Jødedom:

Traditionelt var kvinden, som i mange andre patriarkalske samfund på gammeltestamentlig tid, betragtet som mandens ejendom. Først var hun sin fars ejendom og senere sin mands, eller sine sønners hvis hun blev enke.

I jødedommen værdsættes de to køn lige meget, da begge er skabt i Guds billede, men de har hver deres forpligtelser over for Gud og familien. Kvindernes fornemste opgave var, at være en god hustru og mor, og fik derfor sjældent en uddannelse. Indenfor visse jødiske retninger er moderskabet alene stadig et ideel. I den almindeligste form for jødedom forholder det sig anderledes.

Mange jødiske kvinder arbejder i dag ude på lige fod med mændene. Dog er der stadig en stærk selvbevidsthed blandt jødiske kvinder om det rette moderskab og en opfattelse af en særlig moderkærlighed som jødiske kvinder føler for deres børn.

Rituelt er kvinden uren under sin menstruation og efter en fødsel, og må ikke røre ved noget helligt eller have sex med sin mand, før hun har været i det rituelle bad Mikvah.

Læs om kvinders forpligtelser og rettigheder i jødedommen i følge Lene Andersen

Om ligestilling i jødedommen i følge Bent Lexner

Om kvinder og sang i synagogen

Kvinders rolle i jødedommen

Kvinderne i jødedommen

Kristendom:

Kvindesynet var i den tidlige kristendom mere tolerant, end det omgivende samfunds syn på kvinder, hvor kvinden blev betragtet som mandens ejendom.

Efterhånden som kirken bliver ældre, er det Paulus syn på kvinder, der kommer til at dominere kirken (se for eksempel Efeserbrevet 5,22-24 og Første Timotheusbrev 2,13-14). Det indebærer, at kvinden skal underlægge sig manden, og hun får ikke adgang til de kirkelige embeder.

Efter reformationen i år 1525, ændres kvindesynet i den protestantiske tradition til et mere tolerant syn på kvinder. Især i forhold til kirkelige embeder. Dog var det først i 1947 at Danmark ved lov tillod, at kvinder kunne blive præster. I dag diskuteres der til stadighed om kvinders status i kirken, både før og nu.

Et af de nyeste eksempeler er bogen "Davinci mysteriet", der hævder, at Maria Magdalene var den egentlige arvtager af troen efter Jesus død.

Om Maria Magdalene, privatperson

Kvindesynet i protestantismen og katolicismen

Om præstevielser af kvinder

Kvinder i den tidlige kristendom

Læs om Bibelen og køn

Islam:

Som i jødedommen betragtes kvinder og mænd principielt som ligeværdige. Allah har skabt dem af samme stof, men med hver deres talenter. Således er kvinden skabt til det huslige og familiemæssige, mens manden er den udearbejdende "skaffer". Tanken er, at de to køns opgaver er lige væsentlige og at de supplerer hinanden både følelsesmæssigt og fysisk på bedste vis. Dog findes der i en del tekster steder der fremhæver mandens dominans over kvinden.

Mænd og kvinder har de samme religiøse forpligtelser (blandt andet med hensyn til faste og bedetider), men kvindens rolle som mor og hustru kan til tider tilsidesætte de religiøse krav. Sådan er en gravid eller ammende ikke forpligtet på for eksempel at faste.

Som i kristendommen findes der også i islam forsøg på at forbedre kvindernes roller i forhold til religionens samtid. Det står blandt andet i koranen at manden skal udøve sin autoritet med kærlighed og respektere sin hustru. Set med nutidens øjne virker det ikke særligt kvindefrigørende men engang var det klart formildende.

I dag er mange muslimske kvinder dog også udearbejdende og nogle af de traditionelle regler og traditioner må revurderes efter de nye forhold.

Om hovedbeklædning i islam, jødedom og kristendom, af Aminah Tønnesen

Læs om menneskerettigheder i islam

Læs om Koranens kvindesyn

Læs om kvinder og islam fra hjemmesiden "Islam today"

Læs om kvinder og sharia fra hjemmesiden "Islam today"

Buddhisme:

Også i buddhismen har det traditionelt været manden der har været den dominerende. I de buddhistiske skrifter kan man finde forskrifter for, hvad der er den "rette opførsel" for familiens forskellige medlemmer, med det formål, at skabe lykke og harmoni for familien som helhed. Sådan skal kvinden vise sin kærlighed til hendes mand ved blandt andet at være en god husmor. Kvindens plads har altså også i buddhismen traditionelt været i hjemmet.

På det religiøse plan er der også forskel på mænd og kvinder, men modsat de fire andre religioner har der lige fra buddhismens begyndelse været mulighed for, at også kvinder kunne få adgang til det spirituelle liv. Dog er munkene stadig statusmæssigt sat over nonnerne.

I dag findes der også mange buddhistiske kvinder der arbejder udenfor hjemmet. Især i den vestlige verden, hvortil buddhismen har spredt sig.

Læs om en kvindelig Buddha

Buddhismens kvindesyn

Læs om fremstående kvinder i buddhismen

Forskellige artikler om kvinders muligheder i buddhismen

Hinduisme:

Det er tilknyttet forskellig dharma til de to køn. Det vil sige, at manden og kvinden har forskellige forpligtelser overfor hinanden og familien, som de skal opfylde for at undgå at samle dårligt karma. Nogle hinduistiske traditioner mener, at kvinden kun kan opnå dette ved at underordne sig manden, mens andre lægger vægt på kærlighed og erotik, som de forløsende faktorer.

Traditionelt har kvindens plads dog været i hjemmet, og hun har haft færre rettigheder end manden. Som i de andre religioner er der også i hinduismen sket en opblødning af grænserne mellem kønnene.

Flere hinduistiske kvinder arbejder i dag uden for hjemmet, og mange efterlever ikke de traditionelle forskrifter. Særligt den hinduisme der findes i vesten er løsrevet fra denne tradition.

Læs om kvinder i hinduismen

Læs om enkebrænding

Om kvinder i hinduismen og links til andre sider hvor der kan læses mere

Liste med forskellige sider om kvinder og hinduisme