Da Vinci genopliver antipapisme

KOMMENTAR

I 2003 opstod en veritabel orkan. Det skete, da krimi-thrilleren "Da Vinci Mysteriet" dukkede op. Bogen har siden været solgt i over 40 mio eksemplarer og er udgivet på over 50 sprog.

Som bekendt står det nævnt som et faktum i Dan Browns bog, at der findes en magtfuld hemmelig loge, Sion-Prioratet, der skal stamme fra korsfarertiden i 1099, og som bl.a. Leonardo da Vinci skal have været leder af.

Sion-Prioratet har vogtet over en hemmelighed, der stærkt anfægter Jesu budskab, sådan som Kirken har præsenteret det. Ja, faktisk er Kirkens version af kristendommen fup og bedrag. Op gennem historien har den onde Kirke derfor brutalt og blodigt forfulgt Prioratet og de gode forkæmpere for Jesu sande budskab.

Nogle har taget denne sammensvægelsesteori for gode varer, og lige siden har debatten rullet.

Debatten har handlet om teorierne i "Da Vinci Mysteriet": Er de et uskyldigt plot i en skønlitterær bog, som ikke skal tages som andet end underholdning? Eller er der et reelt religiøst budskab i Dan Browns bog? Et new age-præget budskab, som måske holder?

Eller er budskabet en ondsindet bagvaskelse af kristendommen? Eller simpelthen en omgang pseudo-historisk sludder og vrøvl, som udnytter folks fascination af sammensværgelsesteorier?

Om sin pointe med bogen siger forfatteren, Dan Brown, på sin hjemmeside:

"Two thousand years ago, we lived in a world of Gods and Goddesses. Today, we live in a world solely of Gods. Women in most cultures have been stripped of their spiritual power. The novel touches on questions of how and why this shift occurred and on what lessons we might learn from it regarding our future...

My hope for The Da Vinci Code was, in addition to entertaining people, that it might serve as an open door for readers to begin their own explorations and rekindle their interest in topics of faith."

Striden om Jesu liv

Forargelsen - især fra kristen side - har primært været vendt mod en særlig teori i "Da Vinci Mysteriet," nemlig at Jesus og Maria Magdalene var gift og fik efterkommere, der stadig lever.

At dette skulle være særligt forargerligt kan man godt undre sig lidt over. Er mange kristne i virkeligheden "doketikere," som det hedder på teologisk? Altså af den mening, at Jesus ikke var et fuldt menneske og derfor heller ikke kan have haft et seksualliv og fået børn? Tror man, at Jesus var en slags ånd eller halvgud, der svævede over vandene eller et par centimeter over jorden?

Kirkens urgamle dogmer og bekendelser hævder i virkeligheden, at Jesus var 100% menneskelig (og samtidig 100% guddommelig).

Til gengæld er der andre af udsagnene i "Da Vinci Mysteriet", der er langt mere undergravende for Kirkens tro. Fx at guddommelig indsigt - erhvervet via et helligt samleje - er Vejen til Himlen og frelsen og den centrale kerne i Jesu budskab.

Og at Kirken beror på et patriarkalsk, bedragerisk og morderisk komplot sat i scene af Kejser Konstantin af Romerriget og fortsat op gennem Europas historie af Vatikanet og andre onde kræfter.

Samtidig er der i Vesten og Danmark en stigende interesse for oldtidens gnostiske tekster. Da det gnostiske "Judas' Evangelium" for ganske nylig blev offentliggjort, var interessen kolossal. På lidt over en måned kom der således over 150 avisartikler om Judas-evangeliet i den danske presse.

Måske skyldes interessen, at new age er ved at blive danskernes nye "folkereligiøsitet," og at new age og gnosticismen har mange paralleller?

I al fald har de mange gnostisk interesserede med kyshånd grebet "Da Vinci Mysteriet," som også mener, at Jesus i virkeligheden var gnostiker. Samtidig går man åbenbart ikke så højt op i, at gnostikerne generelt tog afstand fra det kropslige, det seksuelle og det kvindelige, som ellers er plus-ord i Sion-Prioratets religiøse budskab i "Da Vinci Mysteriet."

Andre har set en positiv pointe i, at bogen sætter spotlys på den katolske gruppe Opus Dei. Denne stærkt konservative - nogle ville sige reaktionære - del af den katolske kirke virker for mange problematisk, fordi den er så højreorienteret (og homofobisk, påpeger nogle), så magtfuld og så sekterisk.

Nogle Opus Dei-folk har således for vane især at omgås andre Opus Dei-folk og at se på det moderne samfund med modvilje.

Atter andre har peget på, at "Da Vinci Mysteriet" og dens optagethed af "den hellige kvinde" peger på en mangel i protestantismen. Mens katolikkerne og de ortodokse har Jomfru Maria, så mangler protestanter muligvis i deres religion en prestigiøs feminin figur, som de kan identificere sig med. Måske burde Maria Magdalene få sin religiøse pondus opgraderet?

Den enorme interesse for bogen har jo for tiden fået et ekstra nøk opad i forbindelse med lanceringen af en Hollywood-filmatisering over bogen med Tom Hanks og andre koryfæer i hovedrollerne.

Selv det seriøse amerikanske program, 60 Minutes, havde derfor for ganske nylig et indslag, der undersøgte historien om Sion-Prioratet og dets store ælde.

Den katolske kirke til modangreb

Det er især Den Katolske Kirke, der står for skud i "Da Vinci Mysteriet." Og jo, ikke mindst Opus Dei. Flere katolikker, også højtstående kardinaler, er derfor gået til modangreb mod bogen og filmen.

Flere har ligefrem talt om boykot af filmen. Det eneste sted, der synes at effektuere en sådan boykot, er dog det lutherske Færøerne.

Det kunne se ud som om, at reaktionerne på "Da Vinci Mysteriet" og dens fortolkning af Europas religionshistorie især fordeler sig i disse fire grupper:

Stor velvilje: "Da Vinci Mysteriet" kommer med en spændende nytolkning af kristendommes historie, som muligvis har meget for sig!

Moderat velvilje: Bogen indeholder en del forkerte detaljer, hvis man læser bogen som et fakta-værk, men sådan skal bogen heller ikke læses. Det er underholdende fiktion, og bogen har gjort folk interesserede i teologi og religion og ansporer til videbegærlighed og debat.

Moderat modvilje: "Da Vinci Mysteriet" er kun fiktion, men er blevet læst som fakta og som et religiøst budskab. Sådan læst fordrejer bogen fakta og forkynder et anti-kirkeligt budskab, der kræver modspil.

Stærk modvilje: Bogen er okkult og antikristen propaganda, som bør bekæmpes, fx via demonstrationer og boykot.

Så vidt man kan se på debatten i aviserne og på internettet, så fordeler katolikkernes reaktioner sig mellem synspunkterne 2, 3 og 4.

Men hvad så med de danske lutheranere?

Undertegnede har det sidste halve år rejst en del omkring i danske sognegårde for at holde foredrag om bogen. Hvordan ser de danske præster og tilhørerne på den?

Folkekirkens kristne accepterer Da Vinci

De kraftige standpunkter pro et contra - altså synspunkt 1 og 4 - har jeg ganske enkelt ikke truffet en eneste gang. Der er en ret ligelig fordeling mellem de moderate standpunkter - 2 og 3 - med en vis overvægt til det moderat kritiske standpunkt, især hos præsterne og missionske tilhørere.

Bemærkelsesværdigt nok er der generelt en stor forståelse for bogens antikatolske brod. Mange har en solid skepsis mod Vatikanet. Som grund nævnes bl.a. langsommeligheden i det katolske system med at gøre op med katolske gejstliges seksuelle misbrug af kordrenge og andre unge.

En del har også fået det indtryk, at Vatikanet i lang tid har holdt Dødehavsrullerne væk fra offentligheden, og at det sikkert var fordi, de fandt indeholdet af Dødehavsrullerne for farligt for dem selv og for kristendommen.

Her næsten et halvt årtusinde efter Luther og hans kamp mod det vatikanske magtcenter stikker "antipapismen" tilsyneladende stadig dybt i danskerne. På trods af den glamour der stod omkring Johannes Paul II.

Alt andet lige: Bogen og filmen har i al fald sat noget i gang, hvad enten det så er en frugtbar interesse for og diskussion af kristendommens væsen og historie, eller det er en paranoid mistænkeliggørelse og dæmonisering af kristendommen, som vi kender den.

Tom Frederiksen
Akademisk medarbejder, Dialogcentret

Tom Frederiksen modererer en læserdebat på religion.dk om Da Vinci Mysteriet - klik her for at gå direkte til debatten.