Jødedommen favoriserer nørderne

Jødedommen har til alle tider afspejlet og påvirket den samtid, den var og er en del af.

Mosebøgerne afspejler og fornyer derfor det verdensbillede og de værdier, som var i omløb i Mellemøsten for omkring 3.000 år siden, og blandt verdensbilledet og værdierne var også manderollen i samfundet og i religionen.
Der er i Første Mosebog to skabelsesberetninger, i den ene skabes kvinden og manden samtidigt, i den anden skabes kvinden fra manden - i øvrigt som en "jævnbyrdig hjælp" (1MB 3:18).

Det er desuden i den første beretning, der hvor mand og kvinde skabes samtidigt, at mennesket samtidig omtales som skabt i Guds billede. Ergo er Gud både mandlig og kvindelig - eller helt blottet for køn.

Rent sprogligt omtales Gud som hankøn, og billedet på Gud er far og hersker - i oldtidens Mellemøsten var det mændene, der herskede suverænt, og derfor har gudsforståelsen naturligvis også taget form efter de daværende menneskers begrebsverden.

Derfor er det også udelukkende mændenes slægtstavle, som fremgår af Første Mosebog, og Fru
Noah kender vi for eksempel slet ikke navnet på.

Til gengæld må man jo sige, at Eva var den første af de to køn, som fik kundskab!

- Faktisk burde hun været helt fritaget for skyld, for hun var slet ikke skabt, da Gud forbød Adam at spise af æblet, og historien melder ikke noget om, at Adam har delagtiggjort hende i forbudet! Under alle omstændigheder var Adam ret hurtig til at følge efter - Mænd kan ikke håndtere kvinder, der er mere intelligente end dem selv.

Jødedommens mande- og kvindesyn er altså temmelig komplekst og har været det hele vejen op gennem jødedommens historie. For eksempel er kærligheden mellem mand og kvinde næppe udtrykt mere følsomt end i Første Mosebog 24:67: "Isak bragte hende (Rebekkah) til sin mors Sarah's telt, og han giftede sig med Rebekkah, så at hun blev hans hustru, og han elskede hende. Da fandt Isak trøst efter sin mors død." - Interessant er også, at selvom ægteskabet er arrangeret af Rebekkahs far og Isaks tjener, så har Rebekkah selv fået lov at bestemme, om hun vil gifte sig: 1MB 24:57-58 "Dertil sagde de: Lad os kalde på pigen og spørge hende selv. De kaldte på Rebekkah og sagde til hende: Vil du mon gå med denne mand? Og hun sagde: Det vil jeg."

De jødiske kosher-regler har en konsekvens, som man sjældent tænker over: Det er forbudt at spise vildt, og jødiske mænd kan derfor ikke gå på jagt. (Det samme må jo i virkeligheden gælde muslimer?) Der er altså et macho-fænomen, som jødiske mænd ikke kan dyrke. Til gengæld
favoriserer jødedommen nørderne: Det største statussymbol for en jødisk mand er hverken penge eller magt, men at være boglærd. - Og med boglærd menes i første omgang kyndig i Toraen, men verdslig viden er absolut også velanset. Den jødiske nørd bliver allerede favoriseret i historien
om Jakob og Esau, hvor den muskuløse storebror franarres sin førstefødselsret til fordel for - nå ja, lad os bare kalde ham et skvat.

Til gengæld fremstår førnævnte Rebekkah som en handlekraftig kvinde, der prioriterer et godt hoved over muskelkraft. Et lignende jødisk heltebillede finder vi i historien om David og Goliath.

Med hensyn til jødisk praksis har der traditionelt været stærk opdeling mellem kønnenes roller.

I ortodoks jødedom er manden pålagt en pligt til at udføre en række ritualer og bønner, som kvinder er fritaget for. Kvinderne fritagelse skyldes, at de i højere grad har taget sig af børnene, og børn kan være ret uberegnelige, så man har ikke villet pålægge kvinderne de samme pligter.

Konsekvensen er, at det kommer til at se ud som om mændene har monopol på gudstjenesten og alle de synlige ritualer. I virkeligheden handler det om, at hvis en kvinde udførte ritualerne, ville hun komme til at forhindre en mand i at udføre det, som han har pligt til. - At flertallet af jødiske mænd så heller ikke udfører pligterne/ritualerne eller dukker op i synagogen to gange dagligt, som de egentlig er forpligtet til, er en anden historie...

Når pligterne i højere grad ligger på mændene, skyldes det desuden, at jødedommen anser kvinderne for at være mere spirituelle og bedre "in tune" med det guddommelige end mændene, og derfor har mændene et større behov for faste ritualer til at fastholde dem i praksis. - Ritualerne er
altså dét, der med et moderne udtryk hedder "et pædagogisk værktøj".

I reformjødedommen og den konservative jødedom er der i dag fuldstændig ligestilling mellem mænd og kvinder, og ud over at mænd og kvinder deles om alle ritualer, er der også kvindelige rabbinere.

Lene Andersen
Jøde, forfatter og foredragsholder