Buddha og buddhistiske tænkere har på forskellig vis udtrykt, at guder ikke er reelle, men at de blot er illusioner ligesom så meget andet i universet. Derfor er der også mange, der har kaldt buddhismen for en ateistisk religion, dvs. en religion uden guder. Og derfor har man haft svært ved at definere buddhismen som en religion, fordi troen på en gud i vores protestantiske kultur har været central for forståelsen af begrebet religion.

Guder og himmelske væsener

Men religion er meget andet end tro på gud(er). Og helt uden guder er buddhismen nu heller ikke. Fra et "højere synspunkt" findes guder ikke, de er blot symboler eller sindets projektioner. Og som sådan er de ligeså uvirkelige som andre fænomener, der dybest set ikke eksisterer i sig selv. Specielt den tibetanske buddhisme har udarbejdet teknikker i forbindelse med døden, hvor den døende skal erkende, at både guder og dæmoner blot er udtryk for vedkommendes eget sind. Men på den anden side er de heller ikke mere uvirkelige. De eksisterer i fænomenernes verden, i det, vi som mennesker kan se eller forestille os, men som ikke er udtryk for den ultimative sandhed, og som ikke er nødvendige på vejen til frelse. Det buddhistiske kosmos har guder, men disse har det i grunden slet ikke så godt som mennesker - de har det for behageligt til at ville stræbe efter frelsen.

Hvordan både guder og halvguder er en del af fænomenernes verden illustreres med billedet af tilværelsens hjul, genfødslernes verden, som buddhisten stræber efter frigørelse fra.

Guder eksisterer dog for de fleste lægbuddhister som reelle væsener i det hinsides. Kun i moderne og intellektuelle fortolkninger kan buddhismen forstås som "gudeløs". Hinduistiske guder er mange steder fulgt med buddhismen, og i Østasien og indenfor mahayana-buddhismen er der hundreder af buddhistiske væsener, der i en eller anden forstand kan siges at fungere som guder.

Buddha

Buddha var for mange buddhister blot en historisk person, et forbillede, men de fleste buddhister betragter ham også som en stadigt levende eller i det hinsides fungerende kraft, hos hvem man kan søge hjælp og beskyttelse. Denne kraft kan man modtage ved at tilbede eller ofre til Buddha og dennes repræsentationer (stupaer, statuer, etc.). For mange fungerer Buddha faktisk som en "gud".

Specielt i mahayana-buddhismens helligtekster optræder Buddha som en gud. I nogle mahayana-ideer taler man om, at Buddha har tre forskellige naturer eller "kroppe". Den fysiske krop, der manifesterede sig som den historiske Buddha. Denne krop kaldes manifestationslegemet (nirmanakaya). Den åndelige krop, Buddha som verdensfrelser, der kaldes frydslegemet (sambhogakaya), og endelig Buddha som princip eller åndelig natur, Buddha-naturen. Denne krop kaldes sandhedslegemet (dharmakaya) og har manifesteret sig i én af sine individuelle former som den historiske Buddha.

I mahayana-buddhismen findes også en forestilling om Buddha-naturen som en kraft, der både er i mennesket og gennemstrømmer universet Specielt idéen om det buddhistiske "Rene Land", som beskrevet i
Sukhavati sutraen, er udtryk for et konkret rige, hvor Amida Buddha residerer. I japansk buddhisme blev denne idé udvidet til at gælde et permanent paradisisk rige, som man kunne komme til ved troen på Amida Buddhas nådesgave.

Alle buddhister kan principielt opnå samme erkendelse af Buddha-naturen som den historiske Buddha. Selv om vejen er lang, er der altså intet, der gør Buddha principielt utilgængelig eller uopnåelig for mennesker.

Boddhisattva'er

I mahayana-buddhismen findes også frelserskikkelser, de mange bodhisattva'er. Avalokiteshvara er barmhjertighedens bodhisattva, i Østasien også kaldet medfølelsens gudinde. Ksitigarbha, Manjushri og Amitabha er andre himmelske bodhisattvaer. De optræder i den hinsides verden, og deres rolle og funktion minder om den, vi almindeligvis forbinder med guder. Boddhisattvaerne hjælper mennesker, og også forskellige andre hjælpere, "vagter", hel- og halvguder er med i det buddhistiske univers.