Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Hvad er problemet med tørklæder? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad er problemet med tørklæder?

1 / 5

En muslimsk kvinde på udkig efter en moderne hijab på et tekstilmarked i Indonesiens hovedstad Jakarta. -

- ENNY NURAHENI/Scanpix Denmark

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Det muslimske tørklæde er kilde til konstant debat om undertrykkelse, ligestilling og islams møde med Vesten. Men hvad er det egentligt ved det lille stykke stof, der får sindene i kog?

Det er et ganske lille stykke stof, men det får igen og igen politikere og debattører til at opføre sig, som når tyrefægteren vifter det røde klæde foran tyren.

Men hvad er det ved det muslimske hovedtørklæde, der konstant bringer det helt i toppen af den politiske og samfundsmæssige dagsorden? Og hvorfor ser nogle det som "islamismens flag" og et tegn på kvindeundertrykkelse, mens andre bare betragter det som en tradition, båret af muslimske kvinder gennem århundreder i en blanding af kultur og religion?

Herhjemme så man senest debatten i forbindelse med DR-programmet "Adam og Asmaa", hvor DR blev kritiseret for at bruge den muslimske kvinde Asmaa Abdol-Hamid som vært, fordi hun bærer tørklæde. Men ellers har debatten især kørt i forbindelse med arbejdsmarkedet, hvor blandt andre Dansk Supermarked har fået rettens ord for, at det er i orden at forbyde ansatte at bære tørklæde.

Nu kører debatten så igen, denne gang med afsæt i Storbritannien, hvor først den tidligere udenrigsminister Jack Straw og efterfølgende premierminister Tony Blair begge har kritiseret de mest lukkede former for tørklæder for at være til skade for integrationen. Efterfølgende har Tony Blair så også udtalt sin støtte til byrådet i Dewsbury, der har suspenderet en hjælpelærer, som netop ville undervise med et af disse tørklæder, den såkaldte niqab. Niqab'en dækker hele ansigtet, med undtagelse af øjnene, og betegnes derfor også som et slør.

Rikke Andreassen, som forsker og underviser i kommunikation med fokus på etnisk og kønsmæssig ligestilling ved Malmø Universitet, er netop nu i gang med en større europæisk undersøgelse af tørklædedebatten i otte EU-lande.

Også hun har bemærket den britiske debat, men mener, at tørklædedebatten ofte bygger mere på forestillinger end på fakta.

- Man må konstatere, at tørklædedebatten aldrig bare handler om tørklædet, men om noget helt andet. Tørklædet er et vindue, gennem hvilket vi kan forstå køn, etnicitet, integration og ligestilling. Og som forsker mener jeg faktisk ikke, at der findes noget grundlag for at sige, at det ene eller det andet tørklæde i sig selv har betydning for den enkelte kvindes evne til integration, siger Rikke Andreassen og henviser til, hvordan hun tidligere har forsket og undervist på universitet i den canadiske by Toronto.

- Her underviste jeg også kvinder, der bar tørklæder med kun en lille sprække til øjnene, og jeg vil sige, at det gør ingen forskel på deres deltagelse i undervisningen eller på mine muligheder for at undervise dem. Det er vigtigt at overveje, om det er tørklædet eller folks fordomme om det, der er en hindring for integration. I det hele taget er det vigtigt, at man skelner mellem brugen af tørklæder hos moderne, velfungerende og veluddannede muslimer i Europa og hos muslimer i eksempelvis Iran, hvor man tvinger alle til at gå med det, siger Rikke Andreassen.

Organisationen Kvinder for Frihed hører til de skarpeste kritikere af det muslimske tørklæde.

Foreningen har tidligere indsamlet underskrifter i protest mod DR's ansættelse af Asmaa Abdol-Hamid og udgiver om få uger bogen "Maskeret tvang", hvor forskellige debattører argumenterer imod tørklædet ud fra både religiøse, ligestillingspolitiske og sundhedsmæssige vinkler.

Spørger man foreningens formand, lægen Vibeke Manniche, er der ingen tvivl: Tørklædet er udtryk for undertrykkelse.

- Udover at man har konstateret sundhedsmæssige problemer, fordi tørklædet skader optagelsen af D-vitaminer, er det et signal om manglende ligeværd mellem mænd og kvinder. Det er udtryk for en voldsom seksualisering af både manden og kvinden, hvor kvinden i udgangspunktet betragtes som ikke-ærbar, mens manden åbenbart forventes at gå grassat ved synet af lidt flagrende hår. Kan han ikke klare det, må han tage bind for øjnene, lyder det fra Vibeke Manniche, som mener, at vi er berøringsangste i tørklæde-debatten.

- Vores pointe er, at vi ikke længere skal acceptere et "dem og os"-samfund. Alt for længe har der været særlige regler for danske kvinder og helt andre, kummerligere regler for muslimske kvinder. Men en krænkelse af en kvinde er en krænkelse af alle kvinder, fordi det er udtryk for et bestemt kvindesyn, som overføres til alle kvinder, siger Vibeke Manniche.

Imam Abdul Wahid Pedersen mener dog, at kritikken af tørklædet netop er udtryk for en "dem og os"-opfattelse.

- Vibeke Manniche og hendes meningsfæller fortæller altid en del af historien, men ikke det hele. De siger, at tørklædet skader optagelsen af D-vitamin, men glemmer at fortælle, at mennesker med mørk hud generelt optager D-vitamin dårligere, og at de derfor rammes hårdere, når de kommer til et land med mindre sol, eksempelvis Danmark. Og så kan man jo ikke bare sige, at alle bruger tørklæde af samme årsag, og fordi de er undertrykte. Det er noget forvrøvlet vrøvl, siger Abdul Wahid Pedersen, som da også selv har sine forbehold overfor forskellige former for tørklæder, herunder niqab'en, som Jack Straw kritiserede.

- Nu er Jack Straw generelt en fornuftig mand og meget inklusiv i sit syn på det britiske samfund. Og jeg kan faktisk godt forstå hans overvejelser. Vælger man at lukke sig helt inde og sige, at "I må ikke se, hvem jeg er", må man også forvente, at det omgivende samfund vil markere en vis afstand, for eksempel i forhold til at ansætte en, siger Abdul Wahid Pedersen.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Hvad er problemet med tørklæder?

Anonym, publiceret d.24/01 12:07 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad er problemet med tørklæder?
- Vibeke Manniche og hendes meningsfæller fortæller altid en del af historien, men ikke det hele. De siger, at tørklædet skader optagelsen af D-vitamin, men glemmer at fortælle, at mennesker med mørk hud generelt optager D-vitamin dårligere, og at de derfor rammes hårdere, når de kommer til et land med mindre sol, eksempelvis Danmark. Og så kan man jo ikke bare sige, at alle bruger tørklæde af samme årsag, og fordi de er undertrykte. Det er noget forvrøvlet vrøvl, siger Abdul Wahid Pedersen, som da også selv har sine forbehold overfor forskellige former for tørklæder, herunder niqab'en, som Jack Straw kritiserede.

- Nu er Jack Straw generelt en fornuftig mand og meget inklusiv i sit syn på det britiske samfund. Og jeg kan faktisk godt forstå hans overvejelser. Vælger man at lukke sig helt inde og sige, at "I må ikke se, hvem jeg er", må man også forvente, at det omgivende samfund vil markere en vis afstand, for eksempel i forhold til at ansætte en, siger Abdul Wahid Pedersen."

Man kunne vel med lige så god ret sige, at tilhylning og pigmentering hindrer forbrænding og derved hudkræft.
Med kulden i denne tid, kan man få lyst til at efterligne skikken, der ellers forkommer noget uhensigtsmæssig her til lands.
Man glemmer at fortælle at niqab er udedragt, som også beskytter mod påtrængende mænd, og at kvinderne på deres traditionelle arbejsplads, hjemmet (hustaget) har anderledes frirum.
Som sagt kan arbejdsgivere undlade at ansætte, og kommuner behøver ikke at betale underhold til den, der ikke står til rådighed. Man må som voksen naturligvis selv stå til ansvar for sine beslutninger.

Billedet, der ledsager artiklen, er et af de morsomste, jeg endnu har set.
En muslimsk kvinde?
Hvordan ser man det?
Muslim under afvikling?
Hun er iført højst uklædelige cowboybukser og ditto t-shirt.

Hvorfor nævner ingen "de 7 slørs dans".
Tilhylning kan i høj grad være en måde at gøre sig interessant på.
Flirt under burka har jeg aldrig set. Men selv med niqab kan den være voldsom. Dog foregår den, så vidt jeg observerer, på kvindens betingelser.
Er det den form for feminitet, som skræmmer så mange mænd?
Forførelsens kunst fik vi andre trælkvinder aldrig lært. Fik vore sønner ikke lært at værge sig?
Del Link

Muslimsk tørklæde er racistisk og signalerer intolerance samt kønsdiskrimination

kanla, publiceret d.13/07 09:54 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad er problemet med tørklæder?
Muslimsk-islamisk tørklæde er først tegn på dyrkelse af en oldtidskultur, hvor (0ver)tro og kultur endnu ikke er adskildt.
Dernæst siger det:
- Hele verden er skabt at min gud (og overtro). Verden er min guds. I andre er tåber, fordi I ikke har samme religiøse overtro.
- Jeg foragter alle anddre mennesker. I skal dræbes eller gøres til slaver, når min gud får magt. Jeg går ind for religiøst tyranni og alle menneskers underkastelse under min gud.
- Jeg tilhører en Over-menneske stamme, der regner jer andre for svin, da I ikke har samme overtro.
- Jeg er en kvinde fra Over-menneske stammen, som tilhører min stamme. Jeg vil ikke have noget med Under-menneskes mænd at gøre.
- Jeg er sat til at provokere Under-menneskenes stammer for at skabe uro, samfundsmæssig instabilitet, så min gud ov overtro kan vinde magt og terrorisere sig frem i verden med barbari imod mennesker fra alle andre stammer.
-
En fremmed stamme med oldtids-livssyn kommer til Vesten. Stammen har forbud mod at skabe venskab med Vestens stammer.
Det kan kun betragtes som en religiøs sekt i de moderne vestlige lande. Derfor får de lov at beholde deres gammeldags kultur med indbygget religiøs racisme, intolernace og kønsdiskrimination. Men da stammen eller sekten, tilhængerne af Allah-overtroen er blevet kæmpestor i verden har alle fået et dilemma: Islamisme er en oldtids-overtro fra dengang Moses med hans stamme og andre stammer rendte rundt i Mellemøsten. Som (religions)kultur har islamismen stoppet al samfundsudvikling i de islamiske (diktatur)stater. Men vil nu bilde sig selv og os ind, de er kulturelt overlegne. Religion (overtro) er generelt en stopklods for udvikling. Det er oplysning, videnskab og af-kristning (af-islamificering), der skaber fremskridt. Overtro (tro) er en sutteklud. Den binder de mandschauvinistiske islamiske mænd om deres kvinders hoveder.
Bliv dog ikke ved at provokere os ved at klæde jer ud som oldtids- eller middelalder-menneser eller spille "religiøse-tosser".
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock