Moderne ledelse med bibelske forbilleder

I kirken kan vi lære en hel masse gennem at studere almindelige, verdslige ledelsesprincipper og -teorier.

I dag lægges der alment stor vægt på, at lederskab handler om:

- at arbejde for forandring og vækst.

Selve ideen med lederskab er at arbejde for at se ting og sager forandres, så det, vi gør, passer til den situation, der er netop nu, så vi ikke bare ukritisk kører videre med løsninger, der hører en svunden tid til. Det er meget aktuelt i en kirkelig sammenhæng, hvor der kan være en tendens til at ville hænge fast ved de gamle, prøvede veje, så vi ikke er gearede til at møde de kolossale forandringer, som finder sted samfundsmæssigt og globalt i disse år.

- at skabe visioner for det, vi skal gøre.

I Ordsprogsbogen i Det gamle Testamente kap. 29,18 står: "Uden syner er et folk ladt i stikken." Her kan vi som kirke lære meget gennem at studere almene ledelsesprincipper om at formulere målsætninger, kreere "missionstatements" og visioner, så vi kan få folk med mod et fælles mål, som i kirkelig sammenhæng overordnet gælder kirkens mission.

- at udnytte de ressourcer, vi har, bedst muligt.

Ikke mindst i frikirker og i frie, kirkelige organisationer er vi vant til at måtte arbejde med meget begrænsede ressourcer rent økonomisk og materielt - måske bliver det også mere og mere situationen i folkekirkelige sammenhænge i kommende år. Derfor er der i høj grad brug for at overveje, hvad midlerne skal anvendes til for bedst at fremme kirkens mission, uanset om midlerne er få eller mange

- at bygge på og fremelske værdier og holdninger - værdibaseret ledelse.

Det er opmuntrende at se, hvordan man ikke mindst i erhvervslivet er vågnet op for den erkendelse, at skal man lede, må man have nogle fælles værdier at lede og styre ud fra. Har vi også i kirken formået at formulere og skabe bevidsthed om vore fælles værdier og vort holdningsmæssige udgangspunkt? Ellers kan vi måske lære noget her af erhvervslivet?

Der er således meget for kirken at lade sig inspirere af fra en almen ledelsesfilosofi. Det hænger sammen med, at der synes at være en tendens til, at en kristen kulturarv, som mange tidligere ikke har villet vide af, på mange områder har slået igennem i ledelses- og managementteorier i dag.

Samtidigt skal vi fra kirkens side ikke være for blåøjede. I erhvervslivet har man en "gud," som hedder at skabe profit, og i sidste instans får det lov at styre og bestemme dagsordenen. I kirken har vi en helt anden Gud og et menneskesyn, hvor det er det enkelte menneskes helt enestående værdi, som står i forgrunden.

Det gør en afgørende forskel!

To bibelske modeller for lederskab

I Bibelen, som er normen for den kristne kirke, lægges der afgørende vægt på, at der udøves bevidst lederskab i kirken ligesom i verden i øvrigt. Men det er mindst lige så vigtigt, hvordan det sker. Nogle gange er problemet i kirken, at der - trods et formelt lederskab - ikke reelt udøves noget lederskab, men tingene får bare lov at udvikle sig på bedste beskub uden egentlig retning og vision for det, der bliver gjort.

Lige så alvorligt (eller værre!) er det, når lederskabet i visse sammenhænge i kirken med stort syn for lederskab, udvikler sig til en afart af lederskab, hvor der bliver tale om ren manipulation af mennesker, og det hele ender i ufrihed og fortryk.

I begge tilfælde er der brug for at besinde sig på det bibelske syn på lederskab, som kan samles i nogle konkrete modeller for lederskab, hvoraf jeg vil nævne et par af de vigtigste, der må være retningsgivende for al ledelse i kirken.

1) Tjeneren

Ingen kommer bort fra, at al lederskab på en eller anden måde er forbundet med udøvelse af autoritet og magt. Men der er stor forskel på, hvordan det foregår. Ingen har talt mere tydeligt om det end Jesus.

Da hans disciple var kommet op og skændes om, hvem af dem der skal regnes for den største, sagde han til dem: "Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. Sådan skal det ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener" (Lukasevangeliet kap. 22,25-26).

Ifølge Bibelen er lederen først og fremmest en tjener for andre i udøvelsen af sin ledergerning. Hierarkierne og pyramiderne brydes ned - eller vendes på hovedet. Det almindelige græske ord for leder "hodegos" bruges faktisk meget sjældent i Det nye Testamente, simpelthen fordi det er for belastet, fordi det i samtiden har en ensidig klang af at herske, udøve magt og dominere over andre, svarende til det hellenistiske lederideal.

Man kan give sig til at overveje, hvordan det siden er gået i kirken, når det gælder det syn på lederskab og ikke mindst præstetjeneste, som ligger i den bibelske tjenermodel.

I den bibelske tjenermodel forsvinder ledelse og udøvelse af indflydelse over andre ikke, men den kommer til at hvile på, at man frivilligt, glad og gerne viser respekt for og følger den person, som i sit lederskab viser en tjenende holdning i sit lederskab.

Den bibelske forståelse af lederskab som tjeneste har sin baggrund i det bibelske menneskesyn: at den enkelte har utrolig stor værdi. Det enkelte menneske må derfor respekteres som menneske, det må tjenes og behandles med respekt, ikke udnyttes og manipuleres med.

Ledere skal frem for alt ikke forfalde til at ville bruge andre som et middel til selv at komme frem. Kristne ledere skal tjene Gud gennem at tjene de mennesker, som er skabt i hans billede og derfor er dyrebare for ham.

2) Hyrden

Hyrdelivet var på Bibelens tid en yderst barsk bestilling. Det var med villighed til at arbejde dag og nat for fårenes ve og vel og ofte med livet som indsats, man gik ind til det arbejde. Netop det arbejde er et af Bibelens foretrukne billeder for lederskab!

Bibelen understreger med hyrdebilledet, at en kristen leder må vise omsorg for det enkelte menneske med dets særlige behov. I Det gamle Testamente anklager profeten Ezekiel Israels "hyrder" for kun at være optaget af at vogte sig selv: "Ve Israels hyrder, som vogter sig selv! Skal hyrden ikke vogte får? I spiser det fede, ulden bruger I til klæder, og de fede dyr slagter I. Men I vogter ikke fårene" (Ezekiel kap. 34,2-3).

Ledernes svigt består først og fremmest i, at de ikke har set til de enkeltes behov: "De svage har I ikke styrket, de syge har I ikke helbredt, og de kvæstede har I ikke forbundet, de bortkomne har I ikke ført tilbage, de vildfarne har I ikke ledt efter, og de stærke har I underkuet med vold" (v.4).

Det er ikke i første række "projekter," ledere skal være optaget af og slet ikke egen profit. Det må derimod være det enkelte menneske og dets helt konkrete behov. Jesus, der kalder sig "den gode hyrde," understreger det ved at sige i Johannesevangeliet kap.10,14: "Jeg kender mine får, og mine får kender mig." Kan en leder i dag sige det samme om sit forhold til dem, han skulle lede?

Her er givet nogle brikker til, hvad der ifølge Bibelen må lægges særligt vægt på i kirkens tale om lederskab, så kirken ikke bare ukritisk indretter sig efter, hvad der er "god latin" i den moderne ledelsesfilosofi.

Jeg er i øvrigt af den opfattelse, at disse principper er bæredygtige og vil kunne styrke ledelsesteorierne også i andre sammenhænge end de kirkelige.

Ingolf Henoch Pedersen
Fakultetsleder på Menighedsfakultetet i Århus

Mandag den 5. marts arrangerer Dansk Oase, Dialogcentret og Menighedsfakultet temadag om ledelse i kirken - læs mere her