Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Hvem bestemmer over kvinden? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvem bestemmer over kvinden?

Koranen anbefaler, at sex foregår inden for rammerne af et lovformeligt ægteskab mellem en mand og en kvinde, skriver muslim og forfatter Aminah Tønnsen

- Arkivfoto

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Der går ikke skår af en kvinde, om hun i en årrække koncentrerer sig om sin familie og lader karrieren vente, til børnene er godt i vej, mener Aminah Tønnsen

Spørgsmål:
 
Hej!

I et forsøg på at blive klogere på kvindens stilling i islam har jeg læst en
del tekster, dels korantekster og ahadith, dels moderne feministiske
forfattere og nogle mandlige. Men der er to spørgsmål, jeg ikke kan få
svar på:

Hvem har retten til at bestemme over kvindens krop? Jeg mener, at en af den danske kvindebevægelses store sejre var, da vi selv fik ret til at
bestemme, hvem vi skulle gå i seng med, hvor mange børn vi ville have og hvornår. Altså er adgangen til prævention og abort helt centrale spørgsmål for at  kvinder kan opnå ligestilling i samfundet. Hvad siger koranen om det, hvad siger de lærte, og hvad siger traditionen?

Mange af de moderne forfattere, som jeg læser, hævder, at kvinder på
Muhammeds tid spillede en aktiv rolle i samfundet. Khadija, Aisha og Fatima nævnes som gode eksempler på dette. Men ingen af dem forklarer, at de muslimske samfund efterhånden udviklede nogle stærkt - nærmest absurd - kvindeundertrykkende traditioner – blandt andet shari'a.

Annonce
Jeg ved, at Engels har en generel teori om, hvorfor stort set alle agerbrugersamfund blev patriarkalske i takt med, at man udviklede landbrugsteknologi. Men ved du, om der findes forskere, der har undersøgt dette spørgsmål - altså hvorfor de muslimske samfund udviklede sig til at undertrykke kvinden, hvis det er sandt, at de ikke var det på forhånd?

Jeg håber, du har forstået mine spørgsmål, og at du kan svare på dem.

Med venlig hilsen

Lise Nordenhof

Svar:

Kære Lise Nordenhof

1) Præcis som inden for kristendommen, er der inden for islam forskellige holdninger til spørgsmålet om adgang til prævention og abort

Og ligesom inden for andre religiøse traditioner, så anbefales det i Koranen og islamisk tradition, at sex begrænses til at foregå inden for rammerne af et lovformeligt ægteskab mellem en mand og en kvinde.

Det er den enkeltes samvittighed, der afgør, om man vil følge disse anvisninger eller ej. Jeg kan personligt ikke se nogen sammenhæng mellem adgangen til abort og kvindens ligestilling i samfundet, for en ansvarsbevidst kvinde går naturligvis ikke hen og bliver gravid, hvis hun ikke ønsker at få børn. Der går ej heller skår af en kvinde, om hun i en årrække koncentrerer sig om sin familie og lader karrieren vente, til børnene er godt i vej.

2) Det er en kendsgerning, at islam i de første tider bredte sig til og blev praktiseret i samfund, der oprindeligt var patriarkalske, og at koranen i århundreder fortrinsvis er blevet fortolket af mænd. Det omgivende samfund har naturligvis haft indflydelse på fortolkningen og dermed også på vore dages familieretlige love, der bygger på de klassiske fortolkninger.

 Det er endvidere en kendt sag, at mennesker i mange situationer lader lokale traditioner og hensynet til omgivelserne veje tungere end religionen (som for eksempel i spørgsmål som tvangsægteskab, æresdrab og kvindelig omskæring, der forekommer på tværs af religionerne, men som ikke accepteres inden for nogen som helst religion).

På trods af disse forhold har mange kvinder i årenes løb haft fremtrædende positioner i de pågældende samfund.

