Religion som kategori

Begrebet religion kommer fra latin religio eller religare. Ordet betød i romersk kontekst "at binde", og henviste til den bindende rituelle og sociale relation mellem mennesker og guder, der muliggjorde livets og samfundets opretholdelse.

Begrebet religion har siden fået andre betoninger, især da kristendommen begyndte at bruge betegnelsen til at indfange sin egen tro og rituelle praksis. Mange bruger ordet religion ensbetydende med "tro på Gud".

En sådan definition viser sig dog at være alt for snæver, og religionsforskningen har siden sin begyndelse forsøgt at stille kriterier for måder, hvorpå man kan forstå og bruge begrebet.

En vigtig indgangsvinkel til dette er at have forskellige religioner som sammenligningsgrundlag.

En anden indgangsvinkel er at sammenligne, hvad man intuitivt mener, kan karakteriseres som religion - som f.eks. når folk drikker vin og kalder det for Jesu blod eller når tekster ophøjes til evige sandheder - med de teorier, man som forsker nødvendigvis skal gøre sig om disse fænomener.

Religion er og bliver et begreb, der både er baseret på virkeligheden og på forskernes idéer om denne.

Religionens substans

Man kan undersøge betydningen af begrebet religion ved at se på, hvilke fællesnævnere der skal til, for at vi meningsfuldt kan tale om religion i modsætning til f. eks. "kultur", "politik" eller "filosofi". Mange har forsøgt med en sådan substantiel definition, hvoraf en af de mest kendte er Rudolf Otto, der forbinder religion med begrebet om "det hellige".

Men hvordan kan man være sikker på, at udøverne af en religion faktisk har en fornemmelse for noget helligt, for noget transcendent eller for noget guddommeligt? Hvis man f.eks. forbinder religion entydigt med troen på Gud eller guder, har man en protestantisk, kristen religionsforståelse, der ikke nødvendigvis kan bruges udenfor egen kontekst.

I buddhismen har guderne slet ikke samme magt som hos de monoteistiske religioner. Og hos kineserne er forholdet til guder og forfædre præget af en langt mere pragmatisk relation end kristen fromhed og gudfrygtighed lægger op til.

Selv om religion kan ses som et kulturelt domæne, der overlapper med andre kulturelle domæner, må man alligevel for at bruge begrebet til noget have en fællesnævner for det, vi kalder religion.

Denne fællesnævner kunne være et fokus på relationer med en anden verden, der ikke er umiddelbart begribelig eller fysisk. Man kunne tale om en metafysisk eller trans-empirisk virkelighed, der både dækker guder, ånder, mystiske tilstande, kosmiske principper etc., som mennesket kommunikerer med og forstår sig selv ud fra.

Der er mange, interessante grænsetilfælde, hvor man kan diskutere, om der forekommer en sådan trans-empiri. Hvad med buddhistisk oplysning, Mao- eller Elvis-dyrkelse, terapi eller kongfuzianisme?

Man kan sige, at det enten er eller ikke er religion - og der er gode argumenter for begge - eller man kan sige, at noget er mere eller mindre religion. Sidstnævnte model baserer sig på, at man ud fra en prototype som f. eks. kristendom sammenligner med andre og ser, i hvilken udstrækning der er "familielighed" nok til, at man meningsfuldt kan undersøge det på samme måde som mere typiske religioner.

Religionens funktion

Man kan også nærme sig religionsbegrebet på en anden måde end ved at se på religionens substans. Én ting er nemlig, hvad religion er, noget andet er, hvad religion gør. En funktionel religionsdefinition ser på religionens funktion for de mennesker, der skaber og bruger religion.

Religion er med til at anskueliggøre nogle af menneskets eksistentielle udfordringer som lidelsen, døden, kærligheden etc.

Den sætter med myternes sprog og ritualernes handlinger mennesket ind i en verden, der på den ene side taler med et helt andet sprog, og på den anden side peger på almene vilkår i tilværelsen. Det gør religionen bl.a. ved at henvise til nogle magter, der er større end mennesket, nemlig guder, kosmiske regler etc.

Denne relation er med til at give mennesket en forståelse af sig selv og af kulturens traditioner - og den kan være med til at legitimere forandringer, når man f. eks. postulerer, at guderne eller kosmiske kræfter opfordrer til politiske eller religiøse sceneskift. Religionens område bliver formidlet af en religiøs elite, der som præster, munke, mestre, shamaner eller andre specialister har en vis magt indenfor den religiøse institution; kirken, klostersamfundet, broderskabet etc.

Religion har noget at gøre med både kommunikation, individuel - og social forståelse, og følelser og oplevelser. Men også magtudøvelse er et vigtigt aspekt af religion. Det gælder ikke blot mere ekstreme tilfælde som f.eks. at føre hellig krig, men også når man med religion forsøger at påvirke andre - guder eller mennesker - for selv at få fortjeneste derved.

Religion er også gennem historien brugt som argument for at fastholde personer i kategorier bestemt efter køn, alder og etnicitet.

Til gengæld må man også gøre det klart, at religion aldrig betyder eller har betydet det samme for alle mennesker til alle tider. Der er forskel på det enkelte menneskes viden og engagement, på graden af tro og tilhørsforhold, og også køn, alder, etnicitet, uddannelse etc. er faktorer, der er med til at forme religionens funktion og betydning for det enkelte menneske.