Sår for Jesus

Hej!

Jeg er en pige, som skal skrive om stigmata til en opgave i skolen.

Mit spørgsmål er: hvordan opstår stigmata? hvorfor får man det?

Jeg håber meget, i vil hjælpe mig med det her.

Med venlig hilsen

Sara

Svar:

Kære Sara

Ordet stigmata kommer af græsk: stigma, som betyder brændemærke. Det er sår, som viser sig de steder, hvor Jesus blev såret i forbindelse med korsfæstelsen: i hænder og fødder efter naglerne, i siden efter spyddet og i panden efter tornekronen.

Fænomenet er en form for Kristi efterfølgelse, for de dukker op uden ydre årsag hos personer, som lever sig dybt ind i Jesu lidelse. Ofte flyder der blod fra sårene, som ikke heles selv efter medicinsk behandling, og der er smerter, især om fredagen og på andre dage, der har tilknytning til Kristi lidelse.

Det første tilfælde, man kender fra historien er Frans af Assisi, der blev stigmatiseret i 1224. De sidste år, han levede, gik han rundt med konstant blødende sår på hænder og fødder og i siden. Man kan endnu i Assisi se hans blodplettede undertøj og sko af blødt stof, som den hellige Clara syede til ham.

Hvorfor får man det? Måske fordi Gud ønsker at vise, at Kristus stadig lider for menneskers synders skyld, og at mennesker har mulighed for at tage del i hans lidelse og blandt andet på den måde være med til at bære hans kors og således være Guds medarbejder i frelsesværket. Det er i hvert fald typisk, at det er mennesker, som er meget tæt på Gud og lever et meget helligt liv, som modtager Kristi sårmærker.

Siden Frans af Assisi har der været mere end 300 ægte tilfælde. (Der er selvfølgelig også folk, som prøver at gøre sig interessante ved at svindle med den slags, men kirken er meget kritisk og efterprøver sådanne fænomener med alle videnskabelige metoder). Et par eksempler på ægte stigmatisering fra historien er Katarina af Siena (1300-tallet) og Katarina Emmerich (1700-tallet).

Det meste kendte eksempel i nutiden er Pater Pio, som døde i 1968. Han modtog stigmaterne som ung præst og levede med dem i 50 år. Gang på gang undersøgte lægerne ham på kryds og tværs, men fandt ingen naturlig forklaring på hans konstant blødende sår, som også var ejendommelige, fordi der aldrig gik betændelse i dem. Han led næsten konstant store smerter, men tog dem på sig som en del af Kristi lidelse til soning for menneskers synder. Han gik altid med hænderne skjult i forbindinger. Der findes flere fotografier af Pater Pio ved alteret, når han løfter hænderne i bøn over brød og vin. Her kan man se, hvordan blodet gennemvæder forbindingerne. Om Pater Pio fortælles mange eksempler på, hvordan Gud brugte ham til at vejlede mennesker på overnaturlig vis, og også hvordan han efter sin død har vist sig for mange og hjulpet dem i nød.

Han blev for 5 år siden helgenkåret af den katolske kirke.

Hvis du læser engelsk, kan du finde en masse om stigmatiserede helgener på følgende adresse: www.catholic.org/saints

Venlig hilsen
Kirsten Kjærulff, cand.mag. og forfatter