Kristendommen i dag

Antallet af kristne vokser som aldrig før, særligt i lande som Mexico, Brasilien og Sydkorea. Men også Afrika oplever en enorm kirkevækst. Visse afrikanske lande er endda begyndt at sende missionærer til Europa, hvor kristendommen langsomt mister sit fodfæste.

Kan Gud bevare Europa?

Berlin-murens fald i 1989 blev starten på en ny tid i Europa. Den kolde Krig var slut, og skellet med Øst- og Vesteuropa blev langsomt udvisket.

Men der var også andet der faldt. De europæiske værdier måtte tage udfordringen op med de normer, religioner og forskellige kulturer, som væltede ind over Europas grænser. Det blev også en udfordring for de kristne kirker i Europa. Nu kunne man ikke længere skelne mellem et kapitalistisk Vest- og et kommunistisk Østeuropa. Derfor opstod behovet for igen at fastlægge Europas værdier. Mest nærliggende er det at få Europas religiøse og etiske værdier indført i EU's grundlov. Men det er problematisk ? for er Europa overhovedet en kristen verdensdel?

En af de danske politikere, som er med i arbejdet for EU?s grundlov, Claus Larsen-Jensen fra Socialdemokratiet, siger: ?Religion har ingen betydning for samarbejdet mellem landene i EU, og jeg tror ikke, det vil give andet end problemer at nævne det i en forfatning. Når nogle maser på for at få religion med, er det fordi de gerne vil have deres egen tro med?.

Kristendommen og de andre religioner i Europa i tal iflg. optælling 1982

Antallet af kristne i Europa er faldende. Nogle af årsagerne kan være, at der siden 1970 er kommet mange indvandrere og flygtninge. Samtidig har der også været en stigning i antallet af Nyreligiøse Bevægelser, som repræsenterer en ny form for religiøsitet. Endelig kan nævnes sekularisering ? det vil sige, at religionen mister indflydelse på samfundet.

Efter Berlin-murens fald blev nye tendenser i kristendommen tydelige. For det første er der stor interesse for det karismatiske i kristendommen. ?Karismatisk? kommer af det græske ord karisma, der betyder nådegave. Karismatisk kristendom lægger vægt på den religiøse oplevelse. Man oplever at blive fyldt af Guds ånd, Helligånden, og erfarer, at mennesker helbredes ved bøn. Det forekommer også ofte, at nogen taler i tunger.

For det andet er der en bevægelse hen imod en konservativ tolkning af kristendommen. De grundlæggende kristne lærepunkter kommer igen i forgrunden. Og ikke mindst er der en tendens til at tolke Bibelen fundamentalistisk, det vil sige, at den bibelske tekst er bogstavelig talt sand både i moralske, religiøse, historiske og biologiske spørgsmål. Bibelen er altså fundamentet for menneskers forståelse af tilværelsen.

Den karismatiske kristendom og fundamentalismen breder sig ikke mindst i områder udenfor Europa, især i Nord- og Sydamerika.

Den karismatiske fornyelse

En vækkelsesbevægelse med vægt på det karismatiske i kristendommen bredte sig i løbet af 1950?erne indenfor de gamle kirker i Europa og Amerika, men også i kirkerne i den tredje verden.

Vækkelsen spredte sig i første omgang i USA. Især de protestantiske kirker blev grebet af den. Men i slutningen af 1960?erne gik vækkelsen også ind i den katolske kirke i USA. Det fremskyndede bedemøder, hvor man især bad om omvendelse, tro og helbredelser. For de nye deltagere var der kurser, hvor man udover undervisning i kristendommens indhold også blev ledt frem til ?åndsdåb? ? dåben i Helligånden ? hvor man oplevede at blive fyldt af Helligånden. Denne oplevelse blev nærmest centrum for det kristne liv ved at bekræfte, at man hører Gud til.

Fundamentalisme

Fundamentalismen blev et verdensomspændende fænomen fra slutningen af 1900-tallet. Det gælder for alle de store religioner. Samlet set er fundamentalismen indenfor de forskellige religioner et forsøg på at skabe sikkerhed omkring religiøse spørgsmål ved at se de religiøse skrifter som evigt gyldige. I fundamentalismen ser man helt bort fra, at historiske, religiøse skrifter blev til under vilkår og samfundsforhold, som er helt anderledes end nutidens.

Den kristne fundamentalisme har særligt slået rod i USA. Over en fjerdel af USA's befolkning tilhører de såkaldte evangelikale kirker ? det vil sige protestantiske kirker med et konservativt eller fundamentalistisk syn på Bibelen. USA's grundlov sætter dog et skarpt skel mellem religion og stat, så staten ikke må understøtte eller favorisere bestemte kirker eller religiøse aktiviteter. Ved præsidentvalgene spiller kirkerne alligevel en rolle. Særligt de konservative kirkesamfund fik stor indflydelse. Da Ronald Reagan vandt præsidentvalget i 1980, skyldtes det de fundamentalistiske og konservative vælgere. Det sammen var tilfældet i 2001, hvor George Bush blev præsident. Ved valget i 2004 fløj de religiøse udtryk konstant gennem luften i valgkampen. Religionen har en i dag en markant indflydelse og magt.

Det fundamentalistiske bibelsyn opstod som protest mod en ny videnskabelighed, som opblomstrede i begyndelsen af 1900-tallet. Denne videnskabeligheds ideal var at belyse Bibelen, som en almindelig bog og ikke som et helligt skrift. Denne videnskabelige bibelforskning tiltrak mange teologer. Andre reagerede imod det af frygt for, at selve sandheden i den kristne tro skulle udsættes for videnskabelige undersøgelser. På en konference i Niagara, USA, i 1895 formulerede man fem grundregler som fundament for den kristne tro. Det er disse fem ?fundamentals?, der har givet bevægelsen navnet ?fundamentalisme?:

1. Bibelens ufejlbarlighed

2. Jesu Kristi guddommelighed og jomfrufødsel

3. Kristi stedfortrædende lidelse og død

4. Den legemlige opstandelse

5. Kristi legemlige genkomst på jorden

I 1960 gav fundamentalisterne sig selv betegnelsen ?evangelikale? for at markere, at de var evangeliske kristne, mens de andre evangeliske kirker ? lutherske og protestantiske ? var kommet væk fra sandheden på grund af den historisk-kritiske bibelforskning.

Den økumeniske bevægelse

Der er en stadig stigende forskel mellem de rige og de fattige lande. Derfor opstod Kirkernes Verdensråd i 1948 med det formål at bekæmpe racisme og udbytning. Den økumeniske bevægelse ? det vil sige tværkirkelige ? dannede dette råd. Ca. 350 forskellige kirkesamfund er medlem i dag.

I 1973 holdt Kirkernes Verdensråd en konference i Bangkok med overskriften ?Frelse i dag?. Her var der for første gang et flertal af deltagere fra den tredje verden. Konferencen understregede de politiske forhold, kirkerne stod i. Det skyldtes, at de hastigt voksende kirker i Afrika og Asien ikke længere ville finde sig i, at de rige vesteuropæiske og amerikanske kirker skulle bestemme. De ønskede, at de rige kirker ville gå ind i et politisk arbejde, så de fattige lande kunne få del i Vestens rigdom gennem retfærdig samhandel og udviklingsprogrammer.

De konservative evangeliske kirker protesterede. De ville ikke være med til, at kirkerne blev et politisk redskab. Situationen er derfor i dag, at der er en stadig stærkere modsætningsforhold mellem verdens kirker i spørgsmålet om, hvorvidt de skal engagere sig socialt og politisk.

Link

Surfguide om kirkekrisen i Europa: http://www.religion.dk/artikel:aid=55604