Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Paven er ikke kirkens grundvold til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Paven er ikke kirkens grundvold

Kommenter Hold mig opdateret

Den ortodokse kirke tror ikke, at kirkens enhed garanteres fra Rom, sådan som Vassula Rydén profeterer. Kommentar af Poul Sebbelov

Niels Christian Hvidt tilskriver mig ”faktuelle fejl og groft manipulerende fejlslutninger” i forbindelse med min tekst om Vassula Rydéns såkaldt profetiske virke. Han ulejliger sig imidlertid ikke med at pege på, hvori fejlene og manipulationen skulle bestå.

Hvidts første, meget kortfattede svar, som var at læse her på siden, består alene af udokumenterede påstande og nedladende bemærkninger om min person og karakter. Til overmål er angrebet kombineret med en umisforståelig antydning af, at jeg skulle have min helt egen, tvivlsomme ”udlægning” af den ortodokse tro.

Efterfølgende har Hvidt åbenbart besindet sig og indset, at personangreb ikke kan erstatte argumentation og samtale. Han har derfor til sin oprindelige afvisning af dialog føjet tre punkter, som i det mindste indeholder en vis saglighed.

For det første: Jeg skulle, ifølge Hvidt, gøre mig skyldig i ”en trist fejltolkning af det profetiske.” Men det triste er helt på Hvidts side. Hos Vassula Rydén er der nemlig ikke blot tale om ”visse katolske mærkesager”. Der er tale om, at Rydéns påstået profetiske virke i ét og alt indskriver sig i en romersk katolsk sammenhæng. Det er, efter ortodoks opfattelse, ikke at ”bryde med fastfrosne rammer”, sådan som Hvidt hævder.

Annonce
For det andet: Vassula Rydén arbejder for Kirkens enhed, skriver Hvidt. Håbet om, at Kristi Legeme må være ét, næres af alle kristne; men jeg gentager: Den Ortodokse Kirke tror ikke, at enheden garanteres fra Rom, og vi kan ikke tilslutte os, at paven i Rom er ”Kirkens grundvold”, sådan som Rydén profeterer.

Tværtimod: Fra et ortodokst synspunkt ville det være lettere at forestille sig en tilbagevenden til kirkelig enhed, hvis katolikker ville opgive alle de læremæssige nyskabelser, der er blevet foretaget i Rom gennem 1000 år, siden romerkirken brød med enhedskirken og gik sine egne veje. Det gælder ikke mindst læren om den pavelige ufejlbarlighed.

For det tredje: ”Vassula er og bliver ortodoks”, skriver Hvidt besværgende som svar på mine ord om, at hun ikke kan betragtes som tilhørende det ortodokse, kristne fællesskab. Jeg er imidlertid ikke ene om min opfattelse. Vassula Rydén blev på et tidspunkt sidst i 1990erne udelukket fra Den Ortodokse Kirke i Grækenland. En hjemmeside ved navn ”catholic answers forum” bringer følgende tekst, citeret fra den græske Kirkes officielle hjemmeside:

”Den synodale kommission angående hæresi og sekter: Kommissionen har, efter at have set på bevismaterialet, nået den konklusion, at Vassula Rydén er udelukket fra Den Ortodokse Kirke, på trods af, at hun fortsat præsenterer sig som medlem af denne.”

Teksten er desværre ikke dateret, men hjemmesiden bringer yderligere den oplysning, at Vassula Rydén i denne anledning anlagde sag mod kirken via det græske justitsministerium. Sagen skulle have været behandlet den 30. juni 2000; men Rydén trak sin anklage tilbage to dage, inden sagen skulle for.

Den Ortodokse Kirke i Grækenland lader således til at dele det synspunkt, at Vassula Rydén ikke er del af kirkens fællesskab. Men heller ikke den romersk-katolske kirke virker tryg ved Rydéns færden. Troslærekongregationen i Vatikanet udsendte den 6. oktober 1995 en note med bl.a. følgende passage:

”Ved systematisk at modtage sakramentet i Den Katolske Kirke, skønt hun er græsk ortodoks, skaber Fru Rydén en ikke ringe forbavselse i mange kredse ... Det lader til, at hun mener sig hævet over al kirkelig jurisdiktion og  enhver kanonisk norm; og derfor skaber hun mellemkirkelig uorden; hvilket irriterer ... hendes egen Kirke, fordi hun sætter sig ud over dennes kirkelige disciplin.”

Hvidt mener vist nok, på trods af både den græske og den romerske kirkes klare afstandtagen, at Rydéns profetiske evner hæver hende op over enhver kirkelig orden. Det er selvsagt en trossag, om man fæster lid til et menneske, der om sig selv mener, at hun er Guds særlige talerør. Den Ortodokse Kirke kan imidlertid ikke bringes ”på ret køl” af en selvbestaltet, partisk profet.

Poul Sebbelov er ortodoks præst
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock

Når kritikere udnævnes til fjender

Kritik af Vassula Rydén er skudt helt forbi

Vassula Rydén er uinteressant

Debat: Kvindelig profet i ufortjent modvind

Vassula er en udfordring for de kirkelige autoriteter

Vassulas Jesus er en falsk Jesus

Moder Teresas lidelser kommer ikke fra Gud

Sandt Liv i Gud opererer som en sekt

Kristi liv er kirkens liv

Man må respektere den officielle kirkes holdning

Vi er ikke en sekt

Gud gør ikke forskel

Hvidt og Thranholm fører offentligheden bag lyset

Profeti er risky business

Den katolske informationschef misinformerer

Antikatolsk fremfærd har konsekvenser

Vassulas bedrøvelige væbnere

Prøv et gran ydmyghed

Vassula lægger tunge byrder på andre

Der findes stadig profeter

Der findes ikke efter-bibelske profeter

Sebbelov fejlfortolker det profetiske

Vassula er en falsk profet

Peter er Jesu stedfortræder

Vassula Rydén kommer til Danmark

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​