Der findes stadig profeter

Nogle ortodokse angriber hende for at tale for enhed med den Katolske Kirke og ligefrem anbefale, at paven kan have en væsentlig rolle i forbindelse med denne enhed. Sebbelov mener således i sit indlæg, det automatisk skulle udelukke Vassula fra den ortodokse tro.

Det ville imidlertid få vidtrækkende konsekvenser for en række prominente ortodokse teologer, fx Johannes af Pergamon (Zizioulas), der som Patriark Bartholomæus’ økumeniske repræsentant flere gange har gjort det klart, at han ikke har problemer med at acceptere paven som primus inter pares, dvs. den første blandt ligesindede.

Vassula gør ikke andet end dette, idet hun i sin dialog med Den Katolske Kirkes Troslærekongregation klart siger, at hun ikke kan udtale sig om spørgsmål vedr. Pavens jurisdiktion.

Sebbelovs henvisning til en græsk hjemmeside, der hævder, at Vassula er udelukket af den græskortodokse kirkes fællesskab har intet sagligt grundlag. Grunden til, at der er gået lidt tid med at få kommenteret de tre ovennævnte indlæg, var (bortset fra generel travlhed), at vi rettede forespørgsel hos grækere med kendskab til Vassula Rydéns profil i landet.

Der var en retssag, ført af græske læsere af budskaberne på fuldmagt af Vassula mod en præst fra den græsk-ortodokse synode, der havde bragt falske anklager mod hende. Få dage inden retssagen trak han imidlertid disse anklager tilbage, hvilket gjorde søgsmålet overflødigt. Der har netop kørt et lignende sagsanlæg mod en lægmand med anklage om bagvaskelse, idet han bl.a. havde hævdet, at hendes ægteskab ikke var gyldigt og anklaget Vassula for at lyve om sit ægteskab. Også dette søgsmål førte til, at anklageren måtte trække sine anklager tilbage og komme med en undskyldning.

Det leder os direkte videre til det næste indlæg, skrevet af Karen M. Larsen. Når det nedenfor skal kommenteres, er det fordi der må være en grænse for, hvad man kan tillade sig uden konsekvenser.

Larsen hævder ligesom ovennævnte græske lægmand, at Vassulas ægteskab skulle være ugyldigt, ligesom hun anklager hende for at være "uærlig" om ægteskabet, dvs. lyve om dets ugyldighed. Det er en meget alvorlig anklage. Ligesom ved græsk ret kan en sådan æreskrænkende anklage ifølge den Danske Straffelovs kapitel 27 om ”Freds- og æreskrænkelser” for det første lede til en fængselsdom på indtil fire måneder. Hvis den æreskrænkende endvidere er klar over det usande i sin anklage, er der basis for en fængselsdom på indtil to år (kap. 27, §267 og §268).

I Karen M. Larsens tilfælde er der umiskendeligt hjemmel for en sådan anklage om bagvaskelse med en op til to to-årig fængselsstraf som konsekvens. Af Larsens indlæg fremgår det nemlig, at hun er bekendt med indholdet af Vassulas dialog med Troslærekongregationen, i hvilken Vassula, ligesom hun har gjort det andetsteds i sine bøger, klart gør rede for sine ægteskabelige forhold: At hun var blevet gift som ganske ung, skilt og gengift borgerligt. Alt dette skete inden hendes omvendelse. Efter omvendelsen søgte og opnåede hun kirkelig normalisering og velsignelse af det ægteskab, hun nu lever i efter græsk-ortodoks kirkeretslig praksis.

Ligesom i Grækenland findes der i Danmark en Forening for Sandt Liv i Gud, der bl.a. har ansvaret for oversættelsen af Vassulas budskaber til Dansk. Foreningen har således både grund til og grundlag for et lignende søgsmål mod Larsen.

Til det indholdsmæssige i hendes indlæg: Larsen hævder, at katolsk teologi lærer, at åbenbaringen og dermed profetien er afsluttet, hvilket Hvidt viser i sin bog er forkert. Åbenbaringen er ifølge katolsk teologi fuldendt med Kristus og apostlene, men denne fuldendte åbenbaring har til stadighed behov for Guds egen inspirerende aktualisering for at den kan lyde klart ind i en ny samtid. Og her kommer det profetiske klart ind som Guds egen fortsatte omsorg for, at hans folk til stadighed må blive mindet om og ført dybere ind i sandheden.

På det substantielle plan er der her ikke tale om en "ny åbenbaring," men Helligåndens profetiske virke må inddrages i den kristne åbenbaringskategori. Etablering og aktualisering af åbenbaringen kan nemlig ikke holdes adskilt, men ligger samlet i Guds overordnede ønske om frelse for verden. Den nuværende Pave udtrykte det meget klart og enkelt i Hvidts interview med ham fra 1999:

"Det er sandt, at visse teologer har fremsat den tese, at profettraditionen skulle være afsluttet med åbenbaringens højdepunkt i Kristus. Denne tese anser jeg for at indeholde en dobbelt misforståelse."

Herefter følger en detaljeret redegørelse for denne dobbelte misforståelse.

Endvidere må man påpege det absurde i, at Larsen gør sig til talskvinde for, hvorfor den Katolske Kirke ikke kan godkende Vassula! Larsen er primært kendt for sin Karen M. Larsens Blog. Den består af intet mindre end 48 heftige indlæg mod Den Katolske Kirke (herunder mod dens ægteskabsteologi og morallære), 24 mod Vassula og 75 indlæg til forsvar for homoseksuelle kristne.

Larsen er naturligvis fri til at benytte pressen og Internettet, som hun vil. Derimod er det uhæderligt og useriøst på det ene tidspunkt at angribe Den Katolske Kirke og især dens morallære, for på det andet tidspunkt at (fejl)anvende dens doktrin i angreb mod Vassula.

Andre punkter, der fremføres af ovennævnte skribenter, er tilbagevist af Hvidt i Den Nye Dialog samt af Vassula selv i hendes dialog med Troslærekongregationen, som den daværende Kardinal Ratzinger, nu pave Benedikt XVI fandt fyldestgørende. Det er udenfor vores kompetence at fælde dom om, hvorvidt Vassula Rydén er en sand profetskikkelse eller ej. Derimod står det fast, at frugterne er usædvanligt mange, at budskabet er sundt, og at dets inspiration for den kristne enhed allerede er en kirkehistorisk kendsgerning.

Troslærekongregationens nuværende holdning til Rydéns skrifter og virke er, at de troende selv må danne deres eget billede ved at læse hendes budskaber i lyset af hendes svar på Troslærekongregationens spørgsmål til hende. De kan læses her. Det synes os ligeledes at være den eneste ansvarlige indstilling.

Iben Thranholm, debattør og teolog
Niels Christian Hvidt, theol.dr., lektor ved Syddansk Universitet