Bygningerne siger ingenting. Men hvor murene er tavse, taler til gengæld kirkefolket. Ned gennem de samme brydninger, som gennem 1900-tallet har været folkekirkens kendemærke: Vi er alle præster for Vorherre, og derfor kan alle med lige ret tale om folkekirken, men ingen på folkekirkens vegne. Og brydningen mellem de, som holder den nationale kirke, sognet og ikke-indblanding i det verdslige for helligt, og de, som insisterer på kirkens røst som en nødvendighed i den moderne verdens værdidebatter.
Det var uden tanke for de brydninger, at et af Venstres medlemmer af Europaparlamentet, Karin Riis-Jørgensen, satte hælen grundigt ned i folkekirkens ømme tå med et forslag, der skulle sætte folkekirken mere markant på den europæiske dagsorden.
? Man skulle tro, jeg havde startet Anden Verdenskrig, siger hun i dag om reaktionerne på forslaget om en protestantisk tænketank, der skal dæmme op for den katolske kirkes lobbyarbejde i værdidebatterne om især familie-, sundheds- og seksualpolitik i EU.
Nu har Karin Riis-Jørgensen reduceret forslaget til, at stifternes mellemkirkelige udvalg sammen bør vælge en repræsentant, som sendes ned til Konferencen af Europæiske Kirker (KEK) i Bruxelles og der følger debatter, lovgivning og den katolske kirkes arbejde i EU. Repræsentanten skal dels klæde de danske parlamentarikere på til værdidebatten, dels melde tilbage til stifterne for også at skabe debat i folkekirken om værdierne i den europæiske union.
? Der er en fantastisk spændende værdidebat i EU, som folkekirken kun kan have gavn af at høre om. For parlamentarikernes vedkommende har vi brug for, at folkekirken også kommer med sine bud på alle de dilemmaer, vi står over for, siger Karin Riis-Jørgensen, som foreslår, at der bliver tale om en forsøgsordning på et eller to år.
? Folkekirken er jo allerede medlem af KEK via Det Mellemkirkelige Råd, så hvorfor ikke bruge den mulighed?
"For lidt", råbes der om forslaget fra den ene ende af folkekirken. "For meget", råbes der tilbage fra den anden.
Karsten Fledelius, lektor i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet, sidder som repræsentant for Københavns Stifts mellemkirkelige udvalg i KEK's kommission for Kirke og Samfund.
? Det vil være fuldstændig uforsvarligt, hvis folkekirken ikke holder øje med, hvad der foregår i EU. Der er faktisk en række tiltag i EU, som direkte kan begrænse eller allerede begrænser folkekirkens mulighed for at være herre i eget hus, siger han.
Fledelius nævner projekter som for eksempel renovering af store kirker. Det arbejde skal nu i EU-licitation. Et andet eksempel er ligestillingsdirektiver, som delvist også gælder på det såkaldt religiøse arbejdsmarked. Det vil sige, at EU regulerer trossamfundets mulighed for selv at afgøre, om alle ansatte skal tilhøre samme religion som trossamfundet.
? Der er ikke enighed i folkekirken om, hvorvidt den skal have én stemme i EU. Men jeg finder det rystende udemokratisk, hvis folkekirkens røst ikke også høres. Hvis andre protestantiske kirker indtog samme synspunkt, så ville det kun være den katolske kirke, der definerede kristendommen i EU, siger han.
Karin Riis-Jørgensens partifælle sognepræst Edith Thingstrup i Ledøje-Smørum Sogn og medlem af kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune erkender, at den katolske kirke er særdeles aktiv i EU. Men hun mener ikke ? og her er hun enig med de fleste ? at folkekirken eller de øvrige protestantiske kirker skal kopiere den overnationale og hierarkisk opbyggede katolske kirke, der på grund af Vatikanstatens status som stat kan trække på både ambassader, pavens fastlæggelse af den rette lære og en række ikke-statslige organisationer.
Dertil blander den katolske kirke sig også i spørgsmål, som den danske folkekirke stort set har overgivet til politikere: abort, homoseksualitet og familielovgivning.
? De emner ligger fint i Etisk Råd eller i det politiske system i øvrigt. Hvis Karin Riis-Jørgensen vil have afklaret nogle af de her spørgsmål, så forstår jeg ikke, hvorfor hun ikke stiller dem i Venstres kirkeudvalg eller blandt præster, hun har tillid til. Her kan hun blive klædt på til debatten. Jeg vil hellere, at vi fokuserer på det elementære præstearbejde herhjemme, siger hun.
Edith Thingstrup påpeger også, at én repræsentant for folkekirken i KEK's kontor ikke på nogen måde vil dække de folkekirkelige synspunkter herhjemme.
Også sognepræsten i Seem og forfatter til bogen "Hvad er et folk", Torben Bramming, mener, at Etisk Råd er det rigtige forum for debatter om grænser for bioetik, abort og lignende.
? Det er oven i købet god protestantisk tradition, at tingene diskuteres i et forum med mange forskellige holdninger og mellem mange forskellige mennesker. Etisk Råds diskussioner viser jo netop også, hvor svært det er at finde konsensus om de emner, siger han.
Ingen af fortalerne for folkekirkens tilstedeværelse i EU mener, at folkekirken ? eller andre trossamfund ? skal diktere politikernes synspunkter i værdidebatten. Men de mener, at de folkekirkelige argumenter skal høres, og derefter er det parlamentarikernes opgave at gøre det, politikere skal: træffe beslutningerne.
? Den religiøse stemme i Europa er en stemme blandt mange andre, siger sekretariatsleder Jørgen Skov Sørensen, Det Mellemkirkelige Råd.
Han medgiver også, at den katolske kirkes interessesfære i EU's værdidebatter har en helt anden størrelse end folkekirkens. De to kirker har slet ikke samme udgangspunkt i det stykke.
? Men vi skal ikke langt uden for Danmarks grænser før kirker, også protestantiske, blander sig i langt flere af de nære livs forhold. Så måske går grænsen i virkeligheden mellem Danmark og resten af Europa, siger han.
Og det afspejles også internt i KEK, som består af protestantiske og ortodokse kirker, hvoraf nogle ligger tæt på de katolske synspunkter, mens andre, for eksempel store dele af folkekirken, har mere liberale holdninger til blandt andet homoseksualitet, abort og bioetik.
? På mange områder er vi enige med den katolske kirke, og på andre overhovedet ikke. Men den største udfordring for den religiøse røst i Europa er ikke paven. Det er sekulariseringen, forstået som både politikere og befolkningers stigende ligegyldighed over for kirke, kristendom og religiøse værdier, siger han.
Også Jørgen Skov Sørensen påpeger, at når folkekirken er underlagt EU's lovgivning, så har EU stor betydning for folkekirkens eksistensvilkår.
Ph.d. i teologi og forsker i den katolske kirkes lobbyarbejde i EU Lene Sjørup mener ikke, man blot kan trække på skuldrene af den katolske kirkes indflydelse. Og hun mener slet ikke, at KEK er i stand til at matche det arsenal, Vatikanet efter hendes opfattelse i højere og højere grad kører i stilling. Uanset at hun mener, at den katolske kirke står for mange smukke træk.
? Der findes mange dygtige og engagerede rådgivere for KEK. Men de laver alt muligt andet ved siden af, siger hun.
Det gælder blandt andre omtalte Karsten Fledelius, og i samme Kommission for Kirke sidder blandt andre også lektor Lisbet Christoffersen, Københavns Universitet, og advokat Ebbe Holm. Alle fuldtidsbeskæftigede med andet arbejde.
? Man kan ikke matche den katolske kirke, men man kan dæmme op for den alene ved at oplyse om og holde øje med, hvad der sker i Vatikanet. Og det kræver en professionel politik fra dansk side at gøre det ordentligt og derefter oplyse folkekirken og politikerne om det, siger Lene Sjørup.
Hun påpeger, at statsministeren mener noget andet ? nemlig at religion og politik skal adskilles, og at religionen skal ud af det offentlige rum.
? Og det, mener jeg, er en politisk fejlslutning. Man kan ikke skelne den katolske kirke fra katolsk politik. De religiøse politikere i EU er dybt involverede.
Lene Sjørup mener, at Kirkeministeriet bør ansætte en medarbejder alene til at varetage den opgave. Medarbejderen skal dagligt følge med på Vatikanets hjemmeside, hvad der sker i forholdet mellem den katolske kirke og FN samt udtalelser fra katolske EU-parlamentarikere.
Det forslag vil næppe skabe bred begejstring i folkekirken, hverken hos modstandere eller tilhængere af en mere mellemkirkelig kirkepolitik. Men Lene Sjørup mener, at det er nødvendigt.
? Fordelen ved, at det er en ansat i Kirkeministeriet, er, at repræsentationen er i orden. For på hvis vegne taler en KEK-medarbejder? En embedsmand kommer med et mandat, siger hun.
Lene Sjørup er især bekymret for EU's udviklingsbistand. Den følger nogle "ufarlige" veje i EU i dag, men Sjørup frygter, at de mange ? ofte stærkt katolske ? nye medlemmer af EU vil forsøge at ændre spillereglerne, så man for eksempel kan begrænse eller helt fjerne udviklingsbistand til sundhedsprojekter, hvis de tilbyder abort.
? Den katolske dr. Michael Weniger, der er en af kommissionsformand José Barrosos religøse rådgivere, modtager kirkelige delegationer hver dag. Hver eneste dag føres der religiøs politik i parlamentet, siger hun.
? Læg lige mærke til, at da den tyske forbundskansler, Angela Merkel, var i audiens hos paven, kom hun tilbage til Tyskland og krævede Europas kristne værdier skrevet ind i forfatningen. FN's nye generalsekretær, Ban Ki-moon, var også i audiens, så nu skal Benedikt XVI tale i FN. Uanset hvad statsministeren siger, så er der i brede kredse i EU ingen skelnen mellem religion og politik, og det skal de danske EU-parlamentarikere klædes på til.
? Det er et område, de ved meget lidt om, siger Lene Sjørup.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
