For at debattere skal du være logget ind. Indtast din e-mailadresse og adgangskode herunder. Hvis ikke du har et login, skal du vælge "Nej, jeg er ny bruger".
Send artiklen Socialister udspurgt om religion til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialister udspurgt om religion

Annonce flexblock
flexblock

ENGLAND: Religion var på dagsordenen, da kristen socialistorganisation holdt høring om kandidaterne til partiledelsen.

Det ret så stærke Christian Socialist Movement havde på sit årsmøde de ledende kandidater til en høring om tro og værdier. Det skete forud for det engelske arbejderpartis kongres, hvor der udpeges personer til en række ledende poster. Årsmødet blev holdt i Faithworkskirken, der ligger i Londonbydelen Kennington, hvor denne kirke spiller en væsentlig rolle i sin kamp for trosbaseret velfærd.

Kristendom spiller stor rolle i partiet
Undervisningsminister Alan Johnson erklærede, at han ikke er kristen eller har nogen religiøs tro. Men det betød ikke, understregede han, at der ikke var plads for religion i samfundet og staten. Den kristne socialistiske bevægelse og kristendom har altid spillet en ledende rolle i Arbejderpartiet. Kristendom er ikke kun et sovemiddel for masserne, men ”de undertryktes suk”.

Værdier lige så vigtig som politisk holdning
Ministeren for international udvikling, Hilary Benn, erklærede, at værdier er mindst lige så vigtige som politisk holdning. Og det er noget, som troen er god til at fastholde os på.

Justitsminister Harriet Harman tilsluttede sig og roste kirkerne for støtte til sin kampagne mod moderne slavehandel. Hun tilføjede, at Metodismen har betydet mere for det engelske arbejderparti end Marxismen.

Annonce
Jesu lære er i tråd med socialismen
Hazel Blears, der er minister uden portefølje i regeringen, erklærede, at hun var motiveret af sin religiøse overbevisning. Det er vigtigt, at politikere har en stærk fornemmelse af ret og vrang, sagde hun og tilføjede, at forståelse af Jesu liv og lære fører til slutninger, der er meget lig Arbejderpartiets moralske og etiske basis for socialismen. Det er den kristne socialisme, der adskiller Arbejderpartiet fra det europæiske kontinents socialisme baseret på Marxismen.

Pluralismen er nødvendig
John Cruddas, der var høringens eneste kandidat, der ikke er minister, oplyste, at han er af irsk baggrund, og at han har en bror, der er munk. Arbejderpartiet har, sagde han, altid haft plads til forskellige trosretninger såvel som mennesker uden tro. Men han mente også, at premierminister Blairs autoritære ledelse af Arbejderpartiet havde tømt denne pluralisme, som derfor må genskabes.

flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock