbredte billede af Gud er troen på en særlig åndelig kraft? Det kan ligne et paradoks, men er det ikke, siger han og uddyber:

? En gang var det en dyd at være ærlig og autentisk. Kunne man ikke stå inde for en bøn som Fadervor, lod man være med at bede med. I dag er der et mere afslappet forhold til ritualer og traditioner. Man kan sagtens bede Fadervor uden at opleve det som hyklerisk, at man ikke tilslutter sig alle lag i bønnen. Selv om man ikke tror på det hele, kan man have stor glæde af det, siger han.

Tilbage til 5. klasse på skolen i Astrup. Rebekka Larsen tager fadervor med hjem fra skole. Det er sjældent, hun falder i søvn uden først at bede en bøn.

? Jeg beder om, at Gud må slå englevagt om vores hus, for så er det lidt mere trygt. Men jeg beder også altid fadervor, for den kan passe ind på alle mennesker, siger hun./Kristeligt Dagblad/

Fadervor

Vor Fader, du som er i himlene!

helliget blive dit navn,

komme dit rige,

ske din vilje

som i himlen således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød,

og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke ind i fristelse,

men fri os fra det onde.

For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.