| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
TILDÆKNING: Ofte er den lokale kultur og nedarvede traditioner lige så vigtige for de kvinder, der vælger tørklædet, som religionen er det, forklarer muslimske Aminah Tønnsen
Hej
Midt i al denne tørklædedebat kunne jeg godt tænke mig at stille et spørgsmål til islam-panelet vedrørende brugen af det.
Jeg har læst en del om emnet, og det slår mig, at kvinder i den fødedygtige alder mest skal gå med tørklæde, fordi de jo er frugtbare og kan signalere dette til mændene, men hvordan kan det så være at kvinder, som er langt ud over overgangsalderen går med det?
Hvad siger islam eller Koranen om dette emne?
Hilsen
Freja
Svar:
Jeg har tidligere gengivet, hvad Koranen siger om kvinders klædedragt og mine egne overvejelser om brugen af tørklæde i et vestligt samfund som vores. Her er nogle links:
Grunde til at fravælge tørklædet:
Koranens hensigt er vigtigere end dens ord
Koranens vejledning er rummelig
Det er dog ganske umuligt, at sige noget helt konkret om, hvad der ligger bag den enkelte kvindes valg - med mindre man spørger hende. Ofte er den lokale kultur og nedarvede traditioner nemlig mindst lige så vigtige for de kvinder, der vælger tørklædet, som religionen er det. Og i lande som for eksempel Iran og Saudi-Arabien kræver lovgivningen, at kvinder bærer tørklæde - om de synes om det eller ej.
Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen, muslimsk forfatter og foredragsholder
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende