BILLEDFORBUD: Ahmed Akkari forklarer, at man ikke må afbilde Muhammed eller noget andet levende, da det kan føre til afgudsdyrkelse
Forbudet mod afbildning af Allahs sendebud Mohammad (fvmh) er bl.a. knyttet op på følgende centrale argumenter:
- Afbildning af mennesker i deres fulde form er forbudt i islam med mindre en stærk nødvendighed taler for det. Forbudet er generelt, og gælder enhver afbildning af noget med ?sjæl?, og der er leveret stærke advarsler imod at anvende tiden på tegninger af mennesker, for det er at efterligne Allahs skabelse (se Bukhari og Muslim). Hvordan skulle man så tillade sig at tegne Allahs sendebud Mohammad (fvmh), når hans status og billede er endnu mere respekteret og mere utilgængeligt, når Allah har skabt ham i det skønneste billede? Ingen tvivl om at her gælder et stærkere forbud.
- Islams sendebud har et fuldkomment billede, og ingen tegning vil kunne afspejle denne storhed, ære, og udstråling, som Mohammad (fvmh) besad. Derfor er det rent ud sagt noget falsk og usandt at tegne ham.
- Der er siden de første generationer opnået enighed (konsensus/Ijmaa´) omkring forbudet, og det betyder faktisk, at ingen muslim - uanset dennes viden eller rang - kan tillade et emne, som alle tidligere lærde i alle generationer har været enig om at forbyde. Det hedder: ?At bryde konsensus?, hvilket er afvist ifølge Al-Quran, asunnah og jurisprudens (Usul Al-Fiqh).
- Endelig er der en vigtig pointe i forbudet, som taler særligt stærkt imod afbildningen: At forbygge imod enhver risiko for afgudsdyrkelse. Dette punkt kræver lidt forklaring, for at pointen i forbudet kan træde tydeligere frem for læseren:
Visse sager i islam er forbudte, fordi de i sig selv indeholder årsagen til forbudet. F.eks. er alkohol og spiritus forbudt, fordi det gør personen fuld, og driver så fornuften ud af balance. Forherligelse af mennesker, planeter og andet er forbudt, fordi det i sig selv indeholder elementet af afgudsdyrkelse.
Andre sager er forbudt i islam, fordi de kan være midler til, at en person falder i det forbudte. F.eks. er en dråbe alkohol forbudt, fordi der er en risiko for, at man drikker mere og bliver fuld. Det kaldes for reglen om at ?forbygge imod enhver risiko? (Saadu az´zaraii´).
Det er her lige meget, om man mener, at man kan styre sig eller ej. Man kan ikke opstille forbyggende regler på basis af individuelle personers evner og kræfter. Enhver mindste risiko gør, at lovgiveren (Allah) udtrykker forbud, som f.eks. med billeder.
I tilfældet med afbildning er forbudet netop af denne karakter. Man må ikke afbilde pga. en indbygget risiko for at falde til en eller anden form for forherligelse eller afgudsdyrkelse. Særligt for Allahs sendebud har forbudet været endnu stærkere og endnu vigtigere, når vi husker, hvad han selv sagde nogle dage inden sin død til Um Salamah (raa), da hun fortalte om de kirker hun så, og de afbildninger hun så af profeterne.
Profetens kommentar var: ?Jøder og kristne blev forbandet af Allah, fordi de gjorde deres profeters grave til bedesteder. Lad være med at forherlige mig, som de kristne forherligede Jesus Marias søn, men nøjes blot med at sige: Allahs tjener og sendebud? - leveret af Muslim.
I denne beretning ser vi klart, at enhver forherligelse af Allahs sendebud (fvmh) må undgås, så længe det indeholder blot en mindste risiko for at det senere hen kan blive til afgudsdyrkelse.
- Når man derimod tegner for at gøre grin og forsøger at håne islams sendebud, så har man indledt sig på et frafald fra islam, hvis man er muslim, og et angreb på islam og muslimer, hvis man ikke er muslim.
Med denne redegørelse tror jeg, at årsagen til forbudet bliver endnu tydeligere, netop fordi muslimerne tilbeder Allah og ikke Mohammad.
Allah ved bedst.
Ahmed akkari
Imam i Århus
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk