Længsel efter kærlighed var drivkraft i min søgen

- Jeg ser mig selv som en, der har høstet nogle erfaringer, som jeg
gerne vil give videre. Jeg tænker især på den yngre generation, for jeg
syntes, det er synd, hvis de skal gå en ligeså lang vej som jeg.
Jeg vil gerne have, at de opdager de værdier, der er i kristendommen
tidligere end jeg gjorde, siger Else Marie Kjerkegaard.

- Man må gå sin egen vej, men man kan høste af andres erfaringer.
Derfor er det så vigtigt, at vi taler om vores erfaringer. Det er det, som
tidligere ville ske mellem forældre og børn, men det sker jo ikke i dag.


Kristendommen er mit åndelige hjem
- Først og fremmest skal man finde et sted, hvor man føler sig hjemme og bliver næret. Og for mig tog det nogen tid for alvor at finde det.
Den åndelige søgen er et langt forløb. Man er hele tiden i dialog med sig selv om det, man oplever, og man får erfaringer.

- Jeg fik så meget værdifuldt i de østlige traditioner, men det var
ikke mit åndelige hjem, selv om jeg troede det i nogen tid. Da jeg begyndte at åbne mig for kristendommen, gik det op for mig, at det var her, jeg hørte hjemme.

- Jeg tror virkelig, at det kulturelle betyder meget. Det handler om,
hvilke begreber og ritualer der anvendes, hvilke sange og salmer der
synges, osv. Det er rigtig svært at føle sig virkelig hjemme i en helt
fremmed religion.

Stor kærlighed til buddhismen
Selvom Else Marie Kjerkeegaard i 2004 konverterede til katolicismen,
lader hun sig stadig inspirere af buddhismen. Men kun i det omfang det ikke er i modstrid med det katolske.

- Jeg bærer stadig meget med mig fra buddhismen, men man er
grundlæggende nødt til at vælge, da der er afgørende forskelle på de to religioner. For eksempel lægger hele den kristne meditation vægt på relationen til Gud. I buddhismen derimod tror man ikke, der er en Gud. Her går meditationen ud på at udvikle sin bevidsthed.

- Men der er også nogle steder, hvor man virkelig kan inspirere
hinanden. I buddhismen får man for eksempel fremragende undervisning i opmærksomhed her og nu, i nærvær, og det er basis for al kristen bøn. Man lærer også, hvordan man skal være opmærksom på sit indre liv og forvandle det negative. Også det er dybt kristent. Så jeg nærer stadig stor kærlighed til buddhismen, selvom jeg nu er klart forankret i det kristne.

Jeg åbnede mig for Guds kærlighed
For Else Marie Kjerkegaard har den åndelige længsel været tæt forbundet med længsel efter kærlighed.

- Det, der var drivkraften i min åndelige søgen var, at min
kærlighedsevne ikke var så stor, som jeg gerne ville have, den skulle være. Hele forløbet begyndte med en eksistentiel krise, som det sker for rigtig mange mennesker. Det, der drev mig, var en kærlighedslængsel. Længslen efter at kunne modtage kærlighed, at føle at jeg virkelig kunne åbne mig for kærligheden, og at jeg også kunne give den videre. Det var der, hvor jeg følte mig begrænset.

- Jeg er så nysgerrig og stædig, at jeg blev ved med at søge. Der var
oplevelser på vejen, som hele tiden gjorde mig opmærksom på, at det var rigtigt at søge. Du må fortsætte, du må fortsætte, tænkte jeg.

- Og jeg fandt ud af at åbne mig for Guds kærlighed, hvilket fik mig
til at blive i det kristne. Kristendommen helede de sår, jeg bar på. Jeg
går ikke med de samme problemer og den samme rastløshed længere. Jeg føler, jeg er faldet til ro i det, jeg har nu.

- Jeg er dog stadig på vej, det bliver man ved med at være. Men jeg er forankret i kristendommen, og nu handler det om at få den til at fylde
mere og mere. Som menneske løber man jo hele tiden ind i sine
begrænsninger, når det gælder næstekærlighed og gode gerninger.

Vorherre lægger trædesten
Else Marie Kjerkegaard oplever, at trædesten bliver lagt ud for hende,
som leder hendes åndelige retning skridt for skridt.

- Jeg ser den åndelige vej som noget, der begynder, når vi trækker
vejret første gang, og slutter når vi udånder. Men vi skal blive opmærksomme på det. Mange er slet ikke opmærksomme på, at de går en vej på den måde. De går den ubevidst. Men på et tidspunkt blev min vej meget bevidst, for det var, som om jeg fik lagt trædesten ud.

- Det begyndte allerede på det første meditationscenter, jeg kom på.
Jeg var ikke dengang klar over, at det var Vorherre, der var på spil.
Trædesten kan for eksempel være mystiske hændelser, som gør et meget stærkt indtryk på en, eller det kan være et indskud man får, som kommer uforklarligt.

- Et eksempel på et sådant indskud havde jeg under meditation en tidlig nytårsmorgen på et katolsk kloster. ”Du skal blive kristen
meditationslærer” lød det pludselig, selv om jeg på det tidspunkt slet ikke identificerede mig selv som kristen. Det havde så stor betydning for mig, at jeg måtte forfølge det og prøve det af.