Påsken er det daglige brød

Jeg skal ingen steder. For mig er påsken ikke en ydre begivenhed, hvor jeg er tilskueren - og evangeliet er det store drama, der skal overværes og reflekteres over en gang om året for derefter at pakkes væk indtil næste år.

Påsken er mit daglige brød. Den skal leves og omsættes i eksistensen. Jeg ville slet ikke kunne leve uden påskens kosttilskud i det daglige. Så jeg bliver hjemme og bruger den stille uge på at være stille uden ydre seværdigheder for øjnene eller prædikener for ørerne.

Jo, jeg tror jeg vil åbne for radioen hver morgen klokken otte og lytte til de påskeindlæg, der kommer. Det er ikke dogmatiske refleksioner, så vidt jeg har forstået, men eksistentielle indlæg af almindelige mennesker, der lever påsken ud i deres dagligdag. Det vil jeg gerne være stille for. Men ellers vil jeg bare være stille for stilheden.

Er der noget, du i år særligt vil tænke på i din påskefejring?

Som sagt vil jeg prøve at undgå at tænke - og være i påsken i stedet. For mig har tænkning aldrig været befordrende for troen. Tværtimod, det har været en hindring.

At tro er for mig at være i væren - ikke i hovedet hvor tankerne er, eller i hjertet hvor følelserne er. Den åndelige dimension ligger hinsides tanker og følelser - og derfor må jeg sætte mig ud over dem, hvis jeg skal undgå at lave afgudsbilleder af påsken.

Hvis jeg formår det, bliver påsken ny og uberegnelig hver eneste dag, for den er ikke længere afhængig af tanker, følelser og forventninger betinget af fortiden. Kun når jeg er i væren, kan jeg være vidt åben for åbenbaring og læring i hvert eneste levende nu.

Den form for tro, som kommer af tanker og følelser, er noget vi selv finder på. Men den form for tro, som skabes i det levende nu, kommer af åbenbaring udefra.

Hvad har påsken at sige mennesker i dag?

Det ved jeg ikke. Lad mig tænke... Jo, hvis vi ser påsken i et større perspektiv end det, som den subjektive forløsningsteologi har vist os, så vi også får øje på påskens objektive, kosmiske funktion i hele skabningens forløsning, ville flere måske kunne relatere til påsken som en tilbagevendende rite, hvor vi ikke blot fejrer, at "Jesus døde for mig", men også at i hans død og opstandelse er døden definitivt overvundet af livet og alle ting bragt sammen til væren i ham.

At modtage hans legeme og blod bliver da ikke kun et spørgsmål om at modtage mine synders nådige forladelse. Det bliver også en måde at modtage det daglige brød på. Livets brød gives os til næring og forvandling af bevidstheden, indtil vi er blevet ham lig, det vil sige indtil vi har fået den samme bevidsthed som ham.

Da tror vi ikke kun på ham - vi ser som ham og handler som ham. Om dette siger mennesker i dag noget, ved jeg ikke - men jeg tror det siger noget til den, der for alvor er villig til at fornægte sig selv og tage sit kors op og følge ham.

Benny Alex er maler, grafiker og forfatter. I dagene op til påske fortæller flere personer om deres påskefejring - artiklerne samles løbende i dette tema.