Vodka til de døde

De handlende har travlt langs vejen ned mod "Moskva"-kirkegården lidt udenfor Minsk. Den er Hvideruslands største og mest berømte kirkegård, og de afdødes familier vælter til.

Det giver omsætning i boderne med blomster, lys, frugt, kiks, sandwich, øl, cola ? og vodka.

Mindefrokost efter påske

Der er gået ni dage siden den ortodokse kirkes påske, der i år faldt den 23. april. Denne dag er forbeholdt mindet om de døde, og siden Sovjetunionen brød sammen, og kommunismen for alvor slap taget i de hviderussiske troende, er dagen vokset i omfang.

Det kan ses inden for murerne, hvor de op mod 15.000 gravsteder er massivt besøgt.

Familierne mødes ved gravstederne, som de pynter festligt med blomster i alverdens farver. Og de står ikke bare og betragter gravstenene, hvoraf de fleste har billeder af den døde.

? Vi har mad med til Mikhail, og nu spiser vi frokost sammen med ham, selvom han døde for seks år siden, siger Mikhails bror, Dmitrey, der ud over Mikhails enke og hendes to børn har taget et bord og en dug med.

Her er der dækket op med brød og pølse, frugt og saft.

At mindes de døde

? Mikhail døde alt for tidligt, men på den her måde lever han videre sammen med os. I hvert fald en dag om året, siger Dmitrey, hvis familie har gravsted i kirkegårdens udkant.

Længere inde i den skov, som "Moskva" faktisk er med tusindvis af træstammer mellem gravene, står familien Kaminskaya. To søstre har taget deres mænd med, og sammen mindes de søstrenes forældre og ældre søskende, der ikke er mere.

De bruger en lille bænk som bord, og på den sirligt broderede dug står vodkaflasken sammen med æbler og druer. Flasken skal dog ikke med på billedet.

? Det er jo ikke ligne en fest, men vi holder af at mindes de gamle med vodka, siger Aleksander.

Han skænker forsigtigt i bægrene, men han behøver nu ikke være så bange for at spilde. Forældrene, der ligger under jorden, skal nemlig alligevel have et glas med.

? Hvert år tager vi herud på niendedagen. Det er vores måde at huske dem på. Senere tager vi i kirke, hvor de bliver velsignet ligesom alle de andre døde. Men inden vi går herfra, har vi hældt et glas ned til dem, smiler den snart 70-årige hviderusser.

Familien lader også lidt frugt ligge på gravstederne. Det samme har tusindvis af andre gjort på gravene rundt omkring, hvor kager og bolsjer også er populære "forråd" til de afdøde.

Aleksander er dog godt klar over, at hans forældre ikke rejser sig fra mulden, når mørket falder på.

? Fattige folk kommer her om aftenen og samler maden sammen. På den måde kommer det andre til gode, og de gør det med respekt for de døde, siger han./Kristeligt Dagblad/