Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Jehovas vidner er ufarlige til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jehovas vidner er ufarlige

Kommenter Hold mig opdateret

NY HUSSTANDSOMDELT FOLDER: Jehovas Vidners lære og praksis kan have en skadelig effekt på det enkelte medlem men de er ikke en trussel for samfundet som sådan, vurderer cand.mag. Karen M. Larsen

Jehovas vidners budskab er, sådan som jeg ser det, grundlæggende det samme som det altid har været: en kombination af en heftig bibelfundamentalisme og en afvisning af kristendommens mest grundlæggende dogmer, heriblandt læren om Jesus som sand Gud og sandt menneske og treenighedslæren, samt forkyndelsen af den åbenlyse misforståelse, at Guds sande navn skulle være Jehova.

At man forsøger at sætte dette budskab ind i en kontekst, der kunne give mening for nutidens mennesker, såsom ved at hentyde til angsten for en religionskrig og debatten om homoseksualitet og kristendom, sådan som man gør det i den nys udgivne og husstandsomdelte folder, er heller ikke nyt i sig selv.

Dermed være ikke sagt, at Jehovas Vidners lære er den samme, som den altid har været. Eksempelvis er man øjensynligt holdt op med at sætte dato på jordens undergang, hvad jo unægteligt er en god idé set i lyset af, at man et par gange i fortiden har forsøgt sig med noget sådant og bagefter så stod med det problem, at Jesus ikke vendte tilbage som forudset.

Jehovas Vidner forsøger ganske sikkert at appellere til alle mennesker, på tværs af racer, kulturer og religioner. Men her i landet vil jeg tro, at Jehovas Vidner nok har mest succes med at henvende sig til mennesker, der befinder sig i en vanskelig psykisk og social situation.

Jehovas Vidner har en teologi og en praksis, som helt sikkert kan være meget psykologisk og socialt belastende for den enkelte. De mennesker, der er født ind i bevægelsen eller af en eller anden grund har tilsluttet sig den, men som ikke i længden kan leve op til dens krav, som for eksempel homoseksuelle, kan helt sikker få svære traumer af deres medlemskab og få svært ved at stå på egne ben efter at være blevet udstødt af eller have forladt Jehovas Vidner.

Men i og med at Jehovas Vidner boykotter det almindelige politiske liv og som en følge af, at de generelt ofte ses som en afvigende sekt, er de på den måde ufarlige, at de ikke hverken kan eller vil påtvinge samfundet deres normer og idéer.

Set i det lys er den muslimske ekstremisme og den mere mainstreamede kristne fundamentalisme langt farligere. Eller sagt med andre ord: Jehovas Vidners lære og praksis kan have en skadelig effekt på det enkelte medlem men de er ikke en trussel for samfundet som sådan.

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​