Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Hvor er Gud i en ond verden? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvor er Gud i en ond verden?

13 debatindlæg Hold mig opdateret

Kan man overhovedet tro at Gud er til, når man ser på verden omkring os? Eller har Gud glemt os?

Shakib Mohammad Taher skriver:

Hvorfor? Jeg tror ikke der findes nogen Gud, for når jeg se på denne verden og dens mennesker - som f.eks. det som sker i Afghanistan - spørger jeg mig selv, hvordan Gud er, når han ikke hjælper sine mennesker.

Er der nogen, som kan give mig svar på dette, for jeg er i en dyb tvivl. Hvis du kan gør det, vil du have hjulpet mig rigtig meget. Tak!

Spørgsmålet var stilet til Bent Lexner, som giver følgende svar:

Kære Shakib Mohammad.

Prøv at se dig omkring. Prøv at opleve alt det vidunderlige der sker i verden hver dag - de dagligdags mirakler. I øjeblikket begynder naturen at røre på sig, den har ligget i dvale. Om kort tid vil de tilsyneladende døde planter og træer igen udstråle liv med deres blomster og frugter - er dette ikke en bekræftelse på, at der er en Gud, så ved jeg ikke?

Bortset fra dette, forstår jeg godt, at mennesker kan være fortvivlede. Jeg mener bare ikke vi kan bebrejde Gud det onde, der sker. Hvis vi gik ind på den tankegang, så vil enhver forbryder kunne sige: "Det var ikke mig, - det var Guds vilje".

For mig er det afgørende, at Gud har givet mennesket dets frie vilje. Vi har mulighed for at vælge, men vi kan ikke standse ondskaben, netop fordi vi har fået det frie valg. Hvis vi vil gøre vore medmennesker ondt, så vil Gud ikke forhindre det.

Det svære er, hvordan vi forholder os til Gud i de svære situationer eller vi kunne spørge: hvordan forholder Gud sig til katastroferne. Jeg tror, at Gud har medlidenhed med de mennesker det onde går ud over.

Jeg tror, ligesom Dorothee Söelle, at Gud er på ofrenes side og ikke på bødlernes; ja, jeg tror at Gud har "smerte" således som vi har smerte, når vi oplever det forfærdelige. Noget af det fornemste der er blevet sagt om forholdet mellem Gud og menneskets ondskab er blevet sagt af en overlevende fra Auschwitz:

"Det faldt mig aldrig ind at tvivle på Guds handlinger eller manglende handlinger, mens jeg var fange i Auschwitz, selvom jeg forstod, hvorfor andre tvivlede..... Jeg blev hverken mere eller mindre religiøs på grund af det nazisterne gjorde imod os; og jeg tror ikke, at min tro blev svækket.

Det faldt mig ikke ind at forbinde vore lidelser med Gud, at give ham skylden for dem eller at tro mindre på ham, fordi han ikke kom os til undsætning.

Gud skylder os ikke noget. Vi kan takke ham for livet. Hvis nogen tror, at Gud er ansvarlig for seks millioner menneskers død, fordi
Han ikke gjorde noget for at redde dem, tænker de på en forkert måde. Vi har Gud at takke for de få eller mange år, vi lever, og det er vores pligt at tilbede ham og rette os efter Hans bud. Vi er her på jorden for at tjene Gud og lyde hans bud."

Jeg håber, at du kan finde de små mirakler i fremtiden og igennem dem blive inspireret til en positivt og lys tilværelse.

Kærlig hilsen
Bent Lexner

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Hvor er Gud i en ond verden?

Anonym, publiceret d.15/01 13:49 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvor er Gud i en ond verden?
Jeg læste artiklen, og blev skeptisk da jeg så nogle af argumenterne.

Jeg tænkte nemlig på jordskælv, orkaner eller andre naturkatastrofer.
- Det har jo ikke noget med menneskets frie vilje at gøre? Naturkatastrofer påfører jo stadig uskyldige mennesker død og lidelse...

Apropos det, at en forbryder ikke kan sige - Det var guds vilje - gud kunne vel have forhindret at der skete nogen noget ondt, selvom de har fri vilje ? (fx kan en tyv stadig stjæle, uden at nogen fx bliver skudt e.lign.).

Jeg kom også til at tænke på de børn, der bliver født i fattigdom(og i det hele taget født med dårlige vilkår)- det er vel ikke deres frie vilje? Små børn kan vel ikke gøre for hvorhenne de er blevet født?
- Hvordan hænger det sammen med at Gud er god?

