Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Militant islam til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Militant islam

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Islamisternes mål er at vinde hele verden for islam og samtidig at bekæmpe det, de oplever som trusler fra omverdenen

Få religioner debatteres så meget og så ofte som islam. En af grundene til dette er, at muslimske grupper ofte er indblandet i voldelige episoder i verdens brændpunkter, og det skaber naturligvis opmærksomhed. Der er en tendens til at sidestille islam som religion med den radikale, fundamentalistiske islam. Det er en fejl. Størstedelen af muslimerne ønsker at leve i fred og fordragelighed med omverdenen. Men fundamentalisterne kan og bør ikke ignoreres. Deres mål er at overtage hele verden og gøre den til en islamisk stat. Og terror er et af deres midler.

Religion og politik

Når man beskæftiger sig med islam, er det vigtigt at vide, at politik og religion er tæt forbundne i den islamiske tradition. Denne forbindelse kan virke ulogisk, når vi sammenligner med det danske system, hvor folkekirken i mange henseender har mistet sin indflydelse på statsmagten.

Anderledes er det i en islamisk stat. Her er religion og politik to sider af samme sag, og det er svært at skille de to størrelser ad. Det betyder dog ikke, at enhver islamisk stat er et teokrati - det vil sige et styre ledet af præster med Gud som øverste leder. Men det afspejler de muslimske landes selvforståelse. Man er først og fremmest muslim, dernæst borger i en stat.

Denne opbygning går tilbage til profeten Muhammeds tid. Da det i år 630 lykkedes ham at oprette den islamiske stat med sig selv som hersker, blev han både politisk og religiøst overhoved. Og den ordning har siden været idealet for muslimerne.

Ønsket om et muslimsk verdensherredømme, som de radikale muslimer ønsker, er heller ikke nyt. Muslimerne har ført erobringskrig siden 600-tallet. Historikere er dog uenige om, hvorvidt disse erobringskrige var et forsøg på at omvende verden eller blot ren imperialisme - altså erobring af nye områder ud fra ønsket om mere politisk magt. Her er det igen vanskeligt at skelne mellem politiske og religiøse interesser.

Islamisk fundamentalisme

Ligesom alle andre religioner har islam forskellige undergrupper med forskellige udtryksformer. En del af disse grupper er radikale og ofte omtalt som islamisk fundamentalisme. Tankegangen bag dette er blandt andet inspireret af wahabisme efter Abd al Wahab, der i 1744 grundlagde en reformbevægelse med det formål at føre islam tilbage til de gamle dyder og undgå alle former for modernitet.

Islamisk fundamentalisme er ikke en ensartet størrelse. Visse dele af den er statsstøttet, det vil sige, at én eller flere muslimske regeringer støtter op om deres arbejde. Andre opstår som små, selvstændige grupper, der kæmper sig op og bliver mere eller mindre betydningsfulde. De kaldes græsrodsbevægelser. En sådan gruppe lagde grunden til revolutionen i Iran i 1979. En af hovedårsagerne til revolutionen var, at den religiøse højrefløj frygtede, at vestlige, "ugudelige" idéer ville præge landet. I 1981 blev landet udråbt til en teokratisk stat. Derved blev den religiøse lovgivning også landets officielle lov.

Det er umuligt at sige, hvornår islamisk fundamentalisme opstod. En central begivenhed i det 20. århundrede var oprettelsen af Det Muslimske broderskab. Det skete i 1928-29 i Ægypten. Det muslimske Broderskab ønskede en teokratisk, islamisk stat og indførte dødsstraf for muslimer, der ønskede at konvertere til en anden religion. Broderskabet inspirerede bevægelser som GIA , Islamisk Jihad og Hamas - og ikke mindst Osama Bin Laden, som oprettede Al-Qaida netværket.

Listen over voldelige aktioner er lang, og de islamiske fundamentalister er at finde i det meste af verden. Men volden er ikke kun rettet mod andre nationer. Den er også intern i form af undertrykkelse af befolkningen, hvis den ikke fuldt ud lever op til den radikale korantolkning. Et eksempel herpå er den nigerianske kvinde, Amina Lawal. Efter Sharia - islamisk lov - blev hun dømt til døden ved stening, fordi hun fik et barn uden for ægteskabet. Hun undslap og er nu frikendt, fordi denne form for dødsstraf er uforenelig med Nigerias lovgivning.

Begrebet Jihad

Islam hviler på fem søjler; trosbekendelsen, bønnen, zakat - en form for skat - fasten og pilgrimsfærden. Dette er de fem grundlæggende principper, som en muslim forpligter sig på. Men Koranen omtaler også jihad, der ofte kaldes islams sjette søjle.

Ofte betegner ordet jihad hellig krig. Men det betyder egentlig anstrengelse, forstået som anstrengelse overfor Allah. Jihad opdeles i to hovedkategorier, den lille jihad og den store jihad. Den lille jihad er det, der praktiseres som hellig krig. Den store jihad er derimod den enkeltes indre kamp for at leve som en retskaffen muslim - og det er den vigtigste. De to former for jihad hænger udmærket sammen for en islamisk fundamentalist, der ser den lille jihad som en nødvendighed for at opfylde den store jihad og derved Allahs lov.

Medierne skildrer ofte jihad som flykapringer, terrorbombninger, golfkrig og angrebet på World Trade Center den 11. september 2001. For at forstå de islamiske ekstremister, er det nødvendigt at sætte sig ind i deres tankegang. For dem er de voldelige aktioner ren og skær selvforsvar mod det vestlige regime, som de ser som en stor trussel mod deres tro og eksistens. Derfor er det enhver muslims ret og pligt at forsvare sig - også med væbnet kamp.

Korantolkning

Islamiske fundamentalister henter en stor del af deres inspiration i Koranen samt i Hadith, som er den nedskrevne, islamiske tradition. Derfor mener de at have guddommeligt belæg for deres aktiviteter.

Koranen indeholder en mængede vers - kaldet suraer - om krig, strid og forholdet til andre kulturer.

Sura 9,5 - kaldet sværdverset - siger, at man skal dræbe og forfølge de vantro. Dog, hvis de vantro omvender sig og vil betale skat, skal de skånes. Derudover siger sura 4,105: "vær ikke dovne i at søge at forfølge de vantro folk."

Men Koranen har også vers, der siger det modsatte. Ifølge sura 2,190-193 skal man forsvare sig, men uden at forfølge og undertrykke. Ligeledes siger sura 2,256: "der er ingen tvang i religionen".

Det kan være svært at forstå de modstridende koranvers. Men modstridende vers er ikke et ualmindeligt fænomen og kendes eksempelvis også fra Bibelen. De modstridende tekster repræsenterer ofte forskellige perioder, hvori de blev skrevet. Radikale islamister tolker koranversene som et udtryk for "taqija". Det er et fænomen, der giver en muslim tilladelse til at lyve over for en vantro for at forvirre dem. Ud fra denne opfattelse skal de modstridende vers altså forvirre de vantro om muslimernes tolerance overfor andre religioner. Som belæg herfor bruger de sura 4,143: "sandelig hyklerne søger at bedrage Allah, men han vil bedrage dem".

Koranen omtaler også martyrer. Det arabiske ord er "shahid" og omfatter alle, der falder i kamp for Allah. Martyrerne får et pragtfuldt liv i paradiset, som sura 3,170 skriver: "I skal ikke mene at de, der døde i krig for Allah er døde. Nej, de er levende hos deres Herre og bliver forsørget i alle måder". De, der kæmper for Allah, har forrang frem for andre.

Islamisk fundamentalisme er et kontroversielt emne, som mange har en mening om. Når man studerer emnet, er det vigtigt at undersøge forfattere, bøger og hjemmesiders politiske tilhørsforhold. Fundamentalisme handler ofte om magt og undertrykkelse. Enten er man fundamentalist, fordi man føler sig undertrykt, eller også er man det, fordi man selv ønsker at undertrykke. I sig selv er Koranen ikke mere tvetydig og voldsfremmende end mange andre religiøse skrifter. Men forenet med bestemte tolkninger og politiske strømninger bliver den brugt som grundlag for undertrykkelse og ekstrem vold.

Opgaver

  1. Find flere modstridende koransteder. Brug evt. Islamisk Studiebogssamling
  2. Hvad kan retfærdiggøre en krig? Gør det en forskel, hvis den er hellig?
  3. Hvad gør de arabiske lande til en magtfaktor udover deres olieproduktion?
  4. Er terrorisme altid knyttet til religiøse grupper?
  5. Hvilken forskel er der på kristne og islamiske martyrer?

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Militant islam

Anonym, publiceret d.03/01 13:15 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Militant islam
Dette er en rigtig dårlig vinkel undersøgelse af Koranen og ahadith. Det eksisterer ikke noget som hedder "modstridende" koranvers. Man kan nemt misforstå denne artikkel og bille sig selv ind at Islam skulle være militant. Islam er ikke militant, men nogle muslimer er. Islam er ikke militant, men islamisme kan være det.

Og en ren rettelse; Et vers i Koranen hedder en ayah, som bebetyder et tegn og kapitlene kalles en Surah, der betyder konstellation.

wassalam
Del Link

Re: Militant islam

Anonym, publiceret d.03/01 14:15 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Militant islam
Muslimsk militant pædagogik:




Og muslimsk religionsudøvelse:

Sura 47v.2-5 de, som er vantro og holder folk borte fra Allah vej - deres handlinger vil han gøre til intet. Men de, som tror og handler retfærdigt og tror på det som er åbenbaret til Muhammad, hvilket er sandheden fra deres herre...Når I da møder de vantro så hug deres halse over, og når I så har fået magt over dem, så bind dem fast i bånd.

Sura 48.v.29-30 Det er Allah, der har sendt sit sendebud (Muhammad) med retledningen og sandhedens religion for at den må sejre over alle andre religioner.
Del Link

Re: Militant islam

Anonym, publiceret d.03/01 15:48 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Militant islam

Safir - din tekst fortæller alt. Du er blevet forført af imamer.

Islam er en voldelig idéologi - religion.


Manse.
Del Link

Re: Militant islam

Bjørn Holmskjold, publiceret d.03/01 17:13 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Militant islam
Salaam Aleikum Saif al-Islam


Hvilket debat eller indlæg udspringer dit indlæg af, Saif al-Islam?




wassalam

Bjørn Holmskjold
Del Link

Re: Militant islam

Humanisten, publiceret d.03/01 17:49 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Militant islam
"Islam er ikke militant, men nogle muslimer er."

Er du sikker på der ikke skulle have stået:

Islam er militant, men nogle muslimer er ikke...?

MVH
Humanisten
Del Link

Re: Militant islam

Anonym, publiceret d.03/01 18:28 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Militant islam
citat:
"Islam er ikke militant, men nogle muslimer er."

Er du sikker på der ikke skulle have stået:

Islam er militant, men nogle muslimer er ikke...?




Eller:

Ikke alle nuslimer er terrorister - men alle terrorister er muslimer.
Del Link

Re: Militant islam

Anonym, publiceret d.03/01 18:49 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Militant islam
Wa alaikum as-salam, Bjørn

Jeg kom til at læse følgende artikel:

http://www.religion.dk/artikel/248632:Islam--Militant-islam

Den er fuld af faktuelle fejl, derfor reagerede jeg på den.

At vi har et problem med vodelige islamister, kan vi ikke overse, men det har ikke med religionen Islam at gøre, men med islamisme, som nemt kan blive en perverteret ideologi.

