Gud som menneske

Med nagler gennem hænder og fødder, spændt op på korset og med en tornekrone presset ind i den blodige pande. Jesus er symbolet på kristendommen og den vigtigste figur i den kristne bibel. Samtidig er Jesus også et uudtømmeligt tema i vestlig kunst: Vi møder ham i litteraturen, teatret, musikken, og i malekunsten er korsfæstelsen på Golgata den suverænt oftest malede scene i vestlig kunsthistorie. Efter filmens fødsel har Jesus også fået en dominerende rolle på det hvide lærred, hvor filminstruktører verden over igen og igen viser os deres bud på Jesu liv.

Omdrejningspunktet for megen af denne kunst er samtidig kernen i en debat, der har bølget frem og tilbage siden det 2. århundrede:

Er Jesus Gud eller menneske?

Når Jesus er så yndet en figur at portrættere, skyldes det i høj grad spørgsmålet om Jesu guddommelighed og menneskelighed, og hvordan de to ting hænger sammen, forklarer Geert Hallbäck, leder af Center for Studiet af Bibelens Brug, Københavns Universitet.

Han har kigget nærmere på en række af de film, der beskæftiger sig med netop dette paradoks, og han peger på blandt andre Martin Scorseses "The Last Temptation of Christ" og Mel Gibsons "The Passion of the Christ" som gode eksempler.

Mel Gibson

Når Mel Gibson i sin film dyrker lidelsen i næsten ekstrem grad, hænger det sammen med, at han her ser et omdrejningspunkt mellem det guddommelige og det menneskelige. Pointen med lidelsen er, at Jesus ikke bukker under for den, som alle andre dødelige ville have gjort. Her kommer det guddommelige i spil: Menneskeligheden og guddommeligheden smelter sammen i lidelsen, forklarer Geert Hallbäck.

Også de mere håndgribelige spørgsmål omkring Jesu menneskelighed er blevet stillet af mangen en filminstruktør gennem tiderne. Det gælder for eksempel i Martin Scorseses film, fremhæver Geert Hallbäck.

Scorsese

Scorsese tager udgangspunkt i den traditionelle kristne forståelse, hvor Jesus både er menneskelig og guddommelig. Men han vælger at tage menneskeligheden meget bogstaveligt, for hvad indebærer den? Og hvorfor var der dele af menneskelivet, som han ikke kunne realisere, som for eksempel en familie, et seksualliv. Men de ting er meget teologisk foruroligende, uddyber han.

For selv uden blufærdige detaljer om Jesu liv er det en grundlæggende teologisk anstrengelse for kristendommen at holde de to sider af Jesus sammen, vurderer Geert Halbäck.

En forudsætning for overhovedet at diskutere Jesu menneskelighed må nødvendigvis være, at han faktisk engang har eksisteret her på jorden. Men her snævrer sporene sig gevaldigt ind. For selvom det er fastslået, at en mand ved navn Jesus har levet og haft sin gang i Palæstina, så er der kun én ting, man med sikkerhed ved om ham, fortæller Anders Klostergaard Petersen, lektor ved Afdeling for religionsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Det eneste, der historisk ligger helt fast, er korsfæstelsen. Det kommer som et chok for mange, fordi de tror, at beretningerne om Jesu liv er baseret på historisk fakta. Men vi ser enorme forskelle i fremstillingen af Jesus fra evangelium til evangelium, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvor meget der er legendemateriale, forklarer han.

Kilder

Problemet med at finde informationer om den historiske Jesus opstår netop, fordi kildematerialet er så sparsomt. Selvom Jesus og hans liv på jorden detaljeret skildres i de fire evangelier skrevet af Mattæus, Markus, Lukas og Johannes, så er der tale om religiøse kilder, der både fortolker og forkynder. Derudover er der den store forskel på, hvordan Jesus beskrives i evangelierne. Faktisk er det først i det sidste evangelium skrevet af Johannes, at Jesu guddommelighed indtager den altoverskyggende rolle, fortæller Lisbeth Smedegaard Andersen, præst og forfatter.

-De første tre evangelier skildrer Jesus meget menneskeligt, men i Johannesevangeliet ændrer det sig, og Jesus siger, at "jeg og Faderen er ét." Det bliver altså understreget, at Jesus er guddommelig, og at han er en del af Gud. At Jesus har eksisteret forud for skabelsen, uddyber hun.

Som en naturlig konsekvens af de forskellige beskrivelser af Jesus, begynder man i den tidlige kristendom meget hurtigt at diskutere, hvad Jesus egentlig består af. Den apostolske trosbekendelse giver kun lige de allermest sparsomme oplysninger, som de fleste kan enes om. Men hertil kommer en mængde detaljer og spørgsmål om, hvad formuleringerne i trosbekendelsen egentlig betyder.

Historisk

Debatten begynder allerede i midten af det 2. århundrede og blusser jævnligt op indtil slutningen af det 4. århundrede, hvor man indgår et kirkehistorisk kompromis: Jesus er på én gang både Gud og menneske. Men selvom debatten nu officielt skulle være lukket, er det stadig ikke blevet nemmere at forklare, hvordan Jesus både kan være gud og menneske. Og derfor fortsætter diskussionen, ikke mindst om hvordan det spørgsmål kan forklares, den dag i dag.

I kølvandet på diskussionen om Jesus' guddommelighed skvulper også et andet spørgsmål, som involverer hele den kristne tros fundament: Hvordan kan kristendommen kalde sig monoteistisk, det vil sige troen på én gud, hvis Jesus både er guddommelig og samtidig referer til sin himmelske fader? Så må der jo være to guder ? og dermed én for mange for monoteismen. Det mener i hvert fald Mikael Rothstein, lektor i religionshistorie ved Københavns Universitet.

Monoteisme?

-Det helt indlysende for mig, at kristendommen ikke er monoteistisk, fordi der er flere guder: Der er både Gud Fader, Sønnen, Helligånden ? og så er der Maria, engle og dæmoner, spøgelser, Djævlen, og de er alle sammen overmenneskelige væsener, siger han.

I de to andre store monoteistiske religioner, islam og jødedommen, er opfattelsen af Jesus da også ganske anderledes end i kristendommen.

-Muslimerne ser Jesus, som en profet med en særlig messias-funktion, men han er ikke guddommelig. Der er er kun én gud, og det er Allah. Hvad angår jøderne, så er tanken om Jesus' guddommelighed for dem helt horribel. Derfor er svaret på, hvad jøderne mener om Jesus simpelt: De er ligeglade. Jesus eksisterer slet ikke i det jødiske perspektiv, og han er ikke en del af den jødiske historie, lyder Mikael Rothsteins vurdering.

Men selvom Jesus taler om Gud som sin far, betyder det ikke, at de er to forskellige personer, mener Lisbeth Smedegaard Andersen, der uenig med Mikael Rothstein i, at kristendommen ikke er monoteistisk.

? Kirkefader Tertulian sagde, at der ikke er to guder, men at de to eksisterer på samme måde, som et menneske kan have en indre dialog. Vi er jo heller ikke to, selvom vi kan diskutere ivrigt i vores indre, forklarer hun.

Heller ikke sognepræst i Grenaa, Lene Højholt, mener, at Jesus er en selvstændig gud.

? Han er selvfølgelig Gud OG menneske. Han er begge dele. Det er netop det, der er mysteriet og underet, fortæller hun og forklarer, at Gud er som en prisme med uendelige facetter ? og en af disse facetter er Jesus. Gud viser sig med andre ord for menneskene i Jesus, og derfor bruges ordet inkarnation, som betyder "i kødet."

? Så længe Gud er Gud i himlen, kan han føles så langt væk, at det er svært at forholde sig til. Men i Jesus omslutter Gud hele vores virkelighed. Han ved, hvordan det er at være menneske. På den måde bliver det nemmere for folk at forholde sig til Gud, fordi vi kan identificere os med Jesus som menneske. Og i mødet med menneskeligheden møder vi Gud./Kristeligt Dagblad/

Jesus

**Navnet Jesus kommer af det græske Iésûs, som er et lån fra det hebraiske Jesua ? en forkortelse af sammentrækningen af "Jehov ? eller Jahve ? er frelse".

**Isa er Koranens arabiske form af Jesus. Isa er født af Jomfru Mariam på Guds bud og kaldes ofte "Messias, Jesus, Marias søn". Isa skildres i Koranen som undergører, og Isa æres som den sidste og største profet før Muhammed.

Kilde: Den Store Danske Encyklopædi.

TROSBEKENDELSE

**Den apostolske trosbekendelse bruges ved gudstjenester i folkekirken og indgår i dåbsritualet. Bekendelsen, hvis ordlyd kan føres tilbage til det andet århundrede, anerkendes i dag af de fleste kristne kirkesamfund. Den apostolske trosbekendelse lyder således:

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Vi tror på Gud Fader, den Almægtige,

himmelens og jordens skaber.

Vi tror på Jesus Kristus,

hans enbårne Søn, vor Herre,

som er undfanget ved Helligånden,

født af Jomfru Maria,

pint under Pontius Pilatus,

korsfæstet, død og begravet,

nedfaret til dødsriget,

på tredje dag opstanden fra de døde,

opfaret til himmels,

siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd,

hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.

Vi tror på Helligånden,

den hellige, almindelige kirke,

de helliges samfund, syndernes forladelse,

kødets opstandelse og det evige liv.