Kvindesynet i islam og kristendom er ikke udelukkende repræsenteret ved Koranen og Bibelen, skriver Søren Korshøj Laursen, skoleredaktør på religion.dk
Spørgsmål:Hvad er forskellen på kvindesynet i islam og kristendom? Hvordan bliver den kristne kvinde beskrevet i Bibelen, og hvordan bliver den muslimske kvinde beskrevet i koranen? Er det kulturen og samfundsstrukturen, der er bestemmende for kvindens position idag?
Hilsen Sevda
Svar:Kære Sevda
Tusind tak for dit spørgsmål til
www.religion.dk.
Først og fremmest vil jeg sige, at dine spørgsmål muligvis skjuler en misforståelse, som du bør undgå. Kvindesynet i islam og kristendom er ikke udelukkende repræsenteret ved Koranen og Bibelen. Den islamiske tradition,
hadith, er for muslimer en vigtig autoritativ kilde ved siden af Koranen.
Du spørger, om det er "kulturen og samfundsstrukturen, der er bestemmende for kvindens position i dag." Jeg tror, du indirekte refererer til
Aminah Tønnsens artikel, hvor hun fremfører netop dette synspunkt, og det er helt rigtigt, efter min mening.
Du skal her være opmærksom på begrebet "manglende sekularisering," som vil sige, at der ikke i høj grad skelnes mellem kultur og religion. Det verdslige og det åndelige er for mange muslimer et hele, en helhed, og nogle muslimer vil kalde dette for "
tawhid."
Jeg vil linke til
Aminah Tønnsens hjemmeside, som har nogle gode artikler om emnet.
Til sidst kan jeg anbefale en relativ ny bog af Jens Forman, der hedder "Muslimernes religion." Den har et uhyre godt afsnit om kvinders rolle i islam.
Jeg håber, du har fået svar på dine spørgsmål.
Mange hilsner
Søren Korshøj Laursen
Cand.mag., skoleredaktør på religion.dk