Jeg håber du vil prøve at svare på mine spørgsmål.
Del Link

Re: Hvor er Gud i en ond verden?

Avismand, publiceret d.16/01 09:35 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvor er Gud i en ond verden?
citat:
Det har jo ikke noget med menneskets frie vilje at gøre?


Gud skylder os ikke noget. Vi kan takke ham for livet. Skrev Lexner. Dertil kan jeg føje: Og vi kan altså også takke den for alle de psykopater, der vandrer rundt og gør livet surt eller umuligt for ordentlige mennesker. Men disse ordentlige og redelige mennesker skal ikke vente nogen hjælp fra deres gud mod disse ondskabsfulde psykopater. De skal heller ikke vente hjælp i en katastrofesituation. De skal i det hele taget ikke vente hjælp, for kun dén, der hjælper sig selv, bliver hjulpet.
Gud er en ubarmhjertig og hævngerrig gud står der i GT, og det må du ikke glemme. Sådan nogle størrelser vender jeg normalt ryggen til.







Del Link

Re: Hvor er Gud i en ond verden?

HBP2, publiceret d.16/01 10:09 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvor er Gud i en ond verden?
Til Avismand som skrev:

"Gud er en ubarmhjertig og hævngerrig gud står der i GT"

Jeg kan ikke helt forstå hvorfor Shakib Mohammad Taher ser menneskers lidelse som et tegn på at der ikke findes en gud. Lidelse viser allerhøjst at guden ikke er god og kærlig.

Hvad jeg slet ikke forstår er Bent Lexners ord:

"Om kort tid vil de tilsyneladende døde planter og træer igen udstråle liv med deres blomster og frugter - er dette ikke en bekræftelse på, at der er en Gud, så ved jeg ikke?"

Hvordan i alverden skulle naturen opføre sig hvis Lexner skulle opfatte det som et tegn på at der ikke er en gud??
Hvis naturen ikke begyndte at blomstere og spire og bære frugter efter vinteren, så ville det netop være et bevis for eksistensen af en gud, for kun med en guds hjælp kunne menneskeheden overleve i Danmark hvis naturen ikke var meget mere frugtbar resten af året.
Del Link

Re: Hvor er Gud i en ond verden?

Stausholm, publiceret d.16/01 10:10 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvor er Gud i en ond verden?
Min Gamle lærer og afdøde ven Knud Rendtorff satte det meget enkelt op, han mente at hvis gud var til, ja så var han ond.
Del Link

Re: Hvor er Gud i en ond verden?

Stausholm, publiceret d.16/01 10:16 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvor er Gud i en ond verden?
Som bekendt er lort og møg (kan sammenfattes som gødning)fremragende og naturgivne gromedier, det er måske dette den gode rabbiner hentyder til.

Man ved jo aldrig
Del Link

Re: Hvor er Gud i en ond verden?

montgomery, publiceret d.16/01 17:06 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvor er Gud i en ond verden?
Kære venner

Den meste ondskab kommer fra menneskers og staters grådighed og resten fra dets mangel på viden! Viden om konsekvenser af virksomheders til synes filantropiske aktiviteter.

I mangel på energi hjælper man de uudviklede lande at udvinde olie eller så lover man at distribuere vand og softdrinks ofte helt uden at de store multinationale jætter betaler noget for det vand de siden sælger til dyre penge. Det går så langt at landenes indbyggere er nødt til at bruge vand fra de floder som samme multinationale virksomheder har været med til at forurene. Det kaldes for forretninger men medfør ondskab for de lande som troede de ville få del af ”civilisationens goder”.

Tag Bolivia som eksempel. De blev tvunget af verdensbanken at privatisere vandet. En kendsgerning som fik som konsekvens børnedødeligheden at stige, så 10 % af børnene døde inden de fylder 5 år af vandbårne sygdomme. Det var af denne grund man hørte om oprør forskellige steder i Bolivia. De fik afsluttet kontrakterne og vandet blev overgivet til folket i 2007.

Det er svært at blande Gud ind i disse forhold. Kan man laste Ham for at Coca Cola i Indien har solgt softdrinks med pesticider og tungmetaller. Eller at mangel på rent vand gør at 5000 mennesker dør hver dag verden over i dag, af vandbårne sygdomme når teknologien findes at rene vand på meget billige måder. Man må nok benævne hvad store grupper mennesker udsættes for verden over for ondskab men Gud har aldrig prøvet at lægge på høg som mennesker og forretninger.

Det er når Gud forhindres at operere i verden som ondskaben sejrer. Gud bruger mennesker som redskaber i sin fremadskridende skabelse. Når menneskene udvikler samfund som udelukker store dele af menneskeheden fra at tage del af de fremskridt som gøres går de imod den vision af et samfund som Kristus beskrev i fadervor. Et samfund der Guds vilje sker som i himlen således også på jorden. Et samfund som genspejler Guds egenskaber.

Mvh Jacob
Del Link

Re: Hvor er Gud i en ond verden?

Avismand, publiceret d.16/01 19:39 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvor er Gud i en ond verden?
citat:
Det er når Gud forhindres at operere i verden som ondskaben sejrer.

Og hvad skulle det være, som kunne stille sig i vejen for den almægtige?
Del Link

Re: Hvor er Gud i en ond verden?

montgomery, publiceret d.16/01 23:52 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvor er Gud i en ond verden?
Hej Avismand,
citat:
________________________________________
Og hvad skulle det være, som kunne stille sig i vejen for den almægtige? ________________________________________

Den kendsgerning at Gud gav mennesket den fri vilje at vælge Ham til eller fra. Når mennesket vælger at rette sin sjæls spejl mod den materielle verden og glemmer sin åndelige oprindelse er der et instrument mindre for at oprette den verden. Den verden af fred og harmoni som det almindelige menneske går og drømmer om bliver henlagt til et senere tidspunkt.

Det er Ordets indvirkning på verden som forvandler den. Det er mennesker som bygger den men også mennesker som forhindrer den. Hvis Ordet er fra Gud vil det sejre når tiden er inde og efter mange unødvendige prøvelser for en plaget menneskehed.

Så svaret på dit spørgsmål er menneskets grådighed og den træghed med hvilken menneskeheden reagerer på en fremtrædende Budbringer.

Mvh Jacob
Del Link

Re: Hvor er Gud i en ond verden?

Avismand, publiceret d.17/01 07:24 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvor er Gud i en ond verden?
citat:
Den verden af fred og harmoni som det almindelige menneske går og drømmer om bliver henlagt til et senere tidspunkt.

Jeg kan til en vis grad godt følge dine tanker, ja ligefrem finde dem sympatiske. Men den fred og harmoni, du efterspørger, er en statisk verden. Og den findes kun i Utopia. Heldigvis.








Del Link

Re: Hvor er Gud i en ond verden?

smilodon2, publiceret d.17/01 07:55 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvor er Gud i en ond verden?

Det enkelte individ er fremkommet som resultat af een sædcelles sejr i et kapløb mod een ægcelle.
Hvis kapløbet var startet 5 minutter senere, fordi Fatter fik en bodega-bajer på hjemvejen, var sejrherren måske blevet en anden – eller netop den ægcelle blev aldrig befrugtet.

Større begivenheder end bodega-bajeren kan indvirke på mange sådanne kapløb.
Sort skærm på TV.
Ændring af arbejdsugen fra 45 timer til 40.
Anden verdenskrig.

Hvem kan med vægt sige mig imod, hvis jeg påstår, at menneskeheden i dag ville bestå af andre individer, hvis Hitler aldrig havde levet?
Vor eksistens skyldes en årsagsrækkefølge, hvor Hitler indgår som nødvendig sammen med mange andre årsager?

Vi lever kun på grund af en lang række handlinger i fortiden, hvoraf mange må karakteriseres som decideret onde målt med den dominerende etik/moral.

Hvis en galning idag greb verdensherredømmet og fandt udvej til at udslette nutidens menneskehed, ville mange af os vurdere vedkommende som ondskabens apoteose.
Hvis madam Hitlers søn havde udvirket samme virkning ved at opføre sig "godt" i overensstemmelse med dagens dominerende etik/moral, ville "godt" og "ondt" så bytte plads?

Hitlers massemord sikrede den nuværende menneskeheds eksistens på bekostning af hans ofre og den alternative menneskehed, der ellers ville have eksisteret, men ikke kan betragtes som forurettede, da de aldrig har eksisteret

Da vi ikke kan se de langtrækkende konsekvenser ved vore handlinger, er vore kvalifikationer til at vurdere dem som "gode" eller "onde" stærkt begrænsede.
Den "onde" verden er måske langt mindre "ond" end de alternative mulige verdener.
Når vi ikke kan vurdere os selv, kan vi slet ikke vurdere Gud.

En verden, hvor Gud holder sine mennesker som høns i en hønsegård, der er indrettet efter hønseavlerens vilje, forekommer besynderlig.
En dybere mening med et sådant arrangement er vel ikke nemmere at se end meningen med det nuværende?
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​