Og bare for at besvare de andre kommentarer til mit indlæg, så vil jeg sige, det er lang tid siden jeg gad spille min tid på at diskurere med folk der taler med emotionelle argumenter og som ingen faktuel kundskab har.

Til sist et spørgsmål til Bjørn: Er darwinisten blivet Muslim, eller er det af pure venlighed du bruger fredshilsenen?


wa alaikum as-salam wa rahmataullahi wa barakatu

Saif
Del Link

Re: Militant islam

FC Bogger, publiceret d.03/01 23:30 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Militant islam
Saif al-Islam skrev:


”Jeg kom til at læse følgende artikel:

http://www.religion.dk/artikel/248632:Islam--Militant-islam

Den er fuld af faktuelle fejl, derfor reagerede jeg på den.

Og bare for at besvare de andre kommentarer til mit indlæg, så vil jeg sige, det er lang tid siden jeg gad spille min tid på at diskurere med folk der taler med emotionelle argumenter og som ingen faktuel kundskab har.”



Svar:

Jeg kan godt forstå, at du ikke gider spilde din tid på folk, der mangler faktuel kundskab, som du kalder det.

Jeg synes, det er lige så useriøst at opleve debattører, der skriver ”den er fuld af faktuelle fejl” – og derefter kun bringer en enkelt - i et tidligere indlæg - nemlig, at vers kaldes ayat.

Derfor Saif al-Islam: Påvis venligst alle de faktuelle fejl, du mener, Ophelia Linds artikel "er fuld af".

Så bliver der måske ligefrem noget at debattere.



Saif al-Islam skrev også:

”At vi har et problem med vodelige islamister, kan vi ikke overse, men det har ikke med religionen Islam at gøre, men med islamisme, som nemt kan blive en perverteret ideologi.”


Svar:

Du er den første muslim, jeg nogen sinde har oplevet bruge udtrykket ’islamisme’, som om du anerkender, at der skulle være noget, der hed sådan. Selv Tyrkiets præsident bliver fornærmet, når nogen taler om 'islamisme'.

Kunne du ikke prøve at redegøre for den forskel, du ser mellem islam og islamisme?

Det har ikke noget med religionen islam at gøre, skriver du. Den synes jeg så til gengæld, jeg har hørt tusindvis af gange.
Der er sjovt nok aldrig nogen dårligdomme, der har noget som helst med islam at gøre.

Har du et bud på, hvorfor Osama bin Laden og al verdens andre muslimske terrorister er blandt de flittigste til at citere Koranen, når de skal forklare og retfærdiggøre deres terrorhandlinger?


Har de en anden Koran, end du har?



Bogger
Del Link

Re: Militant islam: "Koranen er en krigsmanual"

Anonym, publiceret d.04/01 00:30 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Militant islam
Læs det her:

http://www.sappho.dk/Nr.%203%20juni%202006/spencer.htm
Del Link

Re: Militant islam

Bjørn Holmskjold, publiceret d.04/01 01:35 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Militant islam
Wa alaikum as-salam, Saif al-Islam


Nej, som sådan er jeg ikke muslim. Derimod er jeg en ikke konverteret muslim, idet jeg har meget stor respekt for islam. Hvorfor min hilsen er understregende denne respekt, og derfor ikke rummende nogen disrespekt.

Der er mange veje til en forståelse af Gud. Den jeg fulgte var som udgangspunkt ikke målsat at søge Gud, men målsat at forstå menneskenes besynderlige verden. Når jeg alligevel ved egen kraft fandt frem til islam, da var det fordi den vej jeg fulgte, førte mig til porten ind til islams rige.

Den vej jeg fulgte var den vej, som Gud lod skaberværket binde sammen med. Og det, som alle kender som naturens lovmæssigheder. Ud af disse kan tolkes en ufravigelig vilje, som konsekvent førte én i en bestemt retning. Hvilken gik først op for mig, da en muslim forundret spurgte, om jeg med det jeg kunne udlede af naturens lovmæssigheder, var muslim. For det var meget genkendelig for den pågældende mand, der fortalte, at han havde den samme forståelse fra den hellige bog koranen.

Brev til en muslim: http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=4503


Når man som jeg alene tolker de naturlovmæssigheder, som Gud lod skaberværket binde sammen af, da er det budskab, som her kan udledes ikke forbeholdt muslimerne, mere end nogen anden religion. For Gud er Gud for alle. Om de så tror det eller ej.

Men da naturens lovmæssigheder netop førte mig til porten ind til islam rige, da skyldes det alene, at der er et påfaldende sammenfald mellem det der kan udledes at naturens love, og det som kan udledes af den hellige koran. Derfor muslimens forundring, og derfor min dybe respekt for islam.

Således er naturens lovmæssigheder repræsenterende Guds vilje, i det alt er underlagt naturens lovmæssigheder. Er nogen som helst fortolkning i modstrid med de ufravigelige lovmæssigheder, da er det fortolkningen der er forkert. I modsatfald vil man jo tillægge de af Gud skabte naturlovmæssigheder at være ufuldendte, hvorfor Gud er ufuldendt. Det er Gud naturligvis ikke, Hvorfor det, som kan udledes af naturens ufravigelige lovmæssigheder til enhver tid er overtrumfende de menneskelige fortolkninger af Gud.

Således kan det udledes af naturens lovmæssigheder, at enhver fortolkning overhovedet, der ikke er i sammenhængende overensstemmelse med skaberværkets biologiske og psykologiske lovmæssigheder, er en mistolkning.

Således tillægger man Darwin, med sin konstatering af naturens evolutionære lovmæssigheder, at man med dem kunne modbevise Gud. Det er slet ikke tilfældet. Darwins opdagelser påviste kun, at religionerne i deres skabelsesberetninger har tolket skabelsen forkert. Men påviste på ingen måde overhovedet, at Gud ikke var eksisterende.

Derimod kan det af naturens lovmæssigheder udledes, at Gud på den ene side ikke kan bevises, men at Gud på den anden side heller ikke modbevises.

Dette er beskrevet mere sammenhængende i et indlæg på http://www.flix.dk , under overskriften: ”Der er en mening med Guds vilje” http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=4717

Da alt er underlagt naturens lovmæssigheder, som er repræsenterende Guds vilje, da vil Guds vilje med alt der sker på godt og ondt, kunne udledes af naturens lovmæssigheder.

Ud af disse lovmæssigheder kan det ubesværet udledes, at de militante muslimer, i det omfang de handler ud fra en dyb fundamentalistisk fortolkning af islam, handler i fuld overensstemmelse med naturens lovmæssigheder. Islamisterne har således Guds vilje, og dermed naturens lovmæssigheder på deres side. Da alt dette er udledt af naturens biologiske og psykologiske lovmæssigheder, da findes der ikke nogen modargumentation, der understøttet af naturens lovmæssigheder, som kan gøres gældende her. Hvorfor enhver modsatrettet argumentation, der ikke kan underbygges naturlovmæssigt, er en mistolkning af Guds vilje.

Islamisterne handler derfor i overensstemmelse med koranen. Og skulle der i forhold til dette faktum stå noget skrevet i den hellige bog koranen, at det ikke er tilfældet, da er koranen indeholdende fejlfortolkninger af Guds vilje. Hvis evigt overtrumfende vilje kan udledes af de lovmæssigheder Gud skabte så ufravigelige, at ingen vil kunne afbøje dem i nogen anden retning.

I øvrigt takker jeg for dine henvisninger til artiklerne om de islamistiske muslimer.



As Salaam Aleikum wa Rahmatullahi wa Barakatuh

Bjørn Holmskjold
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock