På bålet med hende

Heksen er en gammel skikkelse i vores kulturhistorie. Heksen er oftest en kvinde, som udøver magi ved hjælp af mørkets kræfter. Hun har indgået en pagt med djævelen, som er beseglet på en heksesabbat ved et samleje med djævelen. Prisen er hendes sjæl.

Men traditionen for heksen er lang. Allerede i Det gamle Testamente og i de apokryfe skrifter og den jødiske Talmud findes de. På http://popeye.cc.biu.ac.il/~barilm/witches.html gennemgås denne historie. Her finder man forlægget for den hårde behandling af hekse i tiden omkring 1500. I Anden Mosebog beordres det, at troldkvinder skal slås ihjel og brændes. En anden kendt passage er Sauls besøg hos heksen i Endor i 1. Samuelsbog kapitel 28.

Også i den græske og romerske antik var der heksetro. I Grækenland centreret omkring Hecate kulten. Kendte græske hekse er Medea og den Circe som forvandler Odysseus mænd til svin.

I den romerske verden findes de hos den romerske forfatter Apulejus´ ?Gyldne æsel? og i Horats´ Canidia, hvor littære skildringer af høj kvalitet kan findes. Antikkens forestillinger handler i høj grad om den store moder og naturkræfterne og er gået med over i den kristne forestilling om hekse. På katolske http://www.newadvent.org/cathen/11197b.htm gennemgås forestillinger fra Babylon og den antikke verden.

Udviklingen i kristendommen findes klart beskrevet på samme side: http://www.newadvent.org/cathen/15674a.htm. På Det Ny Testamentes tid og frem til 1450 findes en stillingtagen mod hekse og der findes også dødsstraf for dem, men de kirkelige myndigheder advarer mod overdreven tro på f.eks. muligheden for at flyve som heks. Tre kvinder, der i 1096 brændes af en ophidset folkeskare, erklæres for helgeninder af kirken.

Hekseforestillingerne bliver af to dominikanermunke, Kramer og Sprenger, i 1487 sat i system ved udgivelsen af "Heksehammeren", som i perioden frem til 1650 når at komme i 30 oplag. Heri beskrives heksens væsen, færden og verden. Forfølgelserne er klart kvindefjendtlige og foregår med lige stor iver på katolsk og protestantisk side.

Centralt står pagten med djævelen og de dæmoniske kræfter til at gøre ondt, som heksen får. På http://www.malleusmaleficarum.org/ finder man hele "Heksehammeren" med en god introduktion til skriftet. Dette førte til en omfattende hekseforfølgelse, som man mener kostede over 600.000 mennesker livet over en periode på 250 år (80% kvinder).

På http://history.hanover.edu/early/wh.html findes en glimrende kildesamling af tekster fra hekseforfølgelsernes tid, som viser tidens tankegang.

Efter 1650 klinger forfølgelserne af og den sidste heks bliver brændt i Danmark i 1693. Hekseriet blev afvist som overtro og overspændthed.

I dag er der opstået flere heksekulter. De færreste er forbundet med satanisme, men dyrker urmoderen og bevæger sig således i retning af den antikke opfattelse af hekseskikkelsen som herre over naturkræfter. Der findes et utal af sites på nettet, hvor moderne ?hekse? præsenterer deres tro. På sitet http://www.celticcrow.com gives der en meget klar definition af, hvordan en sådan moderne heksekult forstår sig i en moderne demokratisk verden. Her findes også en god linksamling til forståelse af moderne heksekult.