Jødiske mænd bærer kalot, som på hebraisk kaldes "Kippa" og på yiddish: "Yarmulke". Hovedet tildækkes som et tegn på gudsfrygt.
- Jacob Antonsen/colourbox.com
Basal viden om en verdensreligion
"Du må ikke have andre guder end mig", hedder det i det første af De ti bud. Gud hedder i den jødiske bibel JHWH - hebraisk har ikke vokaler, og ordet udtales Jahve, som betyder Jeg er den, jeg er. Jøderne kalder dog som regel Gud for Adonai, som betyder Herren. I jødedommen ses Herren som den, der har skabt verden og dens liv og udvalgt det israelittiske folk og givet dette folk sin lov.
Det Gamle Testamente gør Moses til stifteren af Israels religion. Han er ifølge den bibelske legende født blandt israelitterne i Ægypten, opfostret ved Faraos hof, men drager ud i ørkenen, hvor Jahve åbenbarer sig for ham og pålægger ham at udfri israelitterne. På vej frem mod det forjættede land får folket gennem Moses loven fra Jahve.
Loven eller Toraen er også betegnelsen for de fem Mosebøger i Det gamle Testamente. Heri er den jødiske lovs i alt 613 bud. Toraen blev op mod Kristi fødsel genstand for stadige fortolkninger. Toraen og dens fortolkning udgør indtil i dag kernen i jødedommen.
Helt tilbage i Israels ældste tid (omkring år 1000 f.v.t.) optrådte der profeter, der gav orakelsvar. Omkring år 700 f.v.t. optræder der nu stærke religiøse skikkelser med kritik af sammenblandingen mellem Israels religion og den kanaanæiske frugtbarhedsreligion. Enkelte af disse profeter har efterladt sig skrifter (for eksempel Esajas). I løbet af de næste århundreder optræder der fortsat skriftprofeter. Hos profeterne er kritik af de nuværende tilstande kombineret med visioner af både dom og frelse.
Jøderne i det gamle Israel havde flere helligsteder for dyrkelsen af Jahve. Det første tempel i Jerusalem blev ifølge den bibelske tradition bygget i Jerusalem af kong Salomon i midten af 900-tallet f.v.t. Dette blev i 520-15 f.v.t. afløst af et nyt tempel efter landflygtighedstiden i Babylon. Herodes den Store byggede et nyt og overdådigt tempel fra omkring 19/20 f.v.t. Dette blev ødelagt totalt i år 70 af romerne. Templet var centrum for den israelitisk-jødiske kult.
Som følge af landflygtighedstiden i 500-tallet f.v.t. udvandrede jødiske grupper til mellemøstlige byer og byer omkring det østlige Middelhav. Nu kom Toraen i centrum, synagoger eller forsamlingsbygninger blev rejst til gudstjenstebrug, hvor loven blev oplæst, og hvor der også kunne undervises i toraens rette fortolkning. Synagogen er stadig jødedommens gudstjenestested.
Pesach er jødedommens store fest, som fejres om foråret den 15. i måneden nisan. Påsken fejres til minde om udfrielsen fra Egypten. Festen indledes påskeaften med et måltid, der symbolsk skal pege på forholdene i Ægypten og fortællingen om udfrielsen reciteres ved bordet. Som et vigtigt led i måltidet spises usyret brød.
En rituel bortoperation af forhuden på det mandlige lem. Dette finder sted på ottendedagen efter drengens fødsel. Baggrunden for denne skik er at finde i Jahves befaling til Abraham om at lade omskærelsen være et pagtstegn. Omskærelsen praktiseres fortsat i jødedommen og er afgørende for den jødiske identitet.
Det hører ligeledes til jødisk identitet, at sabbatten overholdes. Det er hviledagen, den syvende dag i ugen (= lørdag) I følge jødisk tidsregning begynder sabbatten fredag aften klokken seks og varer til lørdag aften klokken seks. Ligesom Gud hvilede på den syvende dag efter skabelsen, skal mennesket bruge denne dag til hvile og til bøn og læsning i loven. En stor del af Toraen angår regler for sabbattens overholdelse.
Israel er navnet på Guds folk. Det altså både en politisk og national betegnelse - og tillige en religiøs betegnelse. Israel betyder Gud kæmper eller Gud hersker. Israel består i følge traditionen af de 12 stammer, som har navn efter Jakobs 12 sønner. Son stat og folk er Israel udvalgt af Gud. Israel er jødedommens selvbetegnelse. Og det sande Israel bliver da dem, som holder ud i troen på Jahve.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk