Vassula er en falsk profet

Hvidts afhandling er om profeti og profeter. Jeg har ikke læst værket og kan derfor ikke have nogen samlet mening om det. Ét element deri maner imidlertid til forsigtighed -- mildt sagt! For ifølge Niels Christian Hvidt
skulle "den græsk-ortodokse kvinde Vassula Rydén" være "et eksempel på en nulevende profetskikkelse."

Denne sammenstilling af konfession og profeti nærmer sig rent falskneri. For Vassula Rydén er kun ortodoks af navn. Og navnet dækker slet ikke indholdet. Af gavn er Rydén noget helt andet. Hun er romersk katolik. Hele hendes virke finder sted i romersk katolsk regi. Derfor søger hun også at opnå autoritativ, kirkelig anerkendelse for sine påståede profetiske åbenbaringer i den romerske Troslærekongregation. Over for denne pavelige, romerske instans er det, den "ortodokse" Rydén søger at godtgøre ægtheden af sine oplevelser.

Hvidt slår ofte på, at Rydén nominelt er ortodoks. Men hvis en ortodoks kristen, som lever i Den Ortodokse Kirke, ønsker rådgivning, vurdering og anerkendelse i forbindelse med eventuelle religiøse åbenbaringer, ja,
så henvender hun sig selvfølgelig til sin ortodokse præst eller biskop og ikke til et paveligt kontor i Rom. For en afgørelse fra den side er ikke i mindste måde forpligtende eller blot vejledende for ortodokse troende.

På samme måde anerkender Den Ortodokse Kirke ikke de trossætninger eller dogmer, som egenmægtigt er vedtaget i Rom de seneste tusind år. Det gælder fx dogmet om "Marias ubesmittede undfangelse;" og det gælder ikke mindst den romerske lære om, at Roms biskop, paven, skulle være i besiddelse af personlig ufejlbarlighed i trosspørgsmål. For ortodokse og katolikker har helt forskellige, uforenelige opfattelser af den kirkelige autoritet.

Man kan kun gætte på årsagerne til Hvidts fascination af Rydén. En nærliggende forklaring kunne være, at den selvbestaltede profets påståede kontakter til Kristus, i hvert fald sådan som de fremtræder i hende første bog på dansk, "Sandt liv i Gud," på alle måde indgår i en romersk katolsk, og altså ikke i en ortodoks ramme.

Hele tonen i Vassula Rydéns bog er i den grad fremmed for ortodoks kristendom. For eksempel er hendes fokusering på udpenslet lidelse og silende blod meget, meget langt fra ortodoks ædruelighed. Hertil kommer hendes klare referencer til den såkaldte "korsvejs-mystik," som hverken er kendt eller almindeligt forekommende i den ortodokse verden.

Intet af dette er naturligvis acceptabelt for ortodokse kristne. Når så hertil lægges, at Vassula Rydén "profeterer," at hun fra Kristus selv har modtaget det budskab, at paven i Rom er "Kirkens grundvold," og at den pavelige autoritet derfor må godtages af alle kristne, må det stå klart, at der er tale om snæver romersk propaganda snarere end om rummelig profeti.

Det er både legitimt og hæderligt at være romersk katolik og i den egenskab forfægte romersk katolsk troslære og kirkeforståelse. Det er derimod uhæderligt at foregive at være ortodoks kristen, samtidigt med at man i virkeligheden er noget ganske andet. Efter min vurdering medfører Vassula Rydéns åbenlyse og erklærede loyalitet over for Rom, at hun ikke uden videre kan betragtes som tilhørende det ortodokse, kristne fællesskab. Og dét uanset, hvor ofte Niels Christian Hvidt kalder hende "græsk-ortodoks." For ingen ortodoks biskop vil kunne stå inde for den lære, der strømmer fra Rydén.

Desværre er Vassula Rydén og hendes danske fortaler, Niels Christian Hvidt, til stor skade for den mellemkirkelige samtale. For det er og bliver et falskneri at kokettere med sin ortodokse herkomst, alt imens man i enhver henseende tænker og handler inden for romersk katolske rammer og så til og med udgiver denne virksomhed for at være "profetisk."

Poul Sebbelov
Præst i den ortodokse kirke

Læs Niels Christian Hvidts replik til Poul Sebbelov her.