Som jeg har påpeget i min seneste bog "Tror muslimer at jorden er flad? 100 spørgsmål om islam i det 21. århundrede" (Gyldendal 2006), så er der flere muslimske teologer og intellektuelle, der i vore dage udleder en form for befrielsesteologi af den selv samme tekst (koranen), der hidtil er blevet brugt til at undertrykke kvinder (og mænd for den sags skyld).

Du lyder meget bombastisk i dine udtalelser; men det er efter min opfattelse ikke særlig hensigtsmæssigt at vurdere andre kulturer og traditioner ud fra sin egen målestok. Og hvis du skal bruge ordet "sharia" i en eller anden opgave, bør du nok definere nærmere, i hvilken betydning du bruger ordet. En bevidst muslim bruger nemlig først og fremmest ordet "sharia" om koranens vejlednig i etiske, moralske, teologiske og rituelle spørgsmål, hvorimod menneskenes fortolkninger og systematisering af disse anvisninger kaldes islamisk jurisprudens (fiqh) (i danske medier dog ofte kaldet sharialoven).

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen,

muslimsk forfatter og foredragsholder
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Hvem bestemmer over kvinden?

tajsen, publiceret d.04/03 15:02 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvem bestemmer over kvinden?
Hejsa der er noget Jeg ikke helt forstår i dit svar:
Der står i Koranen ( hvilken er den muslimer dagligt lever efter) ?? Ret mig såfremt dette er usandt.
Sura 4 34-35 v.3-4 og v.25

Citat " Mænd står over kvinder som følge af hvad Allah har begunstiget nogle af dem med frem for andre, og ved det, hvormed de har forsørget kvinderne af deres egendele ; så de retsskafne kvinder er lydige, agtågivende over for hvad der er skjult, fordi Allah giver agt på det. Og dem ,for hvis opsætsigheder I nærer frygt, skal I formane og undgå dem i sengelejerne, og slå dem.

Fra bogen Hvad siger koranen af Finn O. Hvidberg-Hansen.

Mit spørgsmål er om Allah mener at " mænd står over kvinder" Er kvinderne slaver af mændene??

Skal kvinderne når manden forsørger hende bare adlyde hans ordre?

Hvad menes der i ovnestående tekst at opsætsigheder er, Der står at mændene skal slå kvinderne hvis de nærer frygt?? Der står I nærer frygt, Jeg går ud fra det er mændene??? Er dette sandt.

Findes der noget i koranen der fortæller hvordan kvinderne skal behandle mændene???
Del Link

Re: Hvem bestemmer over kvinden?

ole bjørn, publiceret d.04/03 18:20 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvem bestemmer over kvinden?
Kære tajsen.

Du blander lidt tingene sammen, men jeg skal prøve at rede dem lidt ud.

Vers 3-4 handler om polygami, og hvis manden frygter, at han ikke kan behandle flere koner ligeligt, så bør han kun gifte sig med een fri kvinde plus eventuelt slavinder taget som krigsfanger (hvad din højrehånd ejer). De sidste har ikke ligestilling, og hvis de bedrager ham eller er opsætsige, skal de straffes dobbelt så hårdt som den "rigtige" kone.

Vers 25 er led i en række forbud om, hvem man ikke må gifte sig med eller stå i forhold til, startende med sin stedmor (efter faderens død eller skilsmisse, medmindre man allerede var gift med hende inden Muhammeds forbud kom). Endvidere alle nærtbeslægtede kvinder inklusive generationen før og efter, samt fostermødre og -søstre, svigermødre (hvis nogen skulle have lyst til det) og svigerdøtre.

Vers 34-35 handler bl.a. om, at hvis man er bange for at kvinderne er ulydige eller ligefrem påtænker et oprør, så skal man låse dem inde og nægte dem sex, og hvis det ikke hjælper, banke dem.

Og ja, mændene står over kvinderne, som skal adlyde ham i alt, undtagen hvis det strider imod koranens bud.

Mvh

Ole Bjørn
Del Link
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock
Hvilken film om religion er den mest kontroversielle?
 
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock