Racismeparagraffen lyder sådan: "Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år."
Som det ses, beskytter blasfemimiparagraffen troslærdomme og gudsdyrkelse, mens racismeparagraffen beskytter personer. Hvorfor finder Folketinget og juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen, at begge paragraffer er nødvendige? Partiernes retspolitiske ordførere skelner i debatter ikke klart mellem, om det er mennesker eller deres lærdomme, der skal beskyttes.
Jeg mener, at racismeparagraffen sammen med injurielovgivningen er fuldt tilstrækkelige og finder blasfemiparagraffen dybt skadelig. Jeg er enig i, at mennesker må beskyttes mod forhånelse. Men visse troslærdomme må og skal kritiseres. Og hvis de er indskrænkede eller stærkt diskriminerende, er det måske endda nødvendigt at håne dem.
Ifølge Bibelen (3. Mos. 20,13) skal bøsser slås ihjel. Det og flere andre vers i kapitlet har jeg hånet i mange år. Guds treenighed, som folkekirken bekender hver søndag, er en troslærdom. Og jeg mener, at det er denne læres dynamik, der har gjort kristendommen til modernitetens udspring.
Men treeighedslæren forbandes af Allah ifølge Koranen sura 9,30. Hvad gør man ved det?
Godt at Galilei og Giordano Bruno ikke lever i dag. Så kunne de komme for byretten i Helsinge, så jorden ville forblive flad og universet en osteklokke.
Lad os komme af med den paragraf i en fart. Den er det rene pjat, især over for en Gud der siger om sig selv: "Jeg er den, jeg er."
Blasfemiparagraffen vil jeg så overlade til god-tone-forfatterne fra "Rød stue", Emma Gad og Politiken: Seidenfaden, Rifbjerg, Carsten Jensen og alle de andre.
Hein Heinsen,
billedhugger og professor,
Sortedam Dossering 25, 3.,
København N
