Karen M. Larsen |
1. juni 2007
Alle de store kristne trossamfund burde i fællesskab kunne afvise Vassula Rydén. Kommentar af cand.mag. Karen M. Larsen
Der her på religion.dk blusset en debat op om den selvudnævnte ”profet” Vassula Rydén, foranlediget af, at en af hendes tro forkæmpere her i landet, Niels Christian Hvidt, har skrevet en bog, hvor han fremhæver hende som en sand og troværdig profet. Ingen af de store kristne trossamfund anerkender imidlertid Vassula Rydén som profet, og det er der flere grunde til. Disse begrundelser kan opdeles i dem, der berører specifikke forhold hos de enkelte kirkesamfund og så dem, som alle kristne fra de store traditionelle kirkesamfund er eller burde kunne være enige om. I det følgende vil jeg først se på de specifikke grunde og dernæst på de fælles.
Vassulas primære målgruppe er katolikker, og det er sandsynligvis også her, at hun har flest tilhængere. Hos disse har den katolske kirkes afvisning af Vassulas "budskaber" derfor forståeligt nok stødt på forundring, ja direkte modstand, om end deres taktik på det sidste øjensynligt består i at bilde offentligheden ind, at den katolske kirke skulle have trukket sin afvisning af Vassulas "budskaber" tilbage.
Imidlertid er der flere grunde til at den katolske kirke afviser Vassulas "budskaber", grunde der er så seriøse, at det virker usandsynligt, at den skulle kunne skifte holdning:
- Når den katolske kirke skal afgøre, om en person, der påstår at vedkommende modtager åbenbaringer, er troværdig, ser den altid på pågældendes moralske habitus og adfærd overfor de kirkelige autoriter. Den katolske kirke går ud fra, at sande åbenbaringer medfører, at den der modtager den omformes i Kristus og lever et helligt liv efter hans forbillede og efter de normer, som den katolske kirke på hans vegne udstikker. Vassula Rydén er en fraskilt, der har giftet sig igen, og som opretholder det ægteskabelige samliv i dette nye ægteskab. Havde hun været katolik ville hun have været udelukket fra nadveren, for i følge den katolske kirkes lære lever hun i alvorlig synd. At anerkende Vassulas budskaber som ægte ville være det samme, som at indrømme, at Gud ikke har noget problem med at fraskilte gifter sig igen, en forestilling, som den katolske kirke afviser. At Vassula går til nadvers i den katolske kirke, selvom hun er ortodoks og selvom hun ikke havde måttet det, hvis hun havde været katolik, gør ikke sagen bedre. Det viser nemlig, at hun sætter sig ud over de kirkelige normer og tror, at hun kan bestemme, om hun skal følge dem eller ej, en holdning, som den katolske kirke ikke anerkender.
- Vassula har ikke villet overlade den endelige bedømmelse af hendes "budskabers" troværdighed til den ortodokse kirkes biskopper, selvom hun er ortodoks, men hun vil heller ikke acceptere den katolske kirkes afgørelse. I hendes brev til troslærerkongregationen fra d. 6. juli 2000 skriver hun således intet om, at hun ville være villig til at ophøre med at sprede sine "budskaber", hvis den katolske kirke skulle komme til den afgørelse, at de ikke er fra Gud. Ifølge den katolske kirke er det imidlertid af essentiel betydning, at den visionære ikke overlader det til sin egen, eller visionernes bedømmelse, om disse er fra Gud, men lydigt og tillidsfuldt underlægger sig kirkens dom. Kirkens læreembede har nemlig ifølge den katolske kirke mere autoritet end nogen åbenbaring, som de troende måtte modtage.
- Den katolske kirke anerkender ingen offentlige åbenbaringer i efterbibelsk tid, det vil sige, den katolske kirke lærer, at alle åbenbaringer som de troende måtte modtage i vores tid, selvom de skulle være ægte, ikke har noget nyt at tilføje til troen og de troende er ikke forpligtiget til, at tro på sådanne, end ikke dem, som kirken har anerkendt. Selv anerkendte visionære er ikke profeter, i bibelsk forstand. Vassulas "budskaber" indeholder imidlertid talrige trusler mod dem, der ikke vil tro dem eller som blot vover, at stille spørgsmålstegn ved dem. Ja "budskaberne" er særligt heftige i deres udfald mod de "hyrder", der ikke vil tro dem, selvom det lige netop er disse, der i følge den katolske kirke, er forpligtiget til at prøve alle åbenbaringer ganske strengt for at sikre, at de troende ikke ledes vild. Vassula synes at mene, at det er hende, der skal fortælle den katolske kirke, hvordan den skal forholde sig og ikke omvendt, hvad hænger sammen med hendes selvforståelse som profet, men det er ikke foreneligt med den "opgavefordeling", der er inden for den katolske kirke.
Den ortodokse kirke anerkender ikke Vassula "budskaber", fordi:
- Hun befinder sig i åbent oprør mod kirkens biskopper, hvis åndelige autoritet hun ikke vil anerkende. Hun viger ikke tilbage fra at komme med heftige angreb rettet mod dem i hendes brev til troslærekongregationen.
- Den ortodokse kirke opererer ikke med privatåbenbaringer, sådan som den katolske kirke gør og den kender ikke til profeter i efter-bibelsk tid, sådan som de karismatiske frikirker gør.
- Vassulas budskaber indeholder mange romersk-katolske forestillinger, der ikke er forenelige med den ortodokse kirkes teologi og fromhed. Den ortodokse kirke kan ikke anerkende den katolske lære om pavens rolle, sådan som Vassula kræver det. Ej heller er der i dens teologi og fromhed plads til skærsild og rosenkransbøn som optræder i Vassulas ”budskaber”.
De lutheranske kirker, herunder folkekirken, har ikke taget stilling til Vassula, men de kan grundlæggende set ikke acceptere Vassulas budskaber fordi:
- De er overmættede med katolske forestillinger, som Luther enten direkte har taget afstand fra eller som ikke er forenelig med troen på, at vi frelses ved troen alene, men som i stedet er overmættet med typisk gerningsretfærdighed. Mariafromhed, Jesuhjertedyrkelse, skærsilden, ofringer af lidelser til Jesus, så han kan få hjælp til at frelse verden og pavens primat er ikke forenelige med den lutheranske tro men disse forestillinger og praksiser spiller en stor rolle indenfor Vassulas ”budskaber”.
- Ingen steder i Vassulas skrifter finder man en entydig forkyndelse af, at vi frelses ved troen alene.
- Luther har entydigt taget afstand fra tanken om, at Gud skulle sende os profeter i efter-bibelsk tid.
Alle de store traditionelle kirker burde i fællesskab kunne afvise Vassula budskaber af følgende årsager:
-Ingen af de store traditionelle kirker anerkender profeter i efter-bibelsk tid.
-Vassulas uærlighed med hensyn til hendes ægteskabelige status og den katolske kirkes aktuelle bedømmelse af hende er moralsk diskvalificerende uafhængigt af, om man deler den katolske kirkes syn på ægteskabet og læreembedets autoritet eller ej.
-Vassula "budskaber" fremstiller Jesus som en flæbende og selvoptaget person, hvad er uværdigt for den kristne tro.
-Vassulas aggressivitet overfor alle, der ikke vil tro på hendes "budskaber", er et udtryk for et sekterisk sindelag, som ligger de store traditionelle kirker fjernt.
Karen M.Larsen er cand.mag.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk