Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Gudekonger til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gudekonger

Kommenter Hold mig opdateret

SURFGUIDE: I Japan er der stadig kræfter, som vil have kejserens guddommelighed genindført. For eksempel sagde Japans premierminister i 2000, at Japan er et guddommeligt land, der centrerer om kejseren

"Gudekonger", hvad enten de var konger, kejsere, faraoer eller noget helt fjerde, har været uløseligt forbundet med mange gamle civilisationer. Nogle gudekonger var efterkommere af guder, andre blev først guder, når de døde, og atter andre var guder i kraft af deres embede som regenter. Websiden The World of God Kings giver en definition på gudekonger og gennemgår de fleste af dem.

Nogle af de ældste gudekonger var de ægyptiske faraoner, som byggede pyramiderne. Den dag i dag manifesterer disse legendariske gravmæler stadig deres storhed i en sådan grad, at mange tror, de har en magisk kraft.

Men også i demokratiets vugge i det gamle Romerrige udviklede lederne sig til at blive gudekonger. Det oprindeligt romerske navn Cæsar, som egentlig udtaltes kejser, blev sidenhen adopteret af andre storriger, hvad enten de kaldte sig Kaiser i Tyskland, tsar i Rusland eller noget helt tredje.

I en anden del af verden i det gamle konfutcianske Kina blev det demokratiske aspekt opretholdt ved at kejseren mistede sin guddommelighed, hvis han blev udskiftet af folket på gudernes foranledning. Den nye kejser blev så den nye gudekonge. Man kan spørge sig selv, om formand Maos magtovertagelse ville have været mulig uden denne tradition.

JAPAN
Mange ville nok tænke på den japanske kejser, hvis de blev bedt om et eksempel på en nuværende gudekonge. Ifølge shintoismen er han solgudindens søn, men efter nederlaget i august 1945 (Hiroshima og Nagasaki), afsagde kejseren sin guddommelighed i sin nytårstale i 1946. Japan Guide har en omfattende beskrivelse af gudekejserens historie og af det religiøse aspekt. Og siden Imperial Family of Japan har biografi, glosebog og gamle japanske konstitutioner.

Men på trods af nederlaget i 1945 lever shintoismen stadig. Der er derfor stadig kræfter i Japan, som vil have kejserens guddommelighed genindført. For eksempel sagde Japans premierminister i 2000, at Japan er et guddommeligt land, der centrerer om kejseren. Denne polemik beskrives på Time.com. Men der er også andre, som siger, at kejseren slet ikke har afsvoret sin guddommelighed. Det kan læses på Guardian.

NEPAL
Men der findes faktisk stadig en gudekonge i verden, nemlig i Nepal. Det var i samme del af verden, buddhismen opstod. Landet er i dag en hinduistisk stat, men de to religioner lever i fredelig sameksistens og endda som en slags hindu-buddhisme. Kongen opfattes derfor både af hinduisterne og af buddhisterne som en reinkarnation af hindu-guden Vishnu.

Nepals historie beskrives på Visit Nepal. Og Nepal Democrachy beskriver det hindu-buddhistiske monarki.

Desværre opstod der en konflikt i den kongelige familie i 2001, da dronningen nægtede kronprinsen at gifte sig med datteren til en tidligere minister. I desperation skød kronprins Dipendra efterfølgende 9 familiemedlemmer (inklusiv kongeparret) og syv andre, hvortil flere blev sårede.

Kronprinsen, som også havde forsøgt at skyde sig selv, blev efterfølgende udnævnt til konge, mens han lå i koma. Den nye konge døde dog tre dage senere uden at vågne op. Derefter blev den dræbte kong Birendras broder udnævnt som kong Gyanendra. Han er nu den tolvte konge i Shah-dynastiet, som har reageret siden 1768. Landet har dog været demokratisk i nogle år. Mellemfolkeligt Samvirke har en kronologisk oversigt over situationen (på engelsk).

THAILAND
Den nepalesiske konge er måske den eneste officielle gudekonge i verden, men der findes også en uofficiel gudekonge, nemlig den thailandske kong Bhumibol Adulyadej, som den dag i dag leder sit rige gennem et konstitutionelt monarki. Konstitutionel eller ej, så kryber enhver for hans fødder. Og i næsten enhver bus, ethvert hjem og alle andre steder hænger den nuværende eller en afdød Rama-konge. Og det er absolut tabu og aldeles forbudt at sige noget dårligt om ham eller familien.

Det tidligere thai-kongedynasti, som reagerede i Ayutthaya, var officielt gudekonger. Thaierne overtog denne tradition fra khmererne, da det lykkes thaierne at besejre dem. Der findes en historisk beskrivelse på Tourism Authority of Thailand.

Det efterfølgende og nuværende thai-kongedynasti, Rama-kongerne, som har reageret siden 1782, kaldes ikke længere for gudekonger, men bliver stadig omtalt på thailandsk som en slags guder. Det ville også være i modstrid med den teravada-buddhistiske lære, hvis de havde opretholdt guddommeligheden. Men nogle betragter alligevel kongen som en inkarnation af hindu-guden Rama. I det hele taget består en væsentlig del af den praktiske thai-buddhisme af hinduistiske traditioner. Travel Asia Information har en artikel, som uddyber det thailandske gudekonge-fænomen.

TIBET
Måske kunne man tro, at nu er der ikke flere gudekonger, men der er faktisk en tilbage, som paradoksalt nok er valgt efter konfutcianske normer. Det er Dalai Lama, som repræsenterer diamant-buddhismen. I modsætning til teravada-buddhismen, har diamant-buddhismen bodhisattvaer, som er "oplyste" mennesker eller guddomme (kommende buddhaer), der fravælger Nirvana (når de dør). I stedet for lader de sig genføde igen og igen som lamaer i vores verden. Når en lama dør, finder man ud af, hvilket barn der er hans reinkarnation.

Udover at være lama blev Dalai Lama valgt til at være Tibets leder i forbindelse med det kommunistiske Kinas magtovertagelse. Han lever derfor i Indien som en slags eksilkonge. Websiden Tibet Society har en beskrivelse af Tibet og Dalai Lama. Og Top Religion har en omfattende beskrivelse af Dalai Lama og hans forrige reinkarnationer. En mere kritisk, men interessant beskrivelse af Dalai Lama-fænomenet findes hos Religions and 101 Cults.

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​