Men er det ikke rimeligt, at et land, der hviler på en kristen kultur, også bibeholder kristne helligdage?
? Man kan ikke sige, at Danmark hviler på en kristen kultur. Kristendommen har haft en betydning for Danmark, og der er mange kristne i landet. Problemet opstår, når man vil gøre kristendommen gældende for alle. Der er ingen rimelighed i, at ikke-troende eller folk fra andre religioner skal følge den kristne kalender.
Er kristne helligdage ikke en måde at fastholde en national sammenhængskraft?
? Det er en unaturlig måde at forstå det nationale på. Kristne helligdage har i dag ikke nogen særlig betydning for langt de fleste mennesker. Folk bruger dem ikke religiøst, men tænker dem blot som fridage. Og når det er udgangspunktet, kan fridagene lige så godt ligge, så det passer ind i folks egen kalender.
Hvad med skolerne ? hvornår skal deres ferier ligge, hvis ikke det er i forbindelse med kristne højtider?
? Skolerne skal have en langt mere fleksibel ferieordning. Det er helt galt, at for eksempel muslimske børn ikke har mulighed for at holde ferie på deres helligdage. Konsekvensen er, at de tager fri og dermed kommer til at få et større fravær end andre børn. Systemet bør være indrettet, så muslimske børn for eksempel har mulighed for at holde fri i nogle dage under ramadanen for så at være i skole på andre tidspunkter.
Men det kræver, at skolen holder åbent hele året?
? Det vil ganske rigtigt kræve, at der stilles mere undervisning til rådighed. Til gengæld vil der være perioder med færre elever, hvor der er mulighed for at gøre en ekstra indsats for de få børn. Samtidig vil man undgå det ulovlige fravær.
Risikerer man ikke, at travle forældre vil undlade at tage ferie med deres børn, hvis skolen er åben hele tiden?
? Jo mere fleksible rammer, desto nemmere er det også for hver enkelt familie at planlægge deres tid sammen. Og den fleksibilitet mangler vi lige præcis, når året automatisk følger den kristne kalender.
Holder mennesker fri på vidt forskellige tider af året, bliver det vel umuligt at samles til større familiefrokoster og andre sociale sammenhænge?
? Vi bør holde fast ved weekenden som ugentlige fridage, men søndagen har ingen religiøs begrundelse. Jeg er helt overbevist om, at folk i langt højere grad kan få skabt en sammenhæng mellem deres arbejdsliv og deres sociale aktiviteter i fritiden, hvis vi får et mere fleksibelt system. Det kræver, at fridage ikke ensidigt bliver bundet op på kristne helligdage.
Nej, mener kirkeordfører for De Konservative, Charlotte Dyremose. Vi har allerede rationaliseret de kristne helligdage ned og samlet nogle af dem til storebededag.
? Samtidig er helligdagene historisk og kulturelt betingede. Set i et historisk lys har de kristne helligdage været særlige dage i løbet af året for størstedelen af befolkningen, og i dag har de stadig relevans, siger hun.
Men en række helligdage som for eksempel anden påskedag, anden pinsedag og store bededag har vel ikke nogen særlig religiøs værdi?
? Kigger man strengt religiøst på det, er der ikke noget, som begrunder, at for eksempel anden påskedag og anden pinsedag skal være fridage. Men igen er der et historisk og kulturelt argument for at fastholde dem. Og man kan sige, at de har fået religiøs betydning, da de indgår som faste højtider i kirkeåret.
De fleste danskere bruger ikke helligdagene til religiøs praksis ? hvorfor så fastholde dem?
? Om folk bruger dem til at gå i kirke eller holde påskefrokost er ikke afgørende. Det er dage, som har betydning i en dansk tradition, og derfor giver kristne helligdage også mening for danskere i dag. Vi kan og skal ikke fraskrive os vores egen historie.
Helligdage i Danmark er per definition kristne helligdage. Kunne man ikke forestille sig en større grad af religionslighed?
? Jeg er stor tilhænger af religionsfrihed, men af historiske grunde har vi ikke religionslighed. Folkekirken er forbundet med staten, og majoriteten af danskere tilhører folkekirken. Derfor er det også helt naturligt, at helligdagene er tilpasset vores kirkeordning.
- Men for mig er det helt fint, at for eksempel muslimer anmoder om fri på deres helligdage. Og faktisk har vi et arbejdsmarked, der også udviser stor fleksibilitet på det område. På danske arbejdspladser arrangerer man sig sådan, at muslimen får fri under ramadanen, mens den etniske dansker får fri i juledagene, hvis det kan lade sig gøre.
Men hvad med de muslimske børn ? de har ikke mulighed for at holde fri på deres religiøse højtider?
? Muslimer må leve med, at de er i et land, som er forankret i den kristne kultur. Og jeg mener, det er meget uhensigtsmæssigt, hvis man i skolen skal til at dele børnene ind og give fri afhængigt af religiøs overbevisning. Det vil samtidig stille skolen over for en umulig administrativ opgave, hvor den skal have åbent på alle tider af året.
? Tilsvarende gælder det for danskere, som bosætter sig i et muslimsk land, at de selvfølgelig må acceptere, at den muslimske kalender gør sig gældende.
Kunne det ikke have en gavnlig effekt på integrationen, hvis vi viser en større grad af imødekommenhed over for andre religioners helligdage?
? Som sagt bygger det danske samfund på en kristen kultur. Derfor er det også den, der bør være bestemmende for vores helligdage. Jeg ser en tendens til, at folk er forskrækkede over vores egen religiøse arv og dermed ikke vil give kristendommen den plads, som den er berettiget til.
debat@kristeligt-dagblad.dk
