Bibelen i moderne kunst

I værket "Crosses (Twelve)", der lige nu vises på Museum of Biblical Art i New York, MOBiA, er amerikaneren Andy Warhol tro mod det særlige udtryk, som har gjort ham til en af det 20. århundredes mest velkendte kunstnere. 12 blå kors er placeret mod en sort baggrund i lineære gentagelser, der bringer mindelser om hans berømte maleri af dåser med Campbell's tomatsuppe. Men "Crosses (Twelve)" (1981-1982) skiller sig ud fra Andy Warhols øvrige værker ved sin religiøse kontekst, og det er netop den overraskende sammenblanding af kristendom og moderne kunst, som er grundlaget for MOBiA's udstilling.

Ideen bag udstillingen er ifølge museets chefkurator, Patricia C. Pongracz, at imødegå den gængse opfattelse, at det 20. århundredes kunstnere havde lille eller ingen interesse i religion og bibelske temaer.

? Bibelen ? dens fortællinger og de religiøse, kulturelle og visuelle traditioner, som er udviklet fra den ? har vist sig at være en meget rig kilde til billedsprog for kunstnere igennem tiderne. Kunstnere har trukket på Bibelen af forskellige årsager, og det 20. århundredes kunstnere er ikke anderledes. Udstillingen viser, at bibelsk kunst er del af historien om moderne kunst, forklarer hun.

Udstillingen kredser også om to modstridende forestillinger om religionens rolle i 1900-tallets sekulære kunst. Den ene er, at kløften mellem religion og kunst voksede sig større i et århundrede domineret af krige og blodbade, mens den anden baserer sig på den ide, at mange af det 20. århundredes kunstnere var optagede af at fortolke Bibelens indhold på deres egne, nytænkende præmisser.

Eksempelvis var Andy Warhols "Crosses (Twelve)" oprindelig del af en udstilling i Madrid, der under overskriften "Guns, Knives and Crosses" ("Skydevåben, knive og kors", red.) genkaldte den spanske borgerkrig. En sandsynlig fortolkning af værket er ifølge kuratoren, at Warhol, der efter sigende gik til højmesse flere gange om ugen, ønskede at kombinere sin katolske tro med sin besættelse af den vestlige verdens kommercialisering for at udtrykke sit syn på religionens tilstand. I stedet for et symbol på tro repræsenterer korsene en vare, som kan købes eller sælges.

Religionskritikken er også tydelig i flere af udstillingens øvrige 29 værker. Det gælder blandt andet amerikaneren George Bellows store oliemaleri "The Sawdust Trail" (1916), som viser den blanding af salighedsrus og hykleri, der omgav den berømte evangelikale 1900-tals prædikant Billy Sunday.

? Jeg holder af at male Billy Sunday, ikke fordi jeg synes om ham, men fordi jeg vil vise verden, hvad jeg tænker om ham (...) Han er døden over fantasi, over spiritualitet, over kunst, forklarede Bellows engang.

Også den kontroversielle amerikaner Jeff Koons, der især er kendt for sin sammenblanding af kunst og porno, deltager med et værk, der tager afstand fra den institutionaliserede tro. Skulpturen "Christ and the Lamb" (1986), der oprindelig var del af en serie med titlen "Banality" (banalitet), ligner ved første øjekast et eksorbitant rokokospejl, men inde i dets svungne guldhvirvler kan beskueren skimte silhouetten af Jesusbarnet med sit lam. Værket er en kommentar til både religionen og forbrugerismen og blev, noterer udstillingskataloget, undfanget i et årti rammende opsummeret af sloganet "grådighed er godt"? en henvisning til den skånselsløse børsmægler i filmklassikeren "Wall Street" af Oliver Stone.

? Når du går i kirke, og du ser guldet og rokokoen, så er det der, siger de, at det er til Guds ære. Men jeg tror, at det kun er der for at lindre masserne i øjeblikket; for at få dem til at føle sig økonomisk trygge; for at lade noget andet ? en spirituel oplevelse, en manipulation ? komme ind i deres liv, lyder det fra Koons selv.

Andre værker på udstillingen "Biblical Art in a Secular Century" er mere eksplicit religiøse. Eksempelvis er både den ukrainsk-amerikanske jødiske kunstner Ben-Zion samt franskmanden Georges Rouault, der beskrives som "det 20. århundredes måske bedst kendte religiøse kunstner", repræsenteret i MOBIA's udstilling. Også den russiskfødte franske maler Marc Chagall, som ofte lod sin jødiske baggrund komme til udtryk i bibelske temaer, kan opleves på museet i New York med maleriet "A Pinch of Snuff" (1912). Det kraftigt farvede maleri viser en langskægget, snusende mand og henviser sandsynligvis til en historie af den jiddische forfatter I.L. Peretz, hvori Djævlen udnytter rabbinerens afhængighed af snus til at lede ham i fristelse.

Det eneste værk i udstillingen, som er i brug i en kirke, er den amerikanske feminist Kiki Smiths "Professional Cross" (1990) ? en aluminiumsskulptur, hvor Jesus er fastspændt inde i korset i stedet for på det. Skulpturen, der blev lavet som kommissionsarbejde, tilhører St. Peter's Lutheran Church i New York, hvor den anvendes i processioner under gudstjenesterne.

Endelig er den direkte forbindelse til religiøs praksis også tydelig i et sideanneks, hvor den unge amerikanske fotograf Alix Smith, som en eftertanke til den primære udstilling, viser sine fotografier af religiøse rum og kirkelige ritualer. Evangelikale prædikanter og katolske præster i rober af guld og lilla er foreviget i deres pompøse kirkerum, og de stemningsfulde værker stiller skarpt på religiøse ceremonier som en teaterform, hvor aktørerne er optrædende i tro.

"Biblical Art in a Secular Century 1896-1993", Museum of Biblical Art, 1865 Broadway, New York. Frem til søndag den 11. marts. www.mobia.org.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk