Nøglen til at skifte tro

Hvad skal man gøre for at blive medlem af et trossamfund i Danmark i dag? Er det let eller svært? Og kan man tillade sig at betragte medlemskabet som noget, man har krav på?

Kristeligt Dagblad har spurgt en række religiøse ledere om råd. Sværest er det ? viser det sig ? at blive jøde, mens det er forholdsvis let at blive buddhist.

Vi begynder rundturen i religionernes optagelsesregler og -ritualer i den svære ende, hos overrabbiner Bent Lexner.

? For at blive jøde kræves det, at man i en lang periode har gået til undervisning, og at man overholder ritualer og forskrifter, siger overrabbineren. Det er ham, der i kraft af sin position netop som overrabbiner vurderer, om folk kan konvertere eller ej. Han fortsætter:

? Det tager gerne to-tre år, og det er generelt vanskeligt at konvertere til jødedommen.

For dem, der slipper gennem nåleøjet, venter selve konverteringen. Her bliver den konverterede neddyppet i et rituelt bassin, en såkaldt Mikva, og derefter får vedkommende sit hebraiske navn. For mænd gælder det dog, at de skal omskæres, før neddypningen kan finde sted.

Efter optagelsesceremonien regnes man fuldt ud for en jøde og har de samme rettigheder og pligter som andre jøder.

Trossamfundet Jehovas Vidner sætter også høje krav til nye medlemmer.

? Man bruger en håndbog, der hedder "Hvad er det, Bibelen virkelig lærer?", og så gennemgår man, hvad Bibelen lærer om de forskellige spørgsmål. For eksempel at man skal være ærlig, behandle sine medmennesker godt, man må ikke ryge, og at det er forkert at slå ihjel, siger Erik Jørgensen, der er talsmand for Jehovas Vidner.

? Ud over at lære, hvad Bibelen siger, skal man også komme til møder og være med i det forkyndende arbejde, hvor man går fra dør til dør og taler med andre om sin tro. Og når man så har gjort det et stykke tid og har fundet ud af, at det er det, man vil, beslutter man sig for at blive et vidne for den sande Gud, som Erik Jørgensen formulerer det.

Hos Jehovas Vidner er det også dåben, der er adgangen til medlemskab, men for at kunne blive døbt, skal konvertitten til en form for eksamen hos tilsynsmænd fra forsamlingen. Det handler dog ikke kun om den teoretiske viden, men nok så meget om vedkommende accepterer de ting, han eller hun har lært.

Er man interesseret i at blive katolik, er der først en periode med undervisning, hvor man, sammen med en præst eller på deciderede konvertithold, blandt andet gennemgår sakramenterne, og hvordan kirken er bygget op. Derudover går man også til messer.

Det er præsten, der afgør, om personen er klar til at blive optaget, men oftest er det en fælles beslutning.

? Man fastsætter en dato, og det kan være til en ganske almindelige messe, men rigtig mange gør det påskenat, fortæller Iben Thranholm, der dog selv konverterede til katolicismen i efteråret.

? Ofte vil man dagen før gå til skriftemål, hvor man skrifter for sit hidtidige liv. Det er ikke et must, men det er god orden, at man har skriftet sine synder, så man kan modtage sakramentet i værdig stand, siger Iben Thranholm og fortsætter:

? Til selve messen, hvor man skal optages, læser man den nikænske trosbekendelse, og derefter siger man, at man tror og bekender alt, hvad den katolske kirke lærer. Og når man har bekendt det, er man katolik. Efter bekendelsen deltager man i kommunionen sammen med resten af fællesskabet og siger dermed ja til hele kirkens fællesskab.

For folk, der ligesom katolikkerne ønsker at bekende sig til den kristne tro, men gerne vil være medlem af folkekirken, er det dåben, der er den adgangsgivende billet til medlemskab.

? Når det gælder konvertering, er der ikke ultimative krav, som der for eksempel er til konfirmander, om at de skal gå i kirke så og så mange gange. Men der er en forventning om, at dåbskandidaten har passende indblik, og at præsten kan redegøre for, at personen vil konvertere, fortæller Henrik Oest, der er sognepræst i Helligånds Sogn i Århus. Sognet har indbyggere fra mange forskellige lande, og derfor sker det også en sjælden gang, at der kommer folk til kirken, der vil konvertere.

? Hvis en person, der vil konvertere til kristendommen, opsøger mig, vil jeg tage en samtale med vedkommende og spørge, hvad han eller hun kender til den kristne tro. Det er præstens ansvar at kunne godtgøre, at konverteringen sker på baggrund af indsigt i kristendommen, siger han.

Ved dåben svarer konvertitten ja til trosbekendelsen, som bliver læst op af præsten, og siger derefter ja til at blive døbt på den tro. Efter dåben er personen medlem af folkekirken.

Hvis man vil være muslim, er der flere forskrifter, der skal overholdes, men det kommer først efter, man er konverteret.

? Hvis man vil være muslim, opsøger man en imam. Han siger så, at du skal erklære, at du tror på Allah, og at Muhammed er den sidste profet og budbringer fra Allah. Derefter skal man lære om islam, siger Kasem Ahmad, som er talsmand for Islamisk Trossamfund.

I islam er der fem søjler, som hver især skal overholdes, når man er muslim. Den første søjle er at erklære sin tro. Den anden er, at man skal bede fem gange om dagen. Den tredje søjle er at betale almisse. Man skal også faste en gang om året i en måned. Den sidste søjle er, at man skal rejse til Mekka på pilgrimsrejse, hvis man har råd til det, fortæller Kasem Ahmad.

Tilbage er buddhismen. Men hvad skal man så gøre, hvis man gerne vil være medlem der?

? Man sætter sig ind i, hvad buddhismen handler om, lærer at meditere og øver sig i at bruge det, man har lært i sin hverdag. Man tager også det, der hedder buddhistisk tilflugt, hos en lama, skriver Buddhistisk Center København på sin hjemmeside.

Buddhistisk tilflugt er et lille ritual, hvor den, der ønsker at konvertere, gentager en remse efter lamaen, hvor man blandt andet siger, at man tager tilflugt i Buddha og i lamaen. Herefter får man en velsignelse af lamaen, og man får et buddhistisk navn.

Når man har taget tilflugt, er man buddhist, og så gælder det om at meditere og bruge de belæringer, man har fået. Der er dog ingen regler og dogmer i buddhismen, man har pligt til at følge, men derimod gode råd.

kirke@kristeligt-dagblad